Hov!? Hvor blev tiden af? Det er nu over 2 år siden jeg begyndte at blogge, og jeg synes stadig jeg lige er begyndt. Denne skjorte var en af de første “rigtigt” bæredygtige stykker tøj jeg købte for to år siden. Den gang var jeg lige gået igang med at prøve at skabe en bæredygtig garderobe, og jeg faldt pladask for det hollandske mærke Kuyichi, som både havde styr på materialer og arbejdsforhold.
Jeg har mange gange vist jer tøj lige efter jeg har købt det, og det giver jo ikke et særlig godt billede af hvordan det holder i længden. Derfor vil jeg starte denne serie op, hvor jeg viser tøj, mindst 1,5 år efter jeg har købt det.
Læs også: Hvorfor økologisk bomuld? Derfor.
Skjorten her købte jeg i juni 2014, og den blev vist på bloggen første gang i August samme år. Siden har jeg brugt den jævnligt, omend ikke hver eneste uge. Den har været vasket mellem 20 og 30 gange på de to år, og jeg har den ofte på to gange mellem hver vask.
Skjorten falmede lidt efter de første par vaske – sådan er det med mørktfarvet bomuld. Siden den mere eller mindre holdt samme farver, og der er fortsat stor kontrast mellem de to blå farver, selvom den nok stadig falmer mere og mere – for mig er det dog en del af charmen ved bomuld. Størrelsesmæssigt er den ikke krympet betydeligt, og jeg er meget glad for trykknapperne som forbliver stramme.
Alt i alt er jeg meget tilfreds med hvordan den er holdt. Ofte kigger jeg dog på den, og har svært ved at vide hvordan den skal styles, da den er meget markant i sig selv. Måske ryger den på sommerpause i kælderen, men jeg er stadig så glad for den, og er sikker på at den bliver med mig i mange år – og holder lige så godt.
Her er tre andre bud på hvordan jeg har brugt den i løbet af bloggens tid. Hhv forår 2015, november 2015 og december 2014.
De fine billeder er taget af Ditte – du kan se et dejligt outfit fra hende ovre på vedvarende hverdag.
Jeg kan godt lide det her koncept – det er nemlig rigtigt, at det siger mere både ift. holdbarhed og æstetisk bæredygtighed, når man kigger på tingene efter en rum tid.
Jegelsker i øvrigt førlelsen af, at have ting, som bare holder, år efter år, efter år. Det ældste i min garderobe er en designer taske, som jeg købte i gymnasiet. Den var ikke bæredygtig som sådan, men jeg købte den brugt, og har selv haft den i over seks år nu, selvom jeg brugte den hver dag de første par år, og efterfølgende har brugt den et par gange om ugen. Det synes jeg altså er ret fantastisk, og det slår følelsen af “nyt” med flere længder.