Hverdagstøj Outfits

En weekend, en kjole – tre outfits

Årets varmeste weekend, kaldte på simple outfits, og jeg havde netop en kjole hængende i skabet, som skreg på sådan en varm anledning. Jeg har haft lidt svært ved at style denne kjole, fordi den er lige det korteste ift min komfort zone.

At beholde, eller ikke

At style et stykke tøj på tre forskellige måder, er en god øvelse i forhold til at se om det egentlig fortjener en plads i din garderobe. Hvis du let kan skabe 3 outfits, som alle er fede og gentagelsesværdie – så er det en keeper. Hvis det er en svær udfordring, er det måske ikke det rigtige fit for dig.

Så hvordan gik det med mine tre outfits?

Outfit 1 – Varm fredag på kontoret

en kjole 3 outfits 2

en kjole 3 outfits 3

Da vi nåede frem til aften, var skjorten blevet ret krøllet – men da havde den også holdt en hel dag, med først arbejde, så møder til sidst 3 timer i tog. 

Dette løse outfit var lige min stil, og rigtig dejligt at have på. Når jeg viser så meget ben, er det rart at være lidt mere tildækket på toppen, og så har jeg det jo altid godt i en skjorte. Efter denne dag fik jeg faktisk lyst til at klippe kjolen af til nederdel og sætte en elastik i taljen, men den ville nok ikke falde sådan her.

Outfit 2 – Afslappet lørdag

en kjole 3 outfits 5

en kjole 3 outfits 4

Også dagen efter fik jeg lyst til at smide noget over – og min hjemmesyede kimono var et oplagt valg, fordi den er i tynd bomuld. Kjolen fungerer fin neutral baggrund for den farverige kimono, og de opsmøgede ærmer gjorde det afslappet. Jeg kunne godt se mig selv gentage dette, men har også andre kjoler der duer under denne kimono.

Outfit 3 – Simple styling til familiefest

en kjole 3 outfits 8

en kjole 3 outfits 7

Søndag var årets hidtil varmeste dag, så lag på lag var udelukket, og stylingen bestod i tilbehør som mit tørklæde, enkle guldsmykker og røde negle. Selvom svigermor synes rigtig godt om kjolen, så var jeg ikke helt tilpas da jeg så billederne. Ærligt talt synes jeg kjolen er lidt kedelig i sig selv, men god baggrund til nogle lag.

At beholde, eller ikke

Dette blev ikke en favorit kjole, selvom to ud af tre outfits fungerede fint. Men jeg kunne sagtens finde andet i garderoben som fungerede ligeså. Så denne kjole får nok lov til at flytte videre – om med mindre andre ligger billet ind, så kommer den ned til Veras.

Jeg synes det er helt okay at opdage, at noget ikke er en favorit. Nu har jeg givet kjolen en chance, og det blev bare ikke os.

Har du noget i skabet, som kræver en grundig bedømmelse? Så er 3 outfits en fin øvelse.

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Hverdagstøj Personlig

Reality check – hvordan går det med mine nytårsforsætter

date night outfit2

I starten af året skrev jeg 5 ønsker for år 2016 – og fordi året er mere end halvvejs igennem, tænkte jeg at det var en god ide at tjekke ind, og se hvordan det er gået.

1: Jeg vil prioritere kvalitet og gode materialer som kan holde i mange år – enten hos mig eller hos andre.

Dette synes jeg er gået helt godt i år. Jeg har virkeligt tænkt over at gode ting er det hele værd. Det betyder ikke at der ikke er flyttet billigere, lidt mere tvivlsommer kvaliteter ind, men i hovedtræk er jeg blevet bedre til at sætte pris på og prioritere kvalitet. Jeg har fået drømme vinterjakken; jeg har brugt tid på at sy en sommerjakke af dyrt stof, som endte præcis som jeg ville have den. Jeg har købt støvler før sæsonen gik i gang, fordi de rigtige dukkede op – og jeg har fundet et genbrugskoncept som gør at jeg kan få mere kvalitet ind, og mere af det knap så gode (for mig) ud.

Jeg kan stadig blive bedre til lidt men godt, men vi er på vej.

2: Jeg vil blive ved med at prøve at sprede budskaber omkring bæredygtighed og mode – både online og in-person.

Det meste af det jeg laver, handler om dette – og jeg elsker det. I år har jeg fx holdt min første lille “talk” til et modeshow med Another View, og det ville jeg elsker at lave mere af. Sammen med Sustain Daily har jeg også fået mod på at snakke om andre ting. Fx har jeg gennem instagram inspireret mange flere til at plukke vilde blomster, og det viser, at det er de små ting vi virkelig kan nå ud med som enkeltpersoner.

Så jeps, det her er en åben invitation til dig der ønsker en lille talk eller lignende omkring bæredygtig mode. Ellers fortsætter jeg bare på mine sociale kanaler samt her.

date night outfit1

3: Jeg vil gerne være bedre til at planlægge mine måltider og indkøb, for at få råd til mere økologi.

Dette ønske er desværre ikke gået så godt. Der har været gang i en masse ting, og ofte har overskudet til madlavning ikke været der. Jeg vil stadig gerne blive bedre, så det er en god reminder. Lige nu har jeg faktisk en ret stabil hverdag, så det burde være muligt at få nogle gode rutiner.

4: Jeg vil prøve at prioritere mig selv og min træning i en travl hverdag.

Jeg skulle egentlig have været ude på min daglige gå-tur i stedet for at ligge i senge og skrive dette indlæg – men fordi mine enste shorts var til vask, kunne jeg ikke overskue det. Jeg har desværre sprunget over lidt for mange dage på det seneste, og yogaen er helt væk, men det skal der laves om på.

Vinteren er svær for mig rent træningsmæssigt, fordi kulden påvirker mig rigtig meget. I foråret tog jeg en ekstra skalle, og afsluttede et meget succesfuldt forløb med min træner, hvilket resulterede i at jeg følte mig stærkere end nogensinde. Det vil jeg gerne tilbage til – og hvis det kræver et indkøb af nogle kortere løbe leggins, så er det en billig pris.

5: Jeg vil gerne gøre færre ting, men gøre dem bedre.

Jeg laver faktisk færre ting nu, end jeg gjorde da jeg skrev mine ønsker – jeg var nemlig igen nødt til at se mit helbred i øjnene, og sige farvel til Unfair Fashion. Så lige nu hedder det skolen (inkl praktikken), bloggen og Sustain Daily – og så selvfølgelig venner, familie og kæreste.

Nårh ja, så er jeg jo også lidt ved at finde ud af om jeg kan holde nogle indigo kurser i løbet af august og september. Jeg havde forudset at der nok skulle komme kreative projekter, og det har jeg også brug for i mit liv. Der blev ikke trevlet sweatere op, men farvet tøj. Samtidig hygger jeg mig med et tomatplante projekt, og har masser af sjov med vilde blomster – præcis som det skal være.

date night outfit3

Outfit: 
Kjole – Skall Studio (modtaget som gave) nu på tilbud til kun 479,-
Sandaler – Lilimil

Laver du nytårsforsætter, og hvordan går det med dem?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Personlig

Når stil, værdier og budget skal passe sammen

Stil budget og værdier sandaler 5

Det startede med at mine elskede sandaler begyndte at svuppe. I starten var det bare lidt, og jeg synes kun det var den første time jeg havde dem på. Så begyndte det at blive værre, indtil alle lagde mærke til det.

Vi snakker altså de sandaler som jeg brugte utrolig meget tid på at finde sidste sommer, og havde tænkt skulle vare flere sæsoner. De har nu udvidet sig så meget i læderet at jeg går og svupper i dem. Det er ikke kun ubehageligt, men også pinligt fordi lyden kan forveksles med en anden lyd.

Udfordringen er bare at jeg ikke havde tænkt at jeg skulle bruge penge på et par sandaler i år, og så kommer vi til de tre faktorer som er så svære at få til at gå op i en højere enhed: Stil; Værdier og Budget. Nårh ja, og når det kommer til sko, så  er komfort jo også lige en stor faktor.

Stil budget og værdier sandaler 3

1: Sliders fra Rieker // 2: Sandaler fra Ecco* // 3: Sliders fra Atp Atalier

Sidste weekend begyndte jeg så småt at kigge på sandaler, og i denne weekend faldt jeg så for et par. Et par som forenede stil og budget, og var helt i top på komfort (de brune fra Rieker). Men de matcher ikke mine værdier, for jeg ved INTET om hvordan de er lavet.

Men mavefornemmelsen er ikke rigtig, for hvem er jeg, der prædiker bæredygtig mode, og så ikke selv kan følge det til dørs. Jeg er bare så død træt af at kigge efter sandaler, og hader at købe dem over nettet.Stil budget og værdier sandaler 4

1: Sliders fra Vagabond* // Sliders fra El Naturallista* // Sliders fra Kavat

I skrivende stund står de omtalte sandaler på bordet og kigger – fordi jeg i et svagt øjeblik sagde ja tak – men de kan hurtigt komme i kassen og tilbage hvis jeg følger mavefornemmelsen. – Måske beholdes de, fordi det bare er for dumt at tænke SÅ meget over fodtøj der bare skal fungere for fødderne (og øjnene). Der er dog ét par fra ovenstående eksempler som er på udsalg, og hvis jeg kan finde dem i min størrelse, så kan problemet måske være løst. Men webshopping og sko er aldrig en god løsning.

Hvornår synes du, det er svært at mixe stil, værdier og budget?

* Affiliate links: Indlægget indeholder reklame links, også kaldet affiliate links. Hvis I skulle have lyst til at shoppe gennem mine links får jeg nogle få procenter af købet. Det er en stor støtte for bloggen og prisen for jer forbliver den samme.

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Hverdagstøj Outfits Personlig

Outfit: En kærlighedserklæring til skjorter

kaerlighed til skjorter 1

kaerlighed til skjorter 3

Jeg elsker skjorter – især de blå! I weekenden hoppede eksemplar nr 6 ind i skabet. Fra genbrug ganske vidst, og en hel anden farve samt pasform end de andre – men who am I kidding? Den blender perfekt ind, og smelter nærmest sammen med samlingen.

I en skjorte kan jeg have business look, med pyjamas feel. Feminin og maskulin smelter sammen, og lige gyldig om dagen byder på at have arbejde eller jobsamtale, vil jeg føle mig tilpas i en skjorte. Skjorten går aldrig af mode, og er altid klassisk. Den kan styles på uendelige måder, men fungerer altid til jeans.

Ja, der er vist ingen tvivl om hvad min yndlings beklædningsgenstand er. I noget tid prøvede jeg at kæmpe i mod, og fortælle mig selv at det ikke gav. Jeg skrev endda blogindlæg om hvor mange var nok. Nu er jeg kommet frem til at jeg ikke behøver et nummer.

Outfit: 
Skjorte: Tiger of Sweden, fundet i genbrug
Jeans: Laurie, modtaget som gave – Oeko-Tex certificeret og lavet i Europa
Bælte: Ellos* – Vegetabilsk garvet læder
Sandaler: Lilimill – Vegebilsk garvet læder og lavet i Europa

kaerlighed til skjorter 4

Ultimativt slowfashion

I en skjorte og blå jeans, synes jeg ikke at mit look repræsenterer en specifik sæson eller trend – og samtidig føles det aldrig outdaded. Det er for mig indbegrebet af slowfashion, og endnu en af grundene til at jeg synes så godt om det. Jeg kan tage outfit inspiration både fra en ung Cathrine Hepburn, eller modemagasiner i dag.

Stjæl looket – hvad skal du kigge efter?

  1. Gå efter klassiske detaljer: De små varriationer i moden, kan dog sagtens snige sig ind i skjorter, og den måde vi styler dem – men det går langsommere med skjorter, og en klassisk flip eller kinakrave går man aldrig galt med.
  2. Hvis du selv går på genbrugsjagt, så slå altid et smut forbi herreafdelingen, og se om du ikke kan passe de små størrelser – der findes ofte nogle fine enkle prints og farver.
  3. Gå efter naturlige materialer, da de er mest behagelige at have på om sommeren.
  4. Hvis du er i tvivl om fit, så kig altid efter skulderen – hvis det er oversize skal den gerne hænge lidt nede ad skulderen, og hvis den skal passe, er det vigtigst at den passer over skuldrene. Ærmelængden er i midlertid ikke så vigtig i min bog – du smøger dem jo op anyways.
  5. Pæne knapper – men det er også muligt at skifte ud bagefter, men hvem får lige det gjort?

kaerlighed til skjorter 2

Nyt bælte btw

I samme omgang som jeg bestilte mine chelasastøvler fra Ellos, (find dem her*) købte jeg også et nyt bælte af vegetabilsk garvet læder*. Det kom dog hjem i en meget forkert længde, og nu har jeg endelig fået det ombyttet til et mindre. Jeg synes sådan et half-tuck som her (skjorten halvt nede i bukserne) er pænest hvis man har bælte på. Og et pænt, diskret, sort, vegetabilsk garvet læderbælte har åbenbart været svært at finde, for det er to år siden jeg ønskede mig et nyt. Her er løsningen, og jeg kan varmt anbefale det – men tag lige og mål dig selv, eller tag den mindste størrelse hvis du er en medium.

Affiliate links
Indlægget indeholder reklame links, også kaldet affiliate links. Hvis I skulle have lyst til at shoppe gennem mine links får jeg nogle få procenter af købet. Det er en stor støtte for bloggen og prisen for jer forbliver den samme.

Hvad er ultimativt slowfashion for dig?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Hverdagstøj Outfits

Hvem deler du garderobe med?

et lånt outfit 1

et lånt outfit 2

Jeg er på en kort ferie i Jylland, og husker pludseligt hvorfor det er dejligt at bo sammen med damer som man deler tøj med. Dette outfit indeholder to ting fra min søsters skab, og lånet var mest af nød, fordi jeg ikke havde pakket varmt nok tøj.

Men hvor må det altså være dejligt at have en skøn kvinde i ens nærhed, som man kan dele tøj med. Da jeg boede hjemme, kørte min mor, søster og jeg tit kjoler og jakker, og tørklædesamlingen groede nærmest sammen. På den måde gav det også mening at købe dyrere ting, fordi vi vidste at de ville blive brugt mere.

Jeg ville blot kigge forbi og ønske dejlig weekend på en efterårs kold sommerdag. Selvom det er koldt, så går jeg stadig i sandaler – som jeg dog overvejer at skifte ud. De er nemlig begyndt at “svuppe” fordi læderet har udvidet sig for meget. Dumme dumme sko altså – og her gik jeg og troede at de var perfekte. So coming up: Sandaler, one year after.

et lånt outfit 3

Har du en dejlig kvinde at dele garderobe med?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Personlig

Hvad jeg købte i Malmö

hvad jeg købte i malmö 2

Kan hun få hele 3 indlæg ud af en enkelt lørdags-tur? tænker du måske. Og ja, som den dedikerede blogger jeg er, har jeg fået mest muligt ud af en lille tur til Malmö. I har allerede set outfit fra dagen, og en mini-guide til byen. Nu har jeg så tænkt mig at vise hvad jeg købte der ovre. Grunden er at jeg fik fingrene i et nyt materiale, og som den materialenørd jeg er, så måtte det deles.

Som jeg nævnte var jeg rigtig glad for Granit butikken, og her fandt jeg da også dagens fund. Nemlig et computer sleeve og dertil hørende pung. Jeg bruger dem begge hver dag, til min computer og alle de kabler jeg slæber rundt på (fx ekstra batteri til telefonen).

hvad jeg købte i malmö 4

De er begge lavet af et papir materiale, som på en måde er blevet slidstærkt og har fået voks så det kan holde til en smule fugt. Jeg er helt vild med både look og feel af materialet, og vil prøve om man ikke kan finde noget lignende andre steder. Er det bæredygtigt? Det må jeg lige undersøge mere, men hvis det er det samme som materialet beskrevet i denne artikel (og det virker det som) er det ret sejt.

Fra samme butik købte jeg en t-shirt som I så i dette indlæg. Den har tre certifikater; GOTS, Fair Trade og Living Wages.

hvad jeg købte i malmö 3

Et andet sted, som dog ikke nåede på min mini guide, var en butik ved navn Designtorget. Her fandt jeg den fineste lille bog. Bogen, Rekoguiden, handler om at leve mere bæredygtigt i hverdagen, og er samtidig illustreret i en skøn stil. Hvis I skal til sverige, eller har familie der ovre, så skynd jer at få fingre i bogen. Eller nej vent, for Sustain Daily burde egentlig lave en lignende på dansk.

Det sidste køb nåede jeg ikke at få billeder af før den blev våd, men jeg fik også en shampoo bar med hjem fra LUSH butikken.

hvad jeg købte i malmö 1

Synes I overhovedet det er spændende at læse om mine indkøb?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.