Kan vi gøre reperationer cool igen?

Kan vi gøre reperationer cool igen?

Kan vi gøre reperationer cool igen? 2560 2555 BedreMode.nu

Tøjreparationer er et lille skridt i retningen mod en mere bæredygtig garderobe. Men hvorfor blev det overhovedet umoderne at reparere sit tøj? Læs om reparationskulturens historiske udvikling og om, hvordan det gamle håndværk kan være med til at skabe ro i en moderne verden.

Loved Clothes Last er en bog af Orsola de Castro der på mange måder er et kærlighedsbrev til reperation

Tøjindustrien er blandt de mest forurenende i verden og det mest bæredygtige, vi kan gøre, er derfor at holde et stykke tøj i brug længst muligt. Reparationer er netop med til at holde vores yndlingstøj i brug længere. Men reparationer har et plettet ry og mange af os ved ikke, hvor vi skal starte eller slutte, når vi står med en hullet jakke.

Feminismen dræbte reparationskulturen

Der var engang, hvor reparationer var det mest normale. Tøj og tekstiler var dyre og det gjaldt om at få dem til at holde længst muligt. Derfor blev strømper stoppet, huller lappet og bukser lagt ind og ud i et væk. Mange af de færdigheder har vi glemt i dag, og det moderne tøjforbrug understøtter på ingen måde idéen om reparationer.

Tøj er en af de eneste forbrugsgoder, som er blevet billigere over de sidste 50 år. Og imens det enkelte stykke tøj er faldet i pris, er vores tøjbudget faktisk steget. Lægger man de to ting sammen viser det et billede af, at vi køber mere tøj end nogensinde. Og al forskning bakker det op. De nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser, at danskerne i gennemsnit køber 10,3 kg nyt tøj om året. Regner vi boligtekstiler og sko med er tallet 13 kg. Hvis vi tager udgangspunkt i, at et stykke tøj i gennemsnit vejer 500 gram køber HVER ENESTE DANSKER 20 stykker nyproduceret tøj hvert år. 

Slider vi så meget tøj op om år? Nej det tyder det ikke på, for vi bruger tøj langt mere skånsomt i dag end for bare 50 år siden. Så vi når aldrig til at skulle tage stilling til at reparere vores tøj, for vi køber langt mere nyt end vi kan nå at slide op.

Mens den store mængde tøj har gjort det unødvendigt at reparere vores tøj, så er der en anden bevægelse, der har gjort det usmart. Her skal vi kigge mod den store kvindefrigørelse i 70’erne, hvor kvinderne gjorde op med kønsrollerne og ville omfordele hjemmets opgaver. I Marium Durranis afhandling Through the needle and thread: A multi-sided ethnography on the sociomateriality of garment mending practices fra 2019 fremgår det, at selv kvinder, der i dag stadig kan finde ud af at lappe, sy om og reparere deres eget og deres børns tøj ikke finder det smart eller rigtigt, da det forbindes med en traditionel kvindes opgave.

Selv blandt meget miljøorienterede grupper eller folk, der strikker og syr som en hobby, er der meget få, der systematisk og løbende arbejder med reparation som en måde at forlænge tøjets levetid. 

En af de måder jeg prøver at forlænge levetiden på mit tøj, er ved at skifte knapperne.

En opblomstring i reparationskulturen

Men måske er det ved at vende. Reparationskulturen boomer, og vi ser en stigning i repair caféer over hele verden. Det sidste år er der udgivet flere bøger om it-reparation end i årene før, og den globale kampagne Fashion Revolution dedikerede deres fjerde årlige udgivelse til netop reparation med titlen Fashion Craft Revolution.

Opblomstringen af reparationskulturen menes at komme fra Japan, hvor reparationer aldrig er gået af mode. I Japan findes en rig tradition for, at materialer og sting dyrkes i mange forskellige udtryk og subkulturer. En tradition hele verden har ladet sig inspirere af i dag. Især de japanske syteknikker sashiko og boro er populære blandt denimelskere, men gør sig også gældende for andre materialer som for eksempel skjorter og kjoler. Hvor reparationer i 90’erne og 00’erne måske mest hørte til i subkulturer, begynder det nu at krybe lidt mere over i mainstreamsamfundet, mener Allan Kruse, der er denimconnoisseur og brandingkonsulent. 

“Det er jo egentlig ikke noget nyt. Jeg er barn af 70’erne og havde jeans med kantebånd på, fordi de blev for korte. Det er også en form for lapning. De kantebånd kunne du købe i alle butikker dengang. Det samme med patches. Det har ligget og luret i lang tid, og nu ser vi, at der igen bliver solgt flere og flere patches i butikker især online,” fortæller Kruse.

Det er ikke kun lapper og reparationer som Kruse mener, er et tegn på en opblomstring af denne kultur. Også hele upcyclingsmarkedet er i vækst. Upcycling er når du tager gamle materialer og syr dem om til nye designs. I Danmark ser vi det især inden for læderjakker med mærkerne Pele Che Coco og Better World Fashion eller den blomstrende kimonotendens, der især føres an af Sissel Edelbo, hvor indiske sarier sys om til smukke kimonoer. 

Men også blandt mærker, der ikke er bygget på gamle tekstiler ser vi tendensen langsomt brede sig; svenske Nudie Jeans, der producerer økologiske jeans, kalder deres butikker for Repair Shops, hvor du kan få dine jeans repareret. I friluftsbranchen har det i mange år været helt normalt, at tøjmærkerne tilbyder reparation af deres egne varer, fordi de ved, at deres kunder betaler mange penge for et stykke tøj, der gerne skal holde i mange år. 

Kruses observationer bakkes op af blandt andet Durranis forskning, der også peger på en tydelig stigning i interessen for tøjreparation. Dog stadig især ledet af græsrødder og aktivister, der i denne sammenhæng også kaldes “craftivister”. Men alt skal starte et sted.

“Jeg ville gerne se endnu flere begynde at sætte deres eget personlige præg på deres tøj,” siger Kruse, da jeg spørger, hvad han ønsker at se for fremtiden af reparationskulturen. Han ser allerede nu, at det igen bliver cool at passe på sine ting. 

Reparation er det stille oprør mod det liniære 

Der er også en fordybelse og langsomhed i det at reparere vores tøj, som vi måske har brug for i dag. Når du laver noget med hænderne, så kan det næsten bliver meditativt. Det gør sig gældende for nærmest alt håndværk, men det har en særlig kvalitet når det handler om at fikse noget, der før var i stykker. At gøre noget helt igen. Det giver dig en forbindelse til det, der var, og er et lille opgør med den lineære model, vores samfund kører efter og som måske er på vej til at skubbe os ud over kanten.

Det giver mening på et helt intuitivt plan; vi kender nok alle til ærgrelsen, når vi hører lyden af et stykke tøj, der rives i stykker eller opdager hullet i vores yndlingsjeans. At kunne reparere det er ikke kun helende på det materialistisk plan, men måske også på det åndelige. Og vi er som mennesker slet ikke kodet til at smide ting, der går i stykker, ud. Historisk set har vi i meget længere tid været samlere, problemløsere. Og en hullet bluse er et problem med en ganske simpel løsning. 

Basiskit til lapning:

  • Nåle – en med spids til tykke materialer og en uden spids til strik eller t-shirts.
  • Tråd – du kan starte med en sort og en hvid tråd. Det er også godt at have lidt i forskellige tykkelser. 
  • En god saks
  • Lidt forskellige stofstykker. Her kan det være en god idé for eksempel at gemme meget slidt tøj i samme materialer som det, du har i garderoben nu. 

Lad ikke dine egne evner bedømme om noget kan fikses

Nej, vi skal ikke nødvendigvis alle sammen til at stoppe strømper igen. Men hvis du synes det lyder sjovt og hyggeligt, så se en masse YouTube-videoer og gå i gang. Det er slet ikke så svært, som det ser ud, og rigtig meget tøj kan fikses enten næsten usynligt eller på en fin og dekorativ måde. 

Men glem ikke at der faktisk er masser af professionel hjælp at få. Danmark har stadig masser små skræddere eller renserier med reparationsservice. Her er det især lynlåse og oplægninger der fikses, men tag dit tøj med forbi din nærmeste skrædder og få deres råd. Og mangler dine sko eller tasker en kærlig hånd, så tag forbi en hælebar der ofte er super dygtige til at lave alt i læder. 

Et lille tip fra min egen skomager: Vent ikke for længe, de kan meget bedre hjælpe dig før dine sko er trådt helt i tu og tæene stikker ud. Her er nøglen løbende vedligeholdelse!

Jeg vil forsøge at give mit bud på 5 smarte og moderne måder at reparere sit tøj – både synlige og usynlige metoder.

Brug Google eller YouTube, hvis du vil lære teknikkerne at kende. Det kan være svært at forklare med ord, men er let at lære ved at se på billeder og videoguides.

  1. Japanske sting på hullede jeans
  1. Broderede møl dækker mølhullerne på din sweater
  1. Nye farver på træt og plettet tøj
  1. Et nyt foer giver jakken helt nyt liv
  1. Forstærk dine svage punkter med indvendige lapper

Denne artikel blev oprindeligt udgivet i Sustain Yearly Fjerde år, i foråret 2020.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne