Foredrag

Jeg hjælper kvinder med at klæde sig efter deres værdier vha bæredygtig mode. De færreste kender deres stil, men de fleste har en idé om hvilket værdier de vil leve efter. Men hvor ofte når de værdier helt ind i garderoben?

Det er min passion at bringe de bæredygtige værdier helt ind i garderoben

“Med sine klare holdninger og meget direkte stil bringer Johanne energi i rummet. Hun giver gerne et kærligt spark og er generøs med konkrete råd til, hvordan du – også med små skridt – kan gøre din hverdag og verden mere grøn og bæredygtig.”
Caroline Marott Clausen;
Kommunikations- og udviklingskonsulent, Frederiksberg Kommune

Bæredygtig Mode:

Tøjindustrien er en af de mest forurenende i verden, og i Danmark ligger vi i front når det kommer til at købe tøj og tekstiler. Alligevel kender de fleste følelsen af, ikke at have noget at tage på, eller hvordan glæden for et nyt stykke tøj falmer ved første vask.

Alt det kan du komme til livs, hvis du er klar til at se dit tøjforbrug i øjnene.

Sammen kommer vi rundt om de forskellige tilgange, der er til at shoppe bæredygtigt, og giver dig en en grundlæggende viden om bæredygtige materialer og produktionsforhold.

Foredraget er ikke en dundertale mod tøjindustrien, men en entusiastisk guide til hvordan du selv kan gøre en positiv forskel gennem dit tøj.

Du får:

  • Chokerende facts om tøjindustrien
  • Mulighed for at reflektere over eget tøjforbrug
  • Redskaber til at undgå fejlkøb
  • Større indsigt i dine egne tøjvaner
  • Kendskab til de mest bæredygtige materialer
  • Johannes bedste råd til bæredygtig shopping

Bæredygtigt forbrug:

Forbrug af “ting og sager” er den enkelte post der fylder mest i CO2 regnskabet hos den gennemsnitlige dansker. Men hvad gemmer der sig egentlig bag denne post, og hvor kommer det høje CO2 forbrug fra?

Vi dykker ned i privatforbruget, både Danskernes generelt men også dit eget, til en aften hvor hver eneste deltager kommer i spil. For er du villig til at se dit forbrug i øjnene?

Som ekspert inden for bæredygtig mode vil Johanne Stenstrup selvfølgelig komme forbi tøjindustrien der er en af de mest forurenende i verden, men også bolig, gaver, nips og andre ting og sager vil blive inddraget. Du vil gå derfra med en større forståelse af tingenes aftryk på planeten men også dine egne muligheder for at nedsætte dit CO2 udledning og få et mere bæredygtigt forbrug, både klimamæssigt og socialt.

Book dette foredrag hvis du vil have fokus bredt på forbrug, og ikke bare på mode.

Du får: 

  • Viden om dit personlige CO2 forbrug
  • Indsigt i hvordan det kan nedsættes i katagorierne forbrug og tøj
  • Mulighed for at reflektere over eget forbrug
  • Indsigt i nye forretningsmodeller og forbrugsmetoder
  • Et kærligt spark i røven
  • Indsigt i globale værdikæder
  • Viden om hvor klimabelastningen fra forskellige produkter kommer fra

Kontakt mig på johanne@bedremode.nu

Book mig til et af ovenstående foredrag, eller skriv en mail, så tager vi en snak. Jeg kan lave et oplæg eller foredrag der passer dit arrangement.
Standardpris er 7.500 kr for 1,5 time – skriv for specifikt tilbud

Tidligere glade kunder

“Johanne holde et foredrag om bæredygtig mode, i forbindelse med, at jeg havde en uges undervisning på Margrethe-skolen. Som en del af undervisningen skulle eleverne introduceres til den skade modeindustrien laver på miljøet, men også høre om løsninger på en mere beæredygtig mode. Johannes foredrag understøttede hvordan vi alle, både designere og menig forbrugere, kan være med til at tænke bæredygtigt når vi køber og forholder os til tøj og mode. Hendes foredrag var utrolig inspirerende, og det fik og alle til at se på vores garderobe, og det tøj vi kommer til at købe i fremtiden, med nye øjne. Alle der interesserer sig det mindste for mode, bør høre hendes foredrag og læse hendes bog ”klæd dig bedre”.

Hilsen Annemarie Franck (timelære på Margrethe-skolen, og designer og ejer af børnemærket FRANCK & FISCHER)