Den store guide til Uld og Bæredygtighed

Den store guide til Uld og Bæredygtighed

Den store guide til Uld og Bæredygtighed 1200 800 BedreMode.nu

wool guide 1

Uld er en sjov størrelse, og ret kontroversielt når vi snakker bæredygtighed. Jeg vil i denne guide prøve at komme ind over alle de diskussioner der ligger inden for netop uld, og give jer mulighed for selv at tage stilling.

Hvad er uld: Uld er hår fra pelsen på forskellige dyr. Oftest tænker vi på får, men man kan også få uld fra geder, lamaer, kameler, moskus okser, kaniner og mange mange flere dyr. Uld er altså et animalsk produkt, og selvom dyrene ikke dør for at levere uld til os, så er der stadig nogle issues i forhold til dyrevelfærd, og nogle veganere går heller ikke i uld, netop fordi det er et animalsk produkt. Lige som de dyreetiske perspektiver, så er der også miljømæssige perspektiver som jeg vil komme ind over.

ENG: Wool is a funny thing and quite controversial when we talk about sustainability. It is in no way a vegan choice, and it is also not always the most environmentally friendly. I will, in this guide, try to get into all the discussions that are within wool, and give you the opportunity to take your own stand on wool..

Dyrevelfærd

wool guide 2

Da langt det meste uld kommer fra får, så har jeg valgt at fokusere her på. Derfor skrev jeg til Anne Bak fra Naturlig Beklædning, som selv har får, for at stille nogle spørgsmål om god dyrevelfærd når det kommer til får.

“God dyrevelfærd er i mine øjne et liv hvor de skal gå så lidt på kompromis med deres naturlige levevis som muligt. Får er et byttedyr og et flokdyr. Hvis man piner dem, siger de ikke noget fordi de ikke vil afsløre flokken, de lider i stilhed – at nogle dummehoveder tror, det er fordi de ikke kan mærke man klipper nosserne eller halen af dem, er så dumt.”

Jeg spurgte også Anne om får kan lide at blive klippet. Som udgangspunkt siger hun at det finder de sig i, men de er rigtig glade når ulden er kommet af, og de igen kan bevæge sig frit. De fleste får vi ser i dag er avlet til at give så meget uld at de nærmest ville blive kvalt i det hvis de ikke blev klippet.

De mest gængse problemer med dyrevelfærd finder vi på de kæmpe store landbrug hvor de har flere 1000 får. Især noget der hedder Museling er et stort problem. Det betyder at man klipper dem rundt om halen (nogle gange halen med) for at dyrene ikke skal få lus og spy-fluer. Det er en praksis som minder om mishandling, og den burde egentlig være udfaset i Australien..

Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved om får som bor i kæmpe flokke og på meget lidt plads har det godt. Det er desværre sådan at mange af de får der leverer det billigste uld bliver opdrættet.

ENG: Animal Ethics. I didn’t much know what was considered good animal welfare when it came to sheep, so I wrote a friend who owns sheep and here is what she said: “Good animal welfare is in my eyes a life where the animal live as close as possible to how they would naturally live”. I also asked her if sheep likes to be sheered. She shared that they didn’t seem to mind to much if they were tame, and they accepted it otherwise, because they like it when it is done.
The common problems with ethics is that in some places they cut of the tales of the sheep in order to keep flies away. This is called museling, and is bad. You could also ask wether is is ethical to have sheep in HUGE herds on small amounts of land.

Miljøovervejelser

wool guide 3

Den anden ting der er ved uld, er dets påvirkning på miljøet. Den kan deles op i to katagorier; metan gas og landforbrug.

Metan gas: Får prutter, og det er drivhusgasser som slipper direkte op i vores atmosfære. Dette er ikke til at komme uden om, og økologiske får og konventionelle får er lige slemme. Det er fx en af grundene til at uld som fiber ikke altid scorer særlig højt på bæredygtigheds skalaen.

Landforbrug: De fleste af verdens får går på landbrugsjord, og spiser fodder som er dyrket steder hvor man lige så godt kunne dyrke menneske føde. Det er for nogle et problem i sig selv, og fordi det er et af de parametre som tekstilers bæredygtighed også måles på, så scorer uld igen lavt her. Men der er også får som IKKE går på landbrugsjord, fx i Skotland eller i andre bjerg-regioner. Her går får og andre dyr ofte på land som ellers ikke ville blive brugt, og de er faktisk med til at holde de egne ved lige. Disse dyr skal også sjældent have særlig meget fodder eller vand fra andet end naturlige floder, så derfor bruger de også færre resourcer.

ENG: Along with ethical issues, there are also environmental issues related to wool. The biggest being that sheep fart and emit greenhouse gasses; and that the majority of sheep worldwide are farmed on land that could be used for growing human food. The same holds true for the land on which the sheep-food is grown.
But there are sheep and other animals that live on land that cannot be farmed and primarily feed and drink from nature.

Problemer med uld

Problemerne med uld kan derfor opsummeres i tre sætninger
1. Får behandles ikke altid særlig godt, og kan være udsat for dyremishandling og lever ikke i overensstemmelse med deres naturlige levevis.
2. Får prutter og udleder drivhusgasser
3. Mange får bliver opdrættet på jord der kunne bruges til menneskeføde, og det kræver mange resourcer at dyrke deres fodder, resourcer der også kunne være brugt på menneskeføde.

Fordele ved uld

Når alt det er sagt, så er der også nogle ret store fordele ved uld som gør at nogle mener at det er et af de allermest bæredygtige materialer.

1. Uld er utrolig holdbart.
2. Uld er selvrensende og kræver fx næsten ikke at blive vasket.
3. Uld er et materiale vi har brug i virkelig lang tid, og er en del af mange traditionelle kulturer.
4. Uld der er rent, dvs ikke i blanding med andre fibre er muligt at genanvende og er komposterbart.

ENG: Problems with wool can be broken down to three things – 1) Animals are not always treated right. 2) Animals fart and emit gasses. 3) Many sheep take up agricultural land-use and resources.
The benefits however are also worth considering; wool can clean itself and therefor is very eco-friendly in the userface, it is a traditional fabric that has been used for ages and it is bio-degradable and durable.

De mest normale former for uld 

wool guide 4

Mohair Uld – Uld fra en ged, denne gang den krøllede Angora ged. Det er super blødt og næsten silke agtigt. Mohair er en ganske udbredt uld-type, og populær fordi den har en prisklasse folk vil betale og er blød mod huden. Den største produktion findes i Syd Afrika, men Kina en stor spiller.
Lhama Uld – Som det lyder så er det uld fra lamaer. Det kan være ret groft, men der er også firmaer som formår at finde en helt blød Lhama uld, fx Aiayu.
Cashmere Uld – kommer fra Cashmere geder, og er også kendt for at være utrolig blødt. Den største producent er Kina, og det er kommet frem at billig Cashmere fra Kina har store konsekvenser på miljøet i Kina. 

wool guide 5
Alpaca Uld – kommer fra dyret Alpaca, et lama lignende dyr, som også producerer en utrolig blød uld. Alpacaerne bliver hovedsageligt passet af hyrder i Peru, og går i bjergene hvor man ellers ikke kunne dyrke afgrøder. Alpaca ses af mange som et af de mere bæredygtige uld-arter.
Angora Uld – Kommer fra Angora kaniner og er ufatteligt blødt, og meget meget fluffy. Det er efterhånden blevet udfaset i mange forretninger. Det skyldes at mange angora kaniner blev flået mens de var i livet, hvilket er en forfærdelig praksis.
Merino Uld – Kommer også fra får, blot et får med meget blød uld. Merino er også forholdsvis billigt, og der bliver produceret store mængder merino uld flere steder i verden.

Overvejelser når jeg selv køber Uld

Jeg er langt fra perfekt når det kommer til dette, og jeg har selv rigtig mange blandinger, og knap så etiske sweatre i min garderobe. For hvis man skal købe bæredygtigt (ift de parametre jeg har berørt ovenfor) uld, så er det ret dyrt. Faktisk tror jeg ikke på, at man kan få en “ordentlig” uldtrøje for under 1000 kroner. Og hvis jeg tænker mig om, så er det nok kun 2-3 trøjer i mit eget skab, der lever op til det jeg her efter vil foreslå. Jeg er også blevet mere samlet omkring mine tanker efter at have skrevet det her indlæg.

– Prøv at find ud af hvor ulden kommer fra, og hvordan dyrene har levet. Det kan være svært at finde ud af, men generelt synes jeg at firmaer falder i to katagorier; enten ved de det, og så er forholdene som regel i orden, eller også ved de det ikke, og så er der ingen garantier.

– Overvej kvaliteten. Med uld synes jeg ikke altid at pris og kvalitet hænger sammen, men nogle gange. Hvis du står med et produkt som du tror kommer til at fnuldre, så gør det sikkert. Kvaliteten hænger selvfølgelig også sammen med om det passer til min stil og min garderobe. Ofte prøver jeg også at gå efter ren uld, da man der får den største selvrensende effekt. Læs om mine to yndlings sweatre her, og det der slår mig er at jeg ikke ved noget som helst om dyrene bag.

Hvad er dine overvejelser når det kommer til uld? Uld er et produkt fra et dyr, og det tror jeg let vi kan glemme i processen. 

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
24 kommentarer
  • Fedt med en grundig og informativ guide. Jeg er uldfan, især af merinould. Jeg kan godt se de miljø- og dyrevelfærdsmæssige problemer, dog, men jeg synes at uld er pænt, varmt, behageligt og ofte let at reparere hvis det går i stykker. Derfor holder mit uldtøj virkelig længe i garderoben. Den selvrensende effekt er også sindssygt badass, og det er så dejligt nemt bare at smide tøjet på en bøjle til luftning.

    Hvad du i virkeligheden har opnået med det indlæg er at give mig den vildeste lyst til at ha’ en alpaca-lama. Desværre må man ikke have store dyr i min lejlighed, men jeg prøver at overbevise bofællerne om at den sagtens kan bo på altanen. Alpacalicious.

    • @Louise tusind tak 🙂
      Og jeg er total enig med alpakaen. Det ligner jo verdens sødeste dyr! Desværre skulle de være nogle satans stædige dyr og kræver vist nok nogle bjerge at hoppe rundt i.

      • Den kan få min altan, og hvis den vil ha bjerge kan den gå ud i opgangen. Mark my words, jeg skal ha’ en alpaca. Så giver jeg en sjat uld i ny og næ, og så kan du få en bæredygtig sweater (hvis man ser bort fra alpacaprutterne). <3

        • Jeg har hørt om folk, der solgte deres bolig på landet under forudsætning af, at køber ville overtage deres “socialt inkompetente” lamaer (samme familie som alpaca’er), så pas på, at du ikke får brug for at flytte fra din altan og din alpaca.

          Bliv hellere ven med en optimistisk person, der allerede har alpaca’er og uld. Så du kan bruge din altan og dine naboer kan gå i sikkerhed på trappen:-)

          • Jeg synes det lyder sindsygt, men jeg har altså næsten heller ikke hørt noget godt omkring at holde alpaca/lamaer + min mor blev engang spyttet af en 😉
            Men jeg overvejer selv et maleri af en…

  • I read an article recently, wich argued that wool is a less sustainable option than synthetic (petroleum based) fibres. It really upset me. It focused entirely on the production of wool against synthetic fibres and maybe, the cost of massive farming is higher on the environment than production of synthetic fibres (but I have my doubts, as I don`t know if the pollution and the land that is destroyed by oil production was taken into account).
    I believe, that if you put the lifespan of the product against the production, there is much more to say for natural fibres. I mean, have you ever come across a decent looking second hand acrylic sweater? It gives me goose bumps just thinking about it! The second thing is, the break down of the fibres. Being so concerned about microplastics, I always feel really bad about washing sythetic pieces of clothing and try to avoid them wherever I can.
    Again, second hand or pre owned pieces of natural fibres are the answer to everything, to me. High quality, low(er) price and a feel good moment for “rescueing” a garment from landfill or the dark back of someones closet!(unless you badly want a metallic rollneck sweater seen on every fashionblogger, then you just have to suck it up 🙂

    • @Hanneke
      Thank you so much for your comment 🙂 I think I have not done my english readers justice, because I have only translated the issues with wool and not my conclusion. I will correct that. Because I totally agree that in the lifespan of the product, wool is amazing and in my mind rather sustainable. But on a fiber level, yeah sometimes synthetics score higher.
      I am afraid I have also not really come across many good looking wool sweaters second-hand though, but you are right; it has never never happened with acrylic (btw my most hated material, I mean polyester I see a reason for, but not acrylic)

  • Rigtig fint med fokus på det her emne Johanne 🙂 For jeg er helt enig med dig i at vi skal gøre hvad vi kan for at sikre at dyr ikke misrøgtes. Jeg er mega-uld-elsker, og så tænker jeg også ift ovenstående kommentar, at bæredygtighed kan opgøres på flere måder, og jeg ved i hvert fald at de sweatre jeg selv har strikket (og brugt laaaang tid på, – jeg strikker ikke så hurtigt), dem kommer jeg til at bruge til de er slidt i stykker. Kommer i tanke om en uld sweater min mor har fundet frem fra gemmerne og taget i brug – den strikkede hun til min far, da de var helt unge, og den har ligget i et skab i mange år. Den ser helt ny ud, og er altså nu taget i brug.
    Jeg har tænkt at prøve at få mere information om oprindelsen af det garn jeg køber. Små skridt, men vigtige 🙂

    • @Mette
      Det lyder dejligt at genfinde sådan en hjemmestrikket skat. Og det er rigtigt at der er mange måder at opgøre bæredygtighed på, alt efter hvordan du ser det. Det er også det som gør uld så kontroversielt i denne “branche” fordi set fra et fiber-synspunkt så er uld oftest virkelig forurenende og scorer derfor lavt, men hvis du ser på det fra et livscyklus perspektiv så kan uld score utrolig højt fordi vi netop beholder det i lang tid, og det sjældent skal vaskes.

  • Supergodt indlæg som gjorde mig lidt klogere 🙂 jeg er på udkig efter en lækker uldcardigan, men har lidt svært ved at finde en. Måske du har en ide til en god webshop eller to? Vil jo gerne have en, som er produceret under ordentlige forhold.
    Vh Julie

  • Sikke en masse søde dyr! Prikker totalt til min lyst til at få hund…

    Anyway, jeg sad og tænkte lidt efter at have læst dit indlæg. At jeg nok ikke er helt enig i din tilgang til emnet. Du skriver, at du vil “prøve at komme ind over alle de diskussioner der ligger inden for netop uld”, men for mig at se, der en del emner ift. uld og bæredygtighed, som din guide ikke berøre og som jeg også synes, det kunne være interessant og relevant at høre dit take på. Her tænker jeg på det, der sker efter at fåret er blevet klippet og til garnet eller i butikken eller på fabrikken.

    – Garvning, farvning,
    – Arbejdsforhold
    – Superwash vs. ikke superwash – og konsekvenserne for uldens egenskaber efter dette
    – Transport; fx at rigtig meget uld kommer fra New Zealand mv.
    – Osv.

    Hvad tænker du mon om de emner?

    Derudover undrede jeg mig over formuleringen:” For hvis man skal købe total bæredygtigt uld, så er det ret dyrt.”… Kan man tale om 100 % bæredygtigt uld?

    Det var blot et par tanker herfra 🙂

    • @Thea
      Tak for spørgsmålene 🙂
      Nogle af de emner du nævner er dog ikke diskussioner inden for NETOP uld, men generelle diskussioner inden for tekstil. Dem skriver jeg om rigtig tit. Måske pånær det med transport, som jeg ikke berører særlig tit. Det er fordi målinger viser at selvom det er en problemstilling så er det en af de betydeligt mindre inden for tekstil produktion set i et livscyklus perspektiv.
      (Garvning er dog en diskussion der handler om læder, og ikke uld)
      Jeg har her valgt at lægge fokus på de ting der er unikke for uld og som generelt ikke gælder andre tekstiler.

      Jeg vil indrømme at have glemt superwash, da det generelt ikke er på min radar. Umiddelbart synes jeg ikke om det, fordi det nedsætter uldens evne til at være selvrensende, men jeg ville have brug for at lave mere research for at kunne skrive mere om det.

      • Nu ved jeg ikke 100% hvordan det forholder sig for tekstilprodkuktion, men på et overordnet plan, så er transport ofte ikke så stor en belastning i et miljøregnskab, som man måske vil forvente.

        I produktionen af sojabønner til svineproduktion udgør transporten f.eks. en meget lille del af miljøpåvirkningen – selve produktionen er meget værre (grundet land-use-change, direkte og indirekte, brugen af round-up osv). Jeg tænker det må være det samme med tøj, som jo så ovenikøbet også skal vaskes i den periode man bruger det.

  • Ah! This is helpful (the parts in english I could understand 🙂 ). Consciously styled just did a post and referred to museling- which I didn’t know about until just a few minutes ago when I read it! Great resource post! And definitely check her blog out too- she just started ethical fashion blogging. 🙂 Also, good idea on doing that dress up shoot to refresh your outfit styling mind while not buying anything new! 😀

    Blessings,
    Christine
    http://www.beyoutifulhope.blogspot.com

  • Tak for din artikel. Desværre er dyrenes velfærd en del værre end du kommer omkring. Museling alene er dyremishandling på høj plan, hvor der bliver skåret hud af fåret uden bedøvelse. Merino uld er fra får der producerer ekstra meget uld, inde under ulden er deres hud foldet pga avl, dette fører til at blandt andet fluer lægger deres æg i disse folder og de larver der kommer ud, lever så af at spise fåret – så Merinould og angora uld må nok være to uldformer som man skal holde sig langt fra, ligegyldigt hvad. Hvis man kan holde til at læse den barske sørgelige sandhed, er der flere informationer på Animas hjemmeside.
    Jeg er lige nu ved at undersøge om der evt er en mulighed for at Alpaca/ lama uld er en uld type der ikke betyder dyremishandling og miljøbelastning. Det betyder at de skal græsse feks i bjerge, skal klippes etisk med hensyn til dyret, så dyret ikke lider, at der er dyreetik i forhold til slagtningen og at dyret inden slagtningen ikke skal gennem lange transporter

    • Hej Aya.
      Du kan have ganske ret i at forholdene nogle steder er tortur lignende. Det er dog ikke min stil at overdrive og/eller bruge skræppe virkemidler til at få mine pointer ud. Jeg foretrækker at opbygge et positivt univers omkring netop bedre mode.
      Spændende med din undersøgelse. Jeg ville påstå at det kan man godt sige. Måske ikke så sort hvidt, for der findes helt sikkert alpaca farme, drevet af mennesker som har mere profit end dyrevelfærd for øje. Men generelt går disse dyr jo frit, lever i pagt med naturen og bliver passet af folk som har stor respekt for deres dyr. Slagtning ved jeg intet om, men ved at disse dyr får lov at leve i mange år, fordi det ikke kun er uld fra lam man bruger, men også gamle dyr.
      Jeg tror dog også at nogle får og geder har et ganske udemærket liv. Selv prøver jeg at gå efter dyr som græsser frit – dvs også højlandsuld fra fx skotland osv. Mit argument er mere miljømæssigt, fordi disse dyr er med til naturligt at pleje landskabet og skal ikke have fodder som er dyrket steder hvor vi kunne dyrke menneske-mad.

  • Tak for dit svar. Jeg tror at meget forbrug, herunder mode, ville ændre sig, hvis vi var bedre informeret om de faktiske forhold der ligger bag, som miljø og dyrevelfærd. Så tak for at du bidrager til at informere om disse forhold, så vi som forbrugere kan træffe mere bevidste valg

    • Der er jeg desværre knap så positiv som du – jeg tror ikke altid at oplysning får folk til at handle anderledes.
      Jeg har set med egne øjne, hvordan mine skolekammerater kan gå fra at se en film om bomuldsbønder som lider, begår selvmord og får misdannede børn, og direkte hen på en hjemmeside hvor de kan finde verdens billigeste t-shirts..
      Viden fører – desværre – ikke altid til handling

      • Trine Jensen 07/12/2019 at 16:27

        Jeg vil lige understrege at grunden til man ikke ser Angora i butikkerne er ikke hensynet til dyrevelfærd, men udelukkende produktionsomkostinger og produktionstørrelse. I hvilket er ret lille.
        Største delen af Angora produktion er hjemmeproduktion eller småproduktion, hvor man ikke flår dyr levende, men klipper dem med en saks hver 3. måned, man kan ikke bruge en elektrisk trimmer som ved får, og man skal børste dyret hver evigt eneste dag. Dette gør at Angora er den dyreste uld at producere, og den anden dyreste at købe. Det gør det ganske attraktivt for svindlere at forsøge at producere billig angora uld ved at flå kaninerne levende, uden at forstå hvad det gør for kvaliteten, fordi den type Angora uld er ikke særligt egnet til tekstil produktion. Normalt vil man ikke håndtere uld for meget, fordi det ødelægger ulden, med angora er det omvendt, fordi hvis dyre ikke bliver redt hver dag, vil ulden blive meget filtret, fordi det ikke indeholder lanolin, skidt og kanin møg vil sidde i den, og den kan ikke vaskes eller spindes særligt godt.
        Den anden ting er ren Angora ikke kan blive spundet på moderne industrielle maskiner, men altid skal blive blandet op med uld fra andre dyr, fordi den er meget meget elastisk og har ikke særligt stor brudstyrke. Jeg har noget håndspundet ren angora garn(der er etisk produceret i Danmark), det er letteste garn og fantastisk blødt, men jeg vil ikke anbefale at bruge det alene til noget der skal have stor styrke eller hold.

        Der til der flere uld typer, der især i garnbutikker er begyndt at dukke op:
        Kamel uld
        Moskus uld(stammer fra skydninger af Moskusokser på Grønland, ikke super dyrevenligt, dog bæredygtigt, da ulden er biprodukt, men kvaliteten er meget lig angora, væsentlig varmere)
        Yakuld(måske den mest relevante i det jeg har også set den brugt i bolig tekstiler, så jeg vil formode at den vil dukke op i mode, på et tidspunkt).

        Udover det, vil jeg putte silke i samme katagori som uld, fordi det er fibre der stammer fra dyr og deler mange af deres egenskaber.

  • Hej Johanne

    Er du her stadig?
    Har et spørgsmål vedr. petrolium og behandling af pels på fårene. For/imod utøj.
    Er der nogen der har hørt om dette?
    Kan ikke huske, hvor jeg har læst det, det er også længe siden.
    Vh. Marianne

    • Hej Marianne
      Ja, jeg er her stadig – og håber at blogge mere i det nye år. Hmm jeg har ikke hørt noget om petrolium behandling nej.