Uld er en sjov størrelse, og ret kontroversielt når vi snakker bæredygtighed. Jeg vil i denne guide prøve at komme ind over alle de diskussioner der ligger inden for netop uld, og give jer mulighed for selv at tage stilling.
Hvad er uld: Uld er hår fra pelsen på forskellige dyr. Oftest tænker vi på får, men man kan også få uld fra geder, lamaer, kameler, moskus okser, kaniner og mange mange flere dyr. Uld er altså et animalsk produkt, og selvom dyrene ikke dør for at levere uld til os, så er der stadig nogle issues i forhold til dyrevelfærd, og nogle veganere går heller ikke i uld, netop fordi det er et animalsk produkt. Lige som de dyreetiske perspektiver, så er der også miljømæssige perspektiver som jeg vil komme ind over.
ENG: Wool is a funny thing and quite controversial when we talk about sustainability. It is in no way a vegan choice, and it is also not always the most environmentally friendly. I will, in this guide, try to get into all the discussions that are within wool, and give you the opportunity to take your own stand on wool..
Dyrevelfærd
Da langt det meste uld kommer fra får, så har jeg valgt at fokusere her på. Derfor skrev jeg til Anne Bak fra Naturlig Beklædning, som selv har får, for at stille nogle spørgsmål om god dyrevelfærd når det kommer til får.
“God dyrevelfærd er i mine øjne et liv hvor de skal gå så lidt på kompromis med deres naturlige levevis som muligt. Får er et byttedyr og et flokdyr. Hvis man piner dem, siger de ikke noget fordi de ikke vil afsløre flokken, de lider i stilhed – at nogle dummehoveder tror, det er fordi de ikke kan mærke man klipper nosserne eller halen af dem, er så dumt.”
Jeg spurgte også Anne om får kan lide at blive klippet. Som udgangspunkt siger hun at det finder de sig i, men de er rigtig glade når ulden er kommet af, og de igen kan bevæge sig frit. De fleste får vi ser i dag er avlet til at give så meget uld at de nærmest ville blive kvalt i det hvis de ikke blev klippet.
De mest gængse problemer med dyrevelfærd finder vi på de kæmpe store landbrug hvor de har flere 1000 får. Især noget der hedder Museling er et stort problem. Det betyder at man klipper dem rundt om halen (nogle gange halen med) for at dyrene ikke skal få lus og spy-fluer. Det er en praksis som minder om mishandling, og den burde egentlig være udfaset i Australien..
Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved om får som bor i kæmpe flokke og på meget lidt plads har det godt. Det er desværre sådan at mange af de får der leverer det billigste uld bliver opdrættet.
ENG: Animal Ethics. I didn’t much know what was considered good animal welfare when it came to sheep, so I wrote a friend who owns sheep and here is what she said: “Good animal welfare is in my eyes a life where the animal live as close as possible to how they would naturally live”. I also asked her if sheep likes to be sheered. She shared that they didn’t seem to mind to much if they were tame, and they accepted it otherwise, because they like it when it is done.
The common problems with ethics is that in some places they cut of the tales of the sheep in order to keep flies away. This is called museling, and is bad. You could also ask wether is is ethical to have sheep in HUGE herds on small amounts of land.
Miljøovervejelser
Den anden ting der er ved uld, er dets påvirkning på miljøet. Den kan deles op i to katagorier; metan gas og landforbrug.
Metan gas: Får prutter, og det er drivhusgasser som slipper direkte op i vores atmosfære. Dette er ikke til at komme uden om, og økologiske får og konventionelle får er lige slemme. Det er fx en af grundene til at uld som fiber ikke altid scorer særlig højt på bæredygtigheds skalaen.
Landforbrug: De fleste af verdens får går på landbrugsjord, og spiser fodder som er dyrket steder hvor man lige så godt kunne dyrke menneske føde. Det er for nogle et problem i sig selv, og fordi det er et af de parametre som tekstilers bæredygtighed også måles på, så scorer uld igen lavt her. Men der er også får som IKKE går på landbrugsjord, fx i Skotland eller i andre bjerg-regioner. Her går får og andre dyr ofte på land som ellers ikke ville blive brugt, og de er faktisk med til at holde de egne ved lige. Disse dyr skal også sjældent have særlig meget fodder eller vand fra andet end naturlige floder, så derfor bruger de også færre resourcer.
ENG: Along with ethical issues, there are also environmental issues related to wool. The biggest being that sheep fart and emit greenhouse gasses; and that the majority of sheep worldwide are farmed on land that could be used for growing human food. The same holds true for the land on which the sheep-food is grown.
But there are sheep and other animals that live on land that cannot be farmed and primarily feed and drink from nature.
Problemer med uld
Problemerne med uld kan derfor opsummeres i tre sætninger
1. Får behandles ikke altid særlig godt, og kan være udsat for dyremishandling og lever ikke i overensstemmelse med deres naturlige levevis.
2. Får prutter og udleder drivhusgasser
3. Mange får bliver opdrættet på jord der kunne bruges til menneskeføde, og det kræver mange resourcer at dyrke deres fodder, resourcer der også kunne være brugt på menneskeføde.
Fordele ved uld
Når alt det er sagt, så er der også nogle ret store fordele ved uld som gør at nogle mener at det er et af de allermest bæredygtige materialer.
1. Uld er utrolig holdbart.
2. Uld er selvrensende og kræver fx næsten ikke at blive vasket.
3. Uld er et materiale vi har brug i virkelig lang tid, og er en del af mange traditionelle kulturer.
4. Uld der er rent, dvs ikke i blanding med andre fibre er muligt at genanvende og er komposterbart.
ENG: Problems with wool can be broken down to three things – 1) Animals are not always treated right. 2) Animals fart and emit gasses. 3) Many sheep take up agricultural land-use and resources.
The benefits however are also worth considering; wool can clean itself and therefor is very eco-friendly in the userface, it is a traditional fabric that has been used for ages and it is bio-degradable and durable.
De mest normale former for uld
Mohair Uld – Uld fra en ged, denne gang den krøllede Angora ged. Det er super blødt og næsten silke agtigt. Mohair er en ganske udbredt uld-type, og populær fordi den har en prisklasse folk vil betale og er blød mod huden. Den største produktion findes i Syd Afrika, men Kina en stor spiller.
Lhama Uld – Som det lyder så er det uld fra lamaer. Det kan være ret groft, men der er også firmaer som formår at finde en helt blød Lhama uld, fx Aiayu.
Cashmere Uld – kommer fra Cashmere geder, og er også kendt for at være utrolig blødt. Den største producent er Kina, og det er kommet frem at billig Cashmere fra Kina har store konsekvenser på miljøet i Kina.
Alpaca Uld – kommer fra dyret Alpaca, et lama lignende dyr, som også producerer en utrolig blød uld. Alpacaerne bliver hovedsageligt passet af hyrder i Peru, og går i bjergene hvor man ellers ikke kunne dyrke afgrøder. Alpaca ses af mange som et af de mere bæredygtige uld-arter.
Angora Uld – Kommer fra Angora kaniner og er ufatteligt blødt, og meget meget fluffy. Det er efterhånden blevet udfaset i mange forretninger. Det skyldes at mange angora kaniner blev flået mens de var i livet, hvilket er en forfærdelig praksis.
Merino Uld – Kommer også fra får, blot et får med meget blød uld. Merino er også forholdsvis billigt, og der bliver produceret store mængder merino uld flere steder i verden.
Overvejelser når jeg selv køber Uld
Jeg er langt fra perfekt når det kommer til dette, og jeg har selv rigtig mange blandinger, og knap så etiske sweatre i min garderobe. For hvis man skal købe bæredygtigt (ift de parametre jeg har berørt ovenfor) uld, så er det ret dyrt. Faktisk tror jeg ikke på, at man kan få en “ordentlig” uldtrøje for under 1000 kroner. Og hvis jeg tænker mig om, så er det nok kun 2-3 trøjer i mit eget skab, der lever op til det jeg her efter vil foreslå. Jeg er også blevet mere samlet omkring mine tanker efter at have skrevet det her indlæg.
– Prøv at find ud af hvor ulden kommer fra, og hvordan dyrene har levet. Det kan være svært at finde ud af, men generelt synes jeg at firmaer falder i to katagorier; enten ved de det, og så er forholdene som regel i orden, eller også ved de det ikke, og så er der ingen garantier.
– Overvej kvaliteten. Med uld synes jeg ikke altid at pris og kvalitet hænger sammen, men nogle gange. Hvis du står med et produkt som du tror kommer til at fnuldre, så gør det sikkert. Kvaliteten hænger selvfølgelig også sammen med om det passer til min stil og min garderobe. Ofte prøver jeg også at gå efter ren uld, da man der får den største selvrensende effekt. Læs om mine to yndlings sweatre her, og det der slår mig er at jeg ikke ved noget som helst om dyrene bag.
Hvad er dine overvejelser når det kommer til uld? Uld er et produkt fra et dyr, og det tror jeg let vi kan glemme i processen.
Fedt med en grundig og informativ guide. Jeg er uldfan, især af merinould. Jeg kan godt se de miljø- og dyrevelfærdsmæssige problemer, dog, men jeg synes at uld er pænt, varmt, behageligt og ofte let at reparere hvis det går i stykker. Derfor holder mit uldtøj virkelig længe i garderoben. Den selvrensende effekt er også sindssygt badass, og det er så dejligt nemt bare at smide tøjet på en bøjle til luftning.
Hvad du i virkeligheden har opnået med det indlæg er at give mig den vildeste lyst til at ha’ en alpaca-lama. Desværre må man ikke have store dyr i min lejlighed, men jeg prøver at overbevise bofællerne om at den sagtens kan bo på altanen. Alpacalicious.