Remixing my wardrobe – 2*5 outfits for busy days

Remixing my wardrobe – 2*5 outfits for busy days

Remixing my wardrobe – 2*5 outfits for busy days 960 360 BedreMode.nu

Kender I det med at man kigger ind i skabet og ikke synes der er noget man har lyst til at tage på? Ikke noget som rigtig er spændende eller bare hopper ud og siger “vælg mig”? Det gør jeg i hvert fald, og det er overhovedet ikke sandt. Det handler i langt højere grad om at jeg er begyndt at “kede” mig med de valgmuligheder jeg har, og at jeg ikke føler mig kreativ den morgen. Derfor tvang jeg en dag mig selv til at finde 2 gange 5 outfits som var relativt nemme, men som jeg faktisk gerne ville have på alle sammen.

Jeg er nemlig i en process hvor jeg prøver at blive gen-forelsket i det tøj der hænger i mit skab. Jeg har besluttet ikke at tilføje noget nyt i to måneder, og så må jeg jo give det jeg allerede ejer lidt kærlighed. Det handler også om at tage ansvar for de ting jeg har købt, og forlænge levetiden på dem. En måde hvorpå det ikke bliver en sur pligt, er at foregribe den situation jeg lige snakkede om; altså situationen om morgenen. Det gør jeg fx ved at sammensætte outfits på forhånd.

remixing my wardrobe part 2_2

remixing my wardrobe part 2

Denne gang har jeg taget udgangspunkt i Trine Lykkes ide om at man kan gøre meget ved et “basis” outfit ved bare at skifte lag nummer 2. Jeg har valgt de to basis outfits jeg oftest ses i; sorte jeans og en sort top og blå jeans og en skjorte.

Det gode ved denne øvelse, er at der nu er hverdags outfits til i hvert fald 10 dage, og da de fleste overdels-kombinationer kan bruges til forskellige bukser, så er der til endnu flere dage. Men ved I hvad det bedste ved øvelsen er? At selv efter jeg var færdig (eller min kæreste ikke gad tage flere billeder, same same) så blev jeg ved med at tænke på måder hvorpå jeg kunne mixe de enkelte outfits med endnu mere fra mit skab.

Næste gang kunne jeg godt tænke mig at gøre det med en nederdel kombination; jeg er nemlig for dårlig til at få bruge mine nederdele, men jeg synes altid at jeg har en god dag når jeg endelig får en på.

Hvorfor er det her vigtigt i en bæredygtigheds sammenhæng? Jo fordi det mest bæredygtige er at bruge det man har, og jeg vil gerne bevise overfor mig selv at jeg ikke har brug for noget. Jeg har ikke prøvet et decideret købe-stop før, og glæder mig til at se hvordan det går. I ved vist efterhånden godt at jeg ikke har noget imod at man køber nyt tøj (hvis det er mere eller mindre bæredygtigt), men lige nu er jeg inde i en periode hvor det bedste for mig er at lade være og spare op til udsalget.

Kan I bruge ideen om at remixe egen gaderobe til noget, eller er I total glade for klædeskabs indeholdet lige nu?

remixing outfit3

remixing outfit1

remixing outfit5

remixing outfit4

ENG:  You know it when you look in your closet and think there is nothing you want to wear? Nothing that really is exciting or just jumps out and says “choose me”? I am very familiar with the feeling, and it is absolutely not true. Therefore one day I forced myself to create two times five outfits.

I am currently in a process where I try to re-fall in love with the clothes already hanging in my closet. I have decided not to add anything new for two months. That means I have to show some love to the clothes I own.  It is also about taking responsibility for the things I bought, and extend their life. So one day I sat my self this challenge, and I installed my boyfriend on the couch with a camera and I started playing dress up. Now I have 10 great everyday outfits, and if I change each one a little, I have many many more.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
13 kommentarer
  • Jeg synes det er meget interessant at læse, især fordi jeg rigtig tit står med hovedet inde i skabet og tænker f…! Men jeg tror alligevel jeg vil have svært ved at bruge det selv. Men det hænger vel også nøje sammen med din analyse af hvad du har og har brug for, i din garderobe, det ku’ ske det var den jeg rent faktisk sku’ prøve at lave først. Har du ikke også skrevet et indlæg om det tidligere?

  • Det skal jeg helt sikkert prøve. Det lyder som om det fungerer godt for dig?

  • Først og fremmest,tusind tak for referencen, det gør mig virkelig glad!

    Det er nogle vild fine outfits du har fået kreeret! Jeg synes at det giver så god mening at arbejde med lag, og bygge sin garderobe op “inde fra”. – Og det fede er netop, som du skriver, at kombinationsmulighederne føles uendelige…

    Jeg håber du vil lave en omgang mere, med nederdel som base 🙂

    • @Trine
      Det var så lidt. Først Betina, så dig – man kan enten se det som at jeg let bliver inspireret, eller er total u-original selv 😉

      Jeps – mulighederne er virkelig uendelige. Og nederdelen bliver helt klart det næste. Jeg har netop syet en ny.

      • Jeg tror på det der med inspirationen!
        Det er svært at være helt original i en verden hvor der allerede er skrevet SÅ meget og lavet SÅ meget. Men at se en anden fortolkning af det samme, er nogen gange endnu mere interessant, end noget helt nyt….
        🙂

  • Rigtig fine kombinationer! og utroligt at et yderlag kan gøre så stor forskel på udtrykket. Jeg er især vild med strik udenpå skjorte med looket.
    Jeg synes også øvelsen er rigtig fin, og jeg har prøvet den på egen garderobe, min udfordring består i ikke at have nok inderste lag. Da jeg synes de hurtigt bliver svedige og jeg dermed har lyst til at skifte til nyt. Så har jeg brug for væsentlig mere tøj og det strider på en måde lidt mod ideen. Desuden ender jeg så ud med for mange yderlag som ikke bliver brugt og så føler jeg mig lidt som ved begyndelsen.
    Har du nogle gode forslag der afhjælper min problematik (udover en mere effektiv deodorant)?

    • @Julie tak for din fine kommentar.
      Jeg kan fuldstændig relatere til det du siger, og jeg har også yderlag hængende som jeg ikke får brugt, fordi det rigtige inderlag er til vask eller lignende. Personligt har jeg brug for inderlag til i hvert fald 1,5 uge, gerne 2 uger. De ryger nemlig til vask efter kun en gangs brug. (Skjorter kan måske godt klare to gange hvis jeg tager dem af så snart jeg kommer hjem og hænger dem til at lufte, men hvem husker det)
      Mit råd må derfor være at finde ud af hvad du har brug for og så prøve at finde det. Jeg har fx 3 blå og en hvid skjorte i rotation. Dem har jeg altid en top under, fordi jeg synes det tager det værste svedighed. Og to sorte langærmede. Og under nogle strik-trøjer behøver jeg blot en t-shirt. Dem har jeg en stak med ca 10 af, hvoraf de fleste bare bruges under strik i vinterhalvåret.
      Jeg håber du kan bruge det 🙂

  • Love this post. All your outfits are fab!

  • Det er jo helt fantastisk, hvad man kan få ud af ikke så meget egentlig. Jeg gør det også nogen gange selv med nogle forskellige yderdele som cardigans og striktrøjer oven på/ud over nogle yndlingskjoler (dem har jeg flest af), og det er altså så fedt at kunne bruge sit yndlingstøj på to-tre-fire forskellige måder, så man ikke ligner én, der altid har det samme på, og samtidig ikke blive træt af det 😉

    • @Katrine
      Det er nemlig rart at det følels som om man ikke har det samme på hele tiden (selvom man egentlig har) 😉