Tag et blik i min taske

Tag et blik i min taske

Tag et blik i min taske 900 1200 BedreMode.nu

Jeg er på farten i disse dage, og har derfor pakket et par tasker, som jeg tænkte du måske havde lyst til at kigge ned i.

I starten af 2016 besluttede jeg, at jeg ville prøve at skifte mine toiletsager og beauty sager ud med mere naturlige eller bæredygtige alternativer. Det har jeg så prøvet på, og på nogle områder er det gået rigtig godt, og på andre, knap så godt. Lad os se på det:

bedremode-bedre-beauty

Min rejse toilettaske er en af de smukke Helen clutches fra Aiayu, som jeg fik da jeg sluttede i praktikken. Dem er jeg blevet ret afhængig af at kigge på.

  • Dagcreme. Min dagcreme er fra Minirisk, og fungerer bare rigtig godt for min hud. Den er billig, og jeg bruger den både morgen og aften. Jeg har i årets løb eksperimenteret med olier til huden, men kommer altid tilbage til denne creme. Her vælger jeg at stole på at svanemærket gør den mere miljøvenlig.
  • Shampoo/Balsam. Hjemme bruger jeg den svanemærkede fra Matas Natur, men jeg fik disse rejsestørrelser fra Rudolp Care i en gave, så de skal afprøves.
  • Tandbørste af bambus. Dette er også en gave, og jeg har kun brugt den nogle uger. For mig er børsterne lidt for bløde, men det føles overraskende rart at have bambus i munden, sammenlignet med plastik. Her går jeg ikke tilbage til “det almindelige”.
  • Øjnbrynfarve. Da vi besøgte The Body Shop for nogle uger siden, fik jeg denne med hjem. Jeg ved intet om ingredienserne, men The Body Shop laver nogle seje ting ift social bæredygtighed, og derfor får den lov at være i tasken på en tester. Jeg er stadig ikke helt kommet frem til hvor bæredygtige jeg synes firmaet er, men dette produkt fungerer overraskende godt.
  • Øjnbryns pensel. Min pensel er fra Nilens jord, og fungerer super. Jeg lægger en smule farve på mine øjnbryn hver dag, men overvejer at få dem permanent fjernet så disse to produkter kan blive overflødige. Mon Zenz gør det?
  • Mascara. Jeg tippede jo om en dårlig mascara i vinters. Nu har jeg fundet denne, som fungerer meget bedre. Stadig ikke vandfast, men holder rigtig fint, og smører ikke ud efter en cykeltur. Så den kan godt anbefales.
  • Vaskeklud. Denne klud er rar at have i tasken, og så er den økologisk bomuld som vi jo elsker. Fra Organic Company.
  • Deo. Min deodorant blev ikke fotograferet, fordi jeg ikke har fundet en naturlig/grønnere løsning. Jeg er så bange for at de ikke er gode nok.
  • Tandpasta. Min tandpasta nåede heller ikke med, men her bruger jeg zendium, fordi det har jeg altid gjort, og den klassiske variant er tilmed svanemærket. Det er OK for mig.

bedremode-bedre-beauty2

Hvad er dit forhold til skønhedsprodukter? Hvor mange bruger du, og hvad er kravene? For mig skal de være funktionelle, og føles godt på huden først og fremmest. Herefter vil jeg gerne vide at de er lavet med omtanke.

bedremode-bedre-beauty4

Jeg har også to produkter som bor i min håndtaske. Her er tale om endnu en Helen, men denne gang med en kæde.

I tasken har jeg altid håndcreme og lip balm fra Mirins Copenhagen. Jeg elsker disse to små bøtter som gør mine løber og hænder bløde på farten, samt pynter.

Nårh ja, og så har jeg fået lavet visitkort med forskellige billeder fra bloggen. Jeg glæder mig til at bruge dem, og networke helt vildt i løbet af efteråret. Skal vi drikke kaffe?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
9 kommentarer
  • Sikke et fint indlæg 🙂 Lige ift. The Body Shop synes jeg ofte de har været i søgelyset for at have mange (i mangel af bedre ord) trælse ingredienser i og i Forbrugerrådet Tænks tests mener jeg ofte de har fået en rød kolbe. Og hvis du mangler en god vandfast mascara så kan den fra Mirenesse varmt anbefales (den gætter jeg på du nok også har hørt om :)) – den er godt nok ikke økologisk (så vidt jeg husker), men til gengæld er den fri for en lang række af de stoffer normale mascaraer indeholder og så er et kæmpe plus at den bare skal fjernes med varmt vand 🙂
    God lørdag! Kh.

    • @Sofie – tusind tak for din kommentar.
      Jeg har fundet ud af, at jeg selv går mere op i hvordan ingredienserne har belastet miljøet end hvordan de belaster min hud. Det er fordi jeg bruger så få, og aldrig har haft hud-problemer – derfor er The Body Shop stadig nogle jeg overvejer – men de er ikke særlig transparante ift hvor ingredienserne kommer fra.
      Og ift mascara så er vandfast ikke nødvendigvis et kriterie, men ville da være rart. Jeg vil kigge på den du snakker om – kendte den ikke, jeg er ret ny i alt det her beauty.

    • Marianne Luna 25/09/2016 at 13:24

      Jeg skulle lige til at anbefale netop Mirenesse også – jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt dig om den før, Johanne? Anyway, den er virkelig god. 🙂

      • Sejt at I er så mange der er glade for den. Når denne løber tør, er det da forsøget værd – hvis den også er miljøvenlig

  • LIVING WITH LESS 24/09/2016 at 19:58

    Kan godt forstå du bliver glad af at kigge på din toiletaske – den er simpelthen så fin.

    Hvor køber du din Minirisk ansigtscreme?

  • Tak for et spændende indlæg, der sætter mine tanker i gang.
    På Forbrugerrådet Tænks hjemmeside kan man se tests af 19 deodoranter, og mange andre ting i øvrigt.
    Jeg kunne forestille mig du kender til siden, men hvis ikke, er rådet at kigge dér hermed givet videre.
    Siden har givet mig meget overraskende viden hen af vejen.

    • Jeg elsker også TÆNK til mange ting, men synes de har mere fokus på hvad der er sundt for den enkelte, modsat hvad der er sundt for miljøet. Jeg går selvf også op i min egen sundhed, men mine to vigtigste kriterier inden for dette område er; virker produktet for mig uden for meget besvær – og er det lavet med lidt mere omtanke for miljøet.

    • Marianne Luna 26/09/2016 at 13:21

      Ift. deo er der også altid den hjemmelavede kokos-natron-deo. Det er den mest effektive deo mht. sved jeg nogensinde har prøvet, til gengæld skal jeg bruge meget små mængder og nogle gange skifte over til noget andet, hvis jeg ikke vil have eksem.