Det var noget med at tage mig selv seriøst. Både den version, som jeg var derhjemme, og den version, som jeg var ude i verden.
Hjemme er jeg utrolig afslappet, næsten den dovne type. Jeg tager komfort yderst seriøst og elsker at ligge på sofaen, gå lange ture og lave hyggelige sysler som syning og broderi.
Ude i verden, til gengæld, elsker jeg at ligne en, der godt kan lide tøj. Jeg elsker at bære matchende farver og gøre noget ud af mig selv. Komfort betyder selvfølgelig også lidt, men det er lige så vigtigt, at folk kan se, at der kommer en person med masser garderobeglæde.
Kan man skille sin garderobe ad?
Førhen har jeg skilt de to ting rigtig meget af, garderobemæssigt. Derhjemme, gik jeg kun i udtrådte, slidte ting. Intet der matchede og loungewear var et begreb, jeg næsten havde foragt til overs for. Fordi det jo bare handlede om at have det blødeste, næsten også grimmeste tøj på.
Til gengæld, ud i verden, ville jeg gerne se lidt “stivet af ud”. Jeg kan bedst forklare det med, at jeg også har fundet (og til en grad stadig finder) komfort i et par stive bukser, fordi det ser smart ud.
Og i lang tid havde jeg det fint med at skifte tøj, så snart jeg kom hjem. Intet overlap her, der fandtes en ude- og en hjemme Johanne!
Coronapandemien opløste ude- og hjemmestilen
Men under corona pandemien, begyndte de skillelinjer at opløses.
Fordi derhjemme skulle jeg både tage mig selv seriøst OG slappe af. Jeg skulle på en måde også vise et vindue til verden – hjemmefra; både gennem sociale medier, men også gennem online møder og diverse andet interaktion. Som jo var det eneste vi havde, i starten af pandemien.
Og samtidig så blev mit ude liv, gåturene, indkøbsturene mere af privat karakter. Det var ikke det performative liv, det var lige så meget en udvidelse af indelivet – og det var ikke længere vigtigt at møde og ses med mennesker, nærmest det modsatte. Så det hjemlige blev flået ud i byrummet.
Og det professionelle flyttede ind i hjemmet. Og hvordan klæder man sig så i virkeligheden på, til det? Efter noget tid og efter nogle måneder, så tog jeg mig endelig sammen og købte mit første matchende sæt loungewear. Gisp!
Når jeg siger at jeg tog mig sammen, så var det fordi jeg skulle bruge en del mental energi på at overvinde mig selv til at bruge penge på “hjemmetøj”; på at bruge over 1000 kr. på et hjemmesæt.
Hjemmesættet der blev en ny tøjidentitet
Da det kom hjem, var det næsten en revolution. Fra det øjeblik, jeg tog det sæt på og kiggede på mig selv i spejlet, var det som om jeg tog mit hjemme-jeg langt mere seriøst. Og min glæde ved selv korte gåture og indkøbsture blev også meget større, fordi til trods for, at alle kunne se at det var komforttøj, så kunne de også se at det var koordineret og at jeg var en person, der tog mig selv seriøst.
(Okay, jeg ved godt, at man sjældent tænker så meget over andre mennesker, men tankerne om, hvad andre mennesker tænker om os og vores tøj, fylder for rigtig mange. Også for mig. Normalt taler jeg ikke om det, men det her er min blog, og derfor piller vi lige lidt mere i min navle af garderobefølelser.)
Sættet blev meget meget hurtigt mit yndlingstøj. Mit aller aller aller yndlingstøj. Så meget at jeg faktisk begyndte at tænke over hvad i min garderobe der matchede med det. Og da jeg kort tid efter skulle have nye sneakers af praktiske årsager, gik jeg efter et par som matchede det nye røde sweatsæt.
Og da jeg havde haft det i godt et år, spurgte min kæreste, om vi ikke skulle have et sæt mere at skifte mellem. Så i vinteren 2021 købte jeg endnu et sæt for at fejre at jeg blev 30 år, og endelig var gammel nok, til at tage mit hjemme-jeg seriøst. Og mit hjemme-jeg, var åbenbart sådan et, der gik i matchende jogginsæt.
At tage sin livssituation seriøst, skaber garderobeglæde
På det her tidspunkt, var Danmark igen blevet lukket ned, og hele vinteren måtte mange af os igen sidde og arbejde bag skærmene i hvert vores hjem. Hjemme- og udelivet flød sammen, og jeg kunne mærke at mit gamle jeg smuldrede mere og mere.
Derfor valgte jeg også et sæt som virkelig passede ind i kernen af min personlige stil, nemlig et i mørkeblå. Og det her mørkeblå sæt blev på en eller anden måde endnu mere en forlængelse af mig og min personlige stil. Og jeg blev mere modig, og kunne matche det med med min eksisterende garderobe. Jeg kunne i højere grad have det på sammen med skjorter, blazer, strik og jeans. Jeg havde fundet noget tøj som fungerede, både med min livssituation og min personlige stil. Og garderobeglæden steg.
Nu kunne jeg, i egne øjne, se OK-præsentabel ud hele tiden, og behøvede ikke skelne mellem hjemme og ude; arbejde eller fri. I hvert fald ikke garderobemæssigt. Tidligere havde jeg fået skabt nogle stilmæssige kasser, som måske ikke passede til det liv jeg havde nu – eller den person jeg egentlig var. Jeg havde tillært mig nogle regler om hvad det betød at se præsentabel ud. Og nogle regler for hvordan man så havde det derhjemme. Men de var ved at blive brudt ned.
Hvordan har det påvirket resten af min garderobe?
Efter min oplevelse med det første sæt, begyndte jeg at tage min kropslige komfort helt vildt seriøst. Det betød, at jeg i 2021 fik lavet et par skræddersyede jeans
Det var for mig det vildeste nogensinde; pengemæssigt, fordi det koster ret meget. Men det viste sig også at være den vildeste forpligtelse rent stilmæssigt Fordi jeg fik et par jeans, som jeg bare ikke havde lyst til at tage af, og intet budget til at købe andre bukser.
De passede præcis mig. Og jeg var faktisk så vild med både dem og materialet, at jeg fik resterne med hjem og syet en denim jakke. Og når jeg har det sæt på, så føler jeg mig som den bedste version af mig selv. Både ude og hjemme.
Ligeledes begyndte jeg at købe sko, der passede til det tøj jeg havde og som var yderst komfortable. Jeg blev kompromisløs når det kom til at være en person med få par sko, af høj kvalitet.
Jeg begyndte at købe jakker, som duede sammen med de her forskellige sæt, og jeg tog lige pludselig også mit basistøj langt mere seriøst: Gode t-shirts, langarmede toppe blev byggeblokkene, som jeg kunne mixe og matche med genbrugsfund og hjemmelavet tøj.
Og jeg tog det seriøst, at det skulle være nemt at klæde mig på hver dag. Og jeg har ikke noget mod at se ens ud rigtig mange dage.
Så helt kort, skete der noget fantastisk da mit hjemme og mit ude mig smeltede sammen, og jeg lærte, hvordan jeg autentisk kan udtrykke mig i alle sammenhænge. Da jeg lod verden udenfor se, at jeg elskede komfort. Og da jeg indrømmede over for mig selv, at jeg også elsker stil og farver. Uanset hvem der skal se mig!
Om mine tre matchende sæt:
Alle tre sæt er lavet af mærket Colorful Standard, som laver basisvarer i bomuld og uld. Hele deres univers er bundet op på økologiske materialer og stærke farver. Alle styles laves i de samme farver og kan derfor mixe og matches – ellers passe sammen, alt efter hvad man er til.
Bæredygtighedsmæssigt er de okay. Materialerne er som sagt økologiske eller genanvendte, og de ejer deres egen systue i Portugal hvor tøjet syes under hvad de selv mener er fair forhold.
Deres store trick, er at alle stykker tøj er farvet EFTER at de er syet. På den måde kan man eliminere spild, og ikke brænde inde med store mængder farvet stof, hvis en farve ikke sælger. Af den grund, kan man også som forbruger farve tøjet senere hvis man bliver træt af farven, eller det falmer.
Jeg har IKKE lavet et kæmpe research arbejde for at afdække om der findes sager på mærket, men jeg er også holdt op med, at kalde enkelte mærker for bæredygtige eller ej. Jeg synes om dette mærke personligt, men er også kritisk overfor deres behov for hele tiden at lave nye produkter, farver og følge med trends. De kører dog ikke udsalg, hvilket jeg sætter stor pris på.
Jeg kan godt lide din stil. Jeg begyndte også at klæde mig mere behageligt på. Sportstøj kan også se godt ud, selv når man skal på arbejde.