Bæredygtige materialer Guides

Noget om uld

14.09.15 noget om uld Sille 1

Designere der arbejder med bæredygtighed, altså sådan som grundsten i deres virksomhed, er glade for to materialer. Uld og Bomuld. Det er i hvert fald de ting der findes det største udvalg inden for. Jeg har snakket om økologisk bomuld tidligere, men ikke rigtig om uld. Men når man kigger på de største navne på den “grønne” danske scene, fx Barbera i gongini, så er der ikke nogen tvivl om at det er et favorit materiale. Uld i alle afskykninger og fra mange forskellige dyr; altså ikke kun får, også geder, lamaer m.m.

Uld er også dejligt; Det er nemt at arbejde med, det kan se ud på mange måder, det holder sig godt og anses generelt for kvalitet. Samtidig er det forholdsvis lige til at sikre sig at den uld man arbejder med, er fremstillet under ordentlige forhold, og strik kræver ikke så stor produktion, da teknikkerne for uldproduktion kan være simple.

Men uld er ikke nødvendigvis et godt materiale. Kigger man på miljøpåvirkningen af uldproduktion er den faktisk ret høj; dyrene prutter og udleder derved rigtig meget CO2; det land som dyrene går på kunne (nogle steder) være bedre brugt på fødevare produktion og de skal have fodder og vand = resource krævende; og så skal der bruges meget vand samt også kemikalier til at farve og rense ulden.

Uld kan derfor være et rigtig lorte materiale, som har en kæmpe miljø belastning. Og ikke nok med det; nogle steder er dyrevelfærden langt fra iorden. Der er museling (får der får halerne skåret af) som det værste og generelt pladsmangel og sygdomme m.m.

I den helt modsatte ende er uld et fantastisk bæredygtigt materiale. Det er nemmere at styre, at den uld man får er god. Dvs man kan vælge uld fra dyr som bor steder hvor der ikke kan dyrkes landbrug, samt hvor de kan leve af naturen. Uld fra island og Nordnorge opfylder dette; det samme gør uld fra de Lamaer som Aiayu bruger. Og det er samme historie nærmest hele vejen rundt – den mest bæredygtige uld er den der kommer fra dyr som lever i vilde omgivelser, og ikke i landbrugs omgivelser.

Til sidst er uld fantastisk iforhold til genanvendelse. Det er ret nemt at kradse uld op igen, spinde det til nyt garn – dog tilsat lidt nyt materiale. Det skulle de eftersigende praktisere i stor stil i Italien, og være mere normen end undtagelsen. Hvorfor man også nogle gange kan se benævnelsen virgin wool. At det er så nemt at genanvende er for mig klart et argument for at vælge et rent uld produkt.

Det her skal ikke være en afhandling omkring uld, men der er en sidste ting at tage med i overvejelsen. Nemlig miljøbelastningen hos forbrugeren. Det er jo efterhånden kendt at ca 40 % af belastningen fra et produkt ligger hos forbrugeren pga vask og lignende. Og derfor scorer uld højt når man vurderer dets Livs cyklus; det skal nemlig ikke vaskes. Uld er i store træk selvrensende, og har derfor kun brug for plet fjerning. Efter brug skal det bare hænges ud ad vinduet eller et andet sted, så kan fibrene selv bekæmpe sved-bakterier m.m. Mit personlige tip er også at putte din lugtende uld i fryseren i en pose i 24 timer. Især hvis det er røg den har været udsat for. Pist væk er alt lugt!

Altså; Uld kan være et fantastisk bæredygtigt materiale, men det kan også være et meget dårligt materiale. Lige som med alt andet handler det om hvordan fremstillingen er; men det kan være lettere at kontrollere uld produktion hvis man vil.

Hvad er dit forhold til uld? Både de valg du tager når det købes (både garn og tøj) og hvordan plejer du det?

14.09.15 noget om uld Sille 3

14.09.15 noget om uld Sille 4 Den grå sweater her er fra Aiayu. Den er fra sommer kollektionen, og desværre kun til låns da vi skød disse billeder af Sille. Gammel t-shirt fra A Question Of.

ENGLISH: A long story about wool. Wool (from any animal) is a favorite among many sustainable designers. Wool is nice, easy to work with and can look so different. But like anything is the sustainable world, conventional production of wool can be very polluting; sheeps fart = air pollution, when farmed, they take up farming land that could be used for food, and they require food and water. Also coloring can be polluting. But when done right, wool can be a very great product, especially when taken from animals that live on land unable to be farmed and eat nature’s own plants. Wool is also great when adding up the overall footprint, because it does not need to be washed. Hang outside or put in the freezer to remove smell, and otherwise stick to spot cleaning. What’s your relationship with wool?

14.09.15 noget om uld Sille 2Artikler omkring uld som jeg har læst: 1 / 2 / 3 /

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

1 kommentar

  • Besvar
    Keep Warm Inside – wool basic top | BedreMode.nu
    15/11/2014 at 14:35

    […] Anne er tilfældigvis også Silles (som har vist sit ansigt på bloggen flere gange fx her, her og her) mor, og ellers havde jeg nok ikke kendt til shoppen. Det betyder dog ikke at indlægget er […]

  • Skriv en kommentar