Vinter capsule næsten på plads

Vinter capsule næsten på plads

Vinter capsule næsten på plads 800 1024 BedreMode.nu

Så er vi allerede kommet et godt stykke ind i januar, og jeg er egentlig gået igang med min vinter capsule.

Jeg startede som altid med en garderobe oprydning, og den filmede jeg faktisk live på facebook – det kan du se her.

Men jeg synes bare ligesom jeg mangler et par ting; jeg har bare hverken budget eller lyst til at fare ud og finde det første, bedste køb lige nu, så derfor lader jeg tre pladser være “tomme” i min capsule. Jeg har en klar idé om hvad jeg ønsker, og så må jeg jo bare se om jeg finder den rigtige version. Jeg har nemlig besluttet at jeg kun vil tilføje noget hvis det er det rigtige på lang sigt.

Hvordan passer ønsker sammen med capsule?

For mig passer det ok. Jeg ved godt at hele ideen med at have en capsule er at man ikke skal være i shoppe-mode, og det synes jeg heller ikke at jeg er. Ved at have nogle klart definerede ønsker, giver jeg mig selv luft til at finde dem hvis de dukker op. Hvis jeg havde shoppet konventionelt, så havde jeg let kunne finde disse ting. Men det gør jeg ikke, og derfor har jeg gjort mentalt plads til dem.

De tre ting jeg ønsker mig:

  1. Kæmpe dynejakke! Min eksisterende er for stram og kort og meget lidt cykelvenlig. Jeg har givet den en chance i den første uge af Januar, men vi bliver ikke gode venner – jeg drømmer om noget stort og ja – ægte dyneagtigti.
  2. En blå sweater. Af en eller anden grund ejer jeg ikke en blå vinter sweater. Det drømmer jeg meget om. Gerne en med samme WOW faktor som min røde strik. De to på billedet er faktisk bæredygtige, og fra hhv people tree og Maska. Men det er ikke de rigtige…
  3. Ternede / spændende bukser. Jeg har faktisk et par ternede bukser i garderoben, men jeg leder lidt efter en erstatning som har samme følelse som de lækre grå uld bukser.

Min vinter capsule 2018

c800x1024

Min vinter capsule ser umiddelbart meget sort og grå ud. Det gør den af to grunde; Jeg har taget flere basis lag med denne gang, altså lag som ikke vil kunne stå alene og fordi jeg har fundet ud af at min hverdag er bedst når jeg ikke skal vaske så tit.

Flere billeder er desværre ikke de rigtige stykker tøj, hvilket altid sker med genbrug hvor jeg ikke har de rigtige billeder, men jeg håber I stadig kan følge med. Det er især 2. og 3. række som udgør basen i mine outfits, og så vælger jeg bukser, t-shirts og sko efter vejr og humør.

Det meste havde jeg allerede, men som I kan se er der flyttet to printede, blå ting ind. Det ene en skjorte jeg fik i fødselsdagsgave og det andet en kjole er en PR-gave. Jeg håber meget den når at komme inden vores magasin kick-off fest!

Outfits jeg glæder mig mest til

c800x740

Her er bare tre ud af rigtig mange outfits jeg glæder mig til at gå i. Jeg håber ikke I er trætte af nogle af efterårets kombinationer, for der vil være masser af outfitrepeats.

Jeg kommer til at snakke meget mere om de nye ting (og mærker) i garderoben efterhånden som jeg får taget outfit fotos. Dem kommer der heldigvis masser af i den nærmeste fremtid, hvor jeg hopper med på vinterens 10×10 udfordring som starter den 19. januar.

Hvad skal du gå i denne vinter?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne