Outfit: Bæredygtig mode handler om stolthed

Outfit: Bæredygtig mode handler om stolthed

Outfit: Bæredygtig mode handler om stolthed 900 1200 BedreMode.nu

outfit med genbrugsskjorte2

Da jeg var barn gik vi meget i genbrugstøj. Det gjorde vi vel mest fordi det var nødvendigt, men også fordi min mor nød jagten efter det flotte genbrugstøj. Mine forældre blev skilt ret tidligt, hvilket gjorde mig til “et skilsmissebarn”. Hvergang vi var ude, var der folk som komplimenterede min søster og jeg på vores smarte tøj – og meget ofte fik vi at vide “man kan slet ikke se at I er skilsmissebørn” eller “man kan slet ikke se at det er genbrugstøj!?” – som om der var en bestemt måde at se ud på, enten som nogle der gik i genbrug eller skilsmissebørn. Jeg forstod dog på min mor at det var noget at være stolt af, så det gik jeg rundt og var.

I dag prøver jeg som I ved at shoppe meget bæredygtigt – og en del genbrug selvfølgelig. Det sker stadig at jeg får komplimenter for mit tøj, og når jeg siger at det er bæredygtigt, så hører jeg tit “Ej! Man kan slet ikke se at det er bæredygtigt!?” Det gør mig ret stolt, og glad. Nej man kan ikke se om tøj er bæredygtigt; når først mærket er klippet ud, og det bæres med stolthed.

outfit med genbrugsskjorte1

Det er noget af det jeg elsker allermest, nemlig at “chokere” folk over at bæredygtig mode faktisk kan være smart. Jeg er stolt over det tøj jeg har på og køber, og det tilføjer et ekstra lag til mine outfits (tror jeg)

Omkring dette outfit: Skjorten er et total impuls køb fra genbrug, men jeg har allerede haft den på to gange siden jeg købte den i fredags – så den er godkendt. Blazeren er en gammel ting – faktisk købt dengang min mor stadig købte genbrugstøj til mig. Jeans er mine elskede fra Nudie Jeans.

Har du noget tøj der gør dig stolt?

outfit med genbrugsskjorte3

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
4 kommentarer
  • Marianne Luna 11/05/2016 at 09:59

    Mine bedste genbrugsfund er nok det, jeg tøjmæssigt er mest “stolt” af – fordi det er fedt at finde noget flot tøj til ikke så mange penge. I vinters fandt jeg den flotteste a-formede uldfrakke i en genbrugs, som jeg boede i, til vejret sagde forår. Udover at jeg er blevet meget bedre til at købe mindre, er jeg blevet endnu mere obs på genbrug og bæredygtigt produceret tøj. Og så er lidt af en tøjgemmer, hvilket også er bæredygtighed for mig. I dag har jeg fx en denimnederdel på, som jeg købte for næsten 9 år siden. Jeg har ikke brugt den i et par år, men det er sådan en, som jeg nogle gange finder frem igen, og dermed er den værd at gemme for mig. Selvfølgelig skal man ikke gemme alt, men sidder det godt og er kvaliteten god, gemmer jeg det, også selvom jeg ikke har lyst til at gå med det den måned.

    • Det lyder også som en dejlig frakke.
      Faktisk er jeg meget inspireret af dem der formår at gemme tøj så længe at det bliver relevant igen. Selv er jeg alt “for god” til at smide ud (til genbrug) rigtig hurtigt, og det har jeg flere gange fortrudt. Lige nu findes der sådan en holdning på mange blogs at oprydning i garderoben er den gyldne formel, men det tror jeg ikke det er for alle – og det er ikke sikkert at det er det mest bæredygtige.

  • Der er jo kommet en hjemmeside, udelukkende med bæredygtigt tøj til kvinder. Jeg synes, de har meget der er fint. Den hedder http://www.noblethreads.dk

    • @Anna – den havde jeg faktisk godt set på et tidspunkt, men så glemt igen. Den vil jeg kigge nærmere på.