Keep Warm Inside – wool basic top

Keep Warm Inside – wool basic top

Keep Warm Inside – wool basic top 700 958 BedreMode.nu

14.11.15 johanne i varme lag3

14.11.15 johanne i varmelag 2Tanktop, Økologisk Uld/Silke 249 kr. // Langærmet trøje, Økologisk Uld/Silke 369 kr

Jeg er en frossenpind, det skal ikke være nogen hemmelighed. Derfor hader jeg også at fryse. Jeg har ledt efter nogle termoundertrøjer der var helt tynde, men stadig neutrale og ikke “sports-agtige”. Folk skulle jo helst ikke tro at jeg var sådan en sporty type. (Når min familie læser dette vil de sige, at det er der ingen fare for)

Nårh men altså jeg har fundet noget som helt klart er en god løsning. Nemlig tynde toppe lavet af 70 % uld og 30 % silke. Det er nok det indlæg hvor tøjet har været mindst prangende, men det er bestemt også meningen. De skal nemlig være inden under alt mit “pæne” tøj. Det er endnu ikke koldt nok til, at jeg har fået brugt den langærmede, men tanktoppen har jeg indenunder næsten hver dag.

Det gode ved uld er at man kan have det på i lang tid uden at vaske det, fordi uld i høj grad der selvrensende. Man kan hænge det op over en stol eller ud ad vinduet og så er den frisk til næste dag. Jeg har selv lidt svært ved at tro på det, og min første impuls er altid at smide det til vask efter brug, når det er et stykke tøj jeg har på helt inde ved huden. Men det er virkelig ikke nødvendigt med disse. Generelt anbefales håndvask også, men skånevask/uldprogram kan også bruges. Jeg er kommet til at vaske toppen på 40 grader, og græd lidt da jeg opdagede det. Jeg strak den godt da den kom ud af maskinen og den passe stadig, men den er blevet lidt tykkere og filtet i det. Jeg købte en str 38-40 og vil bedømme at den nu er en str 36. Den langærmede får ikke lov til at komme tæt på vasketøjskurven.

Begge toppe er GOTS certificeret økologisk, og er købt gennem webshoppen Naturlig Beklædning. Shoppen hører sammen med en fysisk butik, som sælger en masse lækre uldvarer, fx garn og filt og så det her lækre undertøj i mange farver. Butikken drives af Anne Bak, som selv farver meget af garnet og har egne får, og lever generelt meget naturligt og økologisk. Anne er tilfældigvis også Silles (som har vist sit ansigt på bloggen flere gange fx her, her og her) mor, og ellers havde jeg nok ikke kendt til shoppen.

Hvad har I på inderst inde for at holde varmen? Jeg kan i hvert fald varmt anbefale de her toppe, men ellers vil jeg sige at uld/silke blandingen generelt slår syntetisk termoundertøj, som jeg også har en del af.

ENG: I hate being cold, so I was looking for a great option to layer underneath. I found these organic silk and wool tops and I love them. They do not need to be washed often and look very neutral underneath my everyday wear. Wool and Silk is definitely a material I now prefer over synthetic thermo wear.

14.11.15 Johanne i varme lag

 

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
3 kommentarer