Second-Hand Saturdays: Re-tænke sommerfavoritterne

Second-Hand Saturdays: Re-tænke sommerfavoritterne

Second-Hand Saturdays: Re-tænke sommerfavoritterne 700 958 BedreMode.nu

15.02.14 kimonosæt4

15.02.14 kimonosæt3

Den sidste uge har virkelig været drænende. Jeg udleverer ikke så tit noget personligt, men denne uge har været lang og helt uden motivation – for noget som helst, ikke mindst bloggen. Selv opvasken har været en kamp. Jeg tror det skyldes, at der ikke har været noget undervisning på studiet (blandet med meget andet) – På KEA er vi meget forkælede med undervisnings timer (ift UNI) og mit hold på kun 10 personer har i snit 26 undervisningstimer pr uge. Men i denne uge var der sygdom og skemafrie dage, og det slog mig lidt ud, fordi jeg kun er to uger inde i et helt nyt semester med nyt speciale, hvor alt er praktisk arbejde og man ikke bare kan læse sig til det vi skal lære. Men jeg har måske også givet mig selv lov til at svælge lidt for meget i det, og glæder mig allerede til en ny og produktiv uge.

Derudover synes jeg ikke rigtig om den måde jeg går klædt; når jeg kigger ind i mit skab er der ikke noget jeg egentlig ikke kan lide, men når det havner på min krop bliver det ikke helt rigtigt. Jeg var meget inspireret af Thea’s garderobe udfordring, og besluttede hurtigt at jeg ville gøre noget lignende engang i foråret. Men har man først besluttet noget, er der vel ingen grund til at vente; så derfor er jeg ved at forberede min egen version. Metoden bliver lidt anderledes, men dybest set er formålet, at se på ting i mit skab med nye øjne og i nye sammenhænge.

15.02.14 kimonosæt1

Disse billeder er nogle uger gamle, men handler netop om at se ting i nye sammenhænge. Denne gang at tage en ting jeg mest ser som sommer-ting; nemlig kimonoen – og bruge den om vinteren. Jeg er helt vild med resultatet, som jeg fik Emilie til at hoppe i for disse billeder, og helt sikkert et look som jeg vil gøre efter i hverdagen. Både rullekrave og kimono er faktisk second-hand. Jeg syntes ellers ikke jeg var god til at finde brugt strik, men både denne og striksættet fra sidst har været rigtig gode fund.

15.02.14 kimonosæt2

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
2 kommentarer
  • Jeg er også fan af kimono over strik – det er smadderpænt! Men udover det, så er jeg faktisk fan af, at noget tøj får lov til at forblive sommertøj. Jeg er fx ikke så meget til hvide t-shirts eller guld smykker om vinteren, til gengæld er der noget andet, der kan pakke væk om sommeren 🙂

    Det lyder spændende, at du springer ud i en udfordring. Jeg tror, at den slags ret forskelligt ud fra person til person. Jeg har jo allerede været i gang med 2 versioner, og jeg regner med at gentage i foråret med et andet udgangspunkt igen 🙂

    • Enig med at noget kun er sommer tøj. For mig er det nogle bestemte kjoler og jumpsuits, og ting med lidt mere mønster. Det er godt for mig at have dem pakket væk halvdelen af året, fordi så synes jeg de er sjovere når de kommer frem igen. (har i hvert fald været tilfældet med 4-5 mønstrede ting som er blevet hevet frem sommer efter sommer 🙂

      Jeg tror du har en ide om at jeg nok vil gå lidt mere metodisk frem, jnf. mine kommentarer ovre hos dig 🙂 Jeg har helt klart brug for at finde en formel som gør at jeg ikke er afhængig af min svingende kreativitet.