Winter outfit – Aiayu Knit & Tricotage pants

Winter outfit – Aiayu Knit & Tricotage pants

Winter outfit – Aiayu Knit & Tricotage pants 700 958 BedreMode.nu

15.02.13 tricotage buks3

15.02.13 tricotage buks2Strik AiayuBukser Tricotage

Det er godt nok forfærdeligt det der er sket i weekenden her i København, og det kom pludselig meget tæt på, her på mit elskede Nørrebro. Jeg synes det er svært at sætte ord på, men jeg vil tage til Mindehøjtidelighed i aften kl 20.00, fordi jeg tror vi er mange som ikke har mange ord, men har brug for at samles. Men samtidig er det også smukt at tingene går videre, præcis som de skal. Så derfor vil jeg snakke om noget helt andet i dette indlæg.

Billederne her er taget i skumringstimen, på superkilen her på ydre Nørrebro. Jeg kan godt lide den time hvor lyset er lavt, også selvom det kan være svært at skyde gode billeder. Sættet indeholder ting fra to af mine yndlings “bedre” mærker i Danmark, nemlig Aiayu og Tricotage.

Bukserne fra Tricotage figurerede på min kollage over løst tøj der ikke strammer, og derfor blev jeg også nødt til at låne dem hjem for at vurdere (og skyde nogle fine billeder). Og de er rigtig dejlig bløde, og har et fint mønster. Men var alligevel lidt for casual. Men hvis de skulle friste nogle af jer derude, er de lige nu med 50% på webshoppen, ligesom mange andre fine printede styles fra tricotage.

Det er også værd at sige at deres webshop så langsomt er ved at blive mere bred, og ikke kun indeholde egne designs, fx har de nu sko fra franske Veja, og det lækre merino/silke undertøj som jeg har snakket godt om her og her.

15.02.13 tricotage buksHvorfor er disse nogle af mine yndlingsbrands? Jo fordi at de gør det godt, har enkle men lækre designs og en simpel tilgang til bæredygtighed. Tricotage laver al deres bomuld så det er GOTS certificeret økologisk. Det er ikke noget de bruger så meget i deres kommunikation. Da jeg var nede i deres butik for nylig, snakkede vi lidt om hvordan de gerne vil formidle deres tøj:

“Vi har det sådan at folk de skal først og fremmest kunne lide vores tøj, fordi det ser ud som det gør, og så er det jo bare en positiv ekstra oplevelse at det rent faktisk er økologisk og at der er arbejdet med det som der er. Egentlig så handler det om at man spiller på fuldstændig samme boldbane som konventionelle mærker, og så har man bare lige den ekstra udfordring, der hedder at vi skal sørge for at de her ting er i orden. Det bruger vi rigtig meget tid på i vores eget firma, måske vi kunne godt bruge det mere ud af til. Det skal vi til at gøre, fordi det gør andre mærker som har den her profil.”

Aiayu gør rigtig meget ud af kommunikationen, og er virkelig gennemsigtige. De har en dejlig stor sektion af deres hjemmeside dedikeret til at forklare deres værdikæde. Al uld kommer fra lamaer i Bolivia, og fx deler de først ulden ind i 16 forskellige naturlige farver, for at de skal bruge mindst muligt farve når garnerne skal indfarves. Desuden laver de bare sindsygt lækre designs, og har nu været igang i 10 år.

Jeg håber I får noget ud af disse indlæg omkring “bedre” mærker. Det er noget af det jeg selv elsker mest, fordi jeg godt kan lide at grave ned i hvad der konkret findes på markedet. 

 

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne