Politik og Tøj: En Særpodcast om Image og Autenticitet

Politik og Tøj: En Særpodcast om Image og Autenticitet 2048 2560 BedreMode.nu

Velkommen til en spontan valg-special optaget 20. marts 2026 midt under en folketingsvalgkamp hvor politikernes valg af tøj aldrig har været mere relevant. 

Sammen med garderobeekspert Laura Lava inviterede vi 4 unge politikere i studiet til en snak om tøj, koder, politik og alt det vi normalt ser, men ikke taler om.

I 2026 er politik for alvor blevet en videosport, og lige så mange budskaber leveres uden lyd som med – det sker gennem sociale medier og de uendelige mængder live-tv som både tv og radio skal præsentere.

Da valget blev udskrevet den 26. februar, så mine øjne straks et signal, som ørerne ikke opfangede; Mette Frederiksen i en beige blazer og hvid top. Intet rødt, intet at støde sig på, lyst og venlig lige i midten.

Det første opslag på instagram. Se det her

Senere på dagen tonede Pia Olsen Dyhr op i en skrig-gul jakke, lignende noget der bedst kan beskrives som en menneskelig og politisk trafikkegle. Signalet var klart; Mig kommer I ikke udenom.

Jeg begyndte at kommentere lidt på det på instagram, og pludselig tog det fart. Medierne ville snakke med, og selv politikerne begyndte at blande sig i kommentarerne. Var verden endelig klar til at anerkende den kompetence og skills det er at klæde sig på?

Ja, det virker sådan. 

For politik er blevet en videosport, og imellem live tv og sociale medier, så er det visuelle udtryk blevet mere vigtigt end nogensinde. Og der er sket noget, og samtidig sker der noget med politikere uniformen. Siden vi i 2011 fik den første kvindelige statsminister – og hun tog én for holdet for alle kvinder (og mænd) der gerne ville udfordre magtens uniform, så har netop den uniform været til diskussion.

En tøjformidler, en garderobekspert og fire unge politikere

Så derfor har vi genoplivet podcasten – for en enkelt episode – til en snak om netop alt det. Min medvært er Laura Lava – garderobeekspert, men også uddannet designer, tidligere personlig shopper og daglig sparringspartner for 1000-vis af almindelige danskere der kæmper med tøjet.

De fire modige unge politikere er Maria Ladegaard fra Venstre, Magnus Georg Jensen fra Radikale Venstre, Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti og Rosa Lund fra Enhedslisten

I denne snak fortæller de ærligt om deres egne valg af tøj, hvad de håber at udstråle og hvad de mener om de ældre partifælders udtryk.

Med Maria og Magnus snakker vi om koder der kan gå på begge sider af midten. Og med Carl og Rosa snakker vi om, der stadig findes en socialistuniform? Vi snakker også om kedelige Troels, Pia og hendes strik og vi kårer deres bedst klædte politiske venner og modstandere.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne