Fremhævet Personlig

Clothes with stories – opbyg et forhold til dit tøj

14.07.28 sille lilla 1

14.07.28 sille lilla 5

 

Jeg er blevet inspireret af Livia Firth’s instagram til det her indlæg. Her deler hun nemlig historier om sit tøj og det synes jeg er ganske sjovt. En del af den her rejse mod at få en mere bæredygtig garderobe og liv, hvordan man end gør det, er at få et tættere forhold til sit tøj. På den måde beholder man det længere, passer bedre på det, og er mindre tilbøjelig til at skifte det ud.

Det skal selvfølgelig være det rigtige tøj i første omgang; noget der gør dig glad, får dig til at se godt ud, og er behageligt. Men lad os sige at alle de ting er tilstede, så er det bare med at blive ved med at elske og sætte pris på det. Og ja, opbygge et forhold til det. Tøj bærer på minder omkring de ting man har været igennem sammen og alle de følelser man har følt i det. Det er da værd at passe på. (Her siger jeg ikke at man skal begynde at tage sine materialistiske ting for seriøst, for minder eksisterer selvfølgelig alligevel, og mennesker defineres ikke af deres ting osv) Jeg kan godt lige at købe tøj når jeg er ude at rejse for på den måde kan jeg – hver gang jeg har det på – huske tilbage til den rejse. Det synes jeg er bedre end souvenirers. Det kan selvfølgelig også lede til fejlkøb, men det prøver jeg at undgå.

Det handler også om at kæmpe imod det som har været normen de sidste 10-20 år, nemlig en brug og smid væk kultur, hvor noget købes uden omtanke og smides væk med endnu mindre tanke. Før hen havde man arbejdet rigtig længe for at kunne købe tøj, man fik det tilpasset og gik langt for at reparere det, og passede det ikke blev det givet videre. Hvis man har brugt tid på at finde noget der passer til en, er der en ide i at holde på det så længe så muligt, og ja nu gentager jeg vist mig selv.

Skjorten her er af økoligisk bomuld fra Jackpot, og efter at have haft den på til de her billeder valgte Sille at beholde den, det er nemlig ikke så tit hun kan finde gode skjorter; og jeg er sikker på at den kommer til at opleve mange sjove ting med hende. Bukserne er mine, og de sidder godt på nærmest alle. Det er nogle som jeg ville gå langt for at reparere. Historier er der mange af, og jeg havde den fx også på på min første – prøve dag – på mit nye arbejde.

Nårh ja og så det lys der var den dag vi tog de billeder. De er alle taget af Anton Moesgaard, og jeg har faktisk ikke skulle gøre noget ved dem overhovedet.

14.07.28 sille lilla 4

14.07.28 sille lilla 3

14.07.28 sille lilla 2

En lille update på hvordan det går at komme til bunds i mit eget skab uden at vaske; alle mine shorts og sommerkjoler er nu til vask, så jeg tror at jeg giver efter i dag. For selvom det regner lige nu ser det ikke ud til at jeg kan klare de næste par uger uden. Tilgengæld har jeg langt flere t-shirts end jeg synes burde være nødvendigt.

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar