Mine tre shopping principper

Det gik op for mig at jeg faktisk aldrig har udgivet et indlæg som dette, og det er nok snart på tide. For jeg er tit blevet spurgt, hvad jeg mener med bedre eller bæredygtigt – og er blevet beskyldt for greenwashing flere gange. Men i virkeligheden er det ret simpelt – jeg har én regel, som kan brydes ned i tre principper og det gør at jeg faktisk har en masse muligheder inden for mange prisklasser.

Overordnet regel:

Jeg skal min vide at én ting ved produktet er “bedre”.

Det kan lyde meget banalt og det er det egentlig også, men det tager også udgangspunkt i en ting: Tøj jeg ikke ved noget om; hvordan det er produceret, hvor materialet kommer fra etc – det kan jeg ikke købe. For det ved jeg jo ikke noget om. Når jeg shopper betyder det rent praktisk at jeg går efter at min ét af følgende principper skal være overholdt.

Mine 3 shopping principper:

1. Materialet er mere miljøvenligt.

2. Produktet er lavet under ordentlige forhold, hvor arbejderne har fået en god løn, og er blevet behandlet godt.

3. Det er genbrug.

ENG: I realised I hadn’t shared the rules I shop by. I have often been asked what I consider sustainable fashion, and I understand the confusion, because not everything I buy, are pieces I consider truly sustainable. But in order to have as many options as possible, I choose to go for better instead – leaving me with one shopping rule:
I have to know that at least one thing about the garment is “better”.
That can be broken down to three practical shopping principles and I allow myself a buy, if one or more of these principles are in play: 1/ It  has to be made from an eco-friendly material. 2/ It has to be made under ethical working conditions. 3/ It must be second hand.

Coat: Skall Studio / Dress: Another View / Jeans: Nudie Jeans / Bag: Second hand

Nr 1 er den som er lettest at gå efter. Det er nemlig et krav at der skal stå i alt tøj hvilket materiale det er lavet af. Her går jeg efter: Økologisk bomuld, tencel/lyocell, uld som jeg ved hvor kommer fra, hør og genbrugs materialer. Jeg har købt en enkelt ting hvor det eneste jeg vidste var at den indeholdt 30 % genanvendt polyester. Det var jeg ikke stolt af, for jeg synes faktisk det var lidt for “lidt”… Jeg vil helst gå efter 100 % miljøvenligt materiale.

Nr 2 er lidt sværre, og det kræver at man ved noget mere omkring produktet. Det er selvfølgelig muligt at se om ting er lavet i Europa, men det er ikke altid en garanti for at det er bedre. Derfor går jeg altid ind på mærkets hjemmeside og kigger mig omkring. Jeg har den tommelfingerregel at hvis de åbent fortæller om hvor tøjet er lavet, måske endda viser billeder eller skriver navnet på fabrikken – så stoler jeg på at det er iorden. Det er nemlig sådan at virksomhederne er utrolig bange for at sige noget hvis de ikke har 100 % styr på deres ting –  og derfor er der mange der slet ikke afslører noget information. Det betyder at det er ret nemt at sige gennemsigtighed = orden i forholdene.*

Nr 3 giver sig selv. Genbrug er fantastisk. Her er jeg ikke kritisk med hvilke mærker, men jeg gider ikke rigtig købe high-street i genbrug. Jeg mangler stadig at give luksus genbrug eller genbrug på nettet en chance, men det er på to-do listen for 2016. Når man genbruger et produkt til dets oprindelige formål, så opnår man den største miljøgevinst. Forudsat at man køber genbrug frem for at købe nyt. Hvis genbrug bliver til overforbrug kan man diskutere hvor meget “bedre” det er. Jeg vil dog stadig påstå at fejlkøb i genbrug er ganske okay – hvis man giver det videre i genbrugs cyklussen er det kun ens egen pengepung det går ud over.

ENG: Nr 1 is a given, and the one I often go for. For me, eco-friendly materials are things like organic cotton, tencel/lyocell, recycled materials and wool where I know the sheep was treated well. This is easy to check as it must be written on the label, and this principle allows me to sometimes show “regular” brands. Nr 2 is harder to check, but what I do, is talk to the brands or check their websites. I believe that if they are transparent, chances are they have ethical practices. Nr 3 is obvious. Second hand is good for the environment – but only if you buy second hand instead of a new purchase.

Hvornår kalder jeg tøj for bæredygtigt?

Det er ikke alt det tøj jeg har som jeg vil kalde bæredygtigt. Selvom det ofte godt kan fremstå sådan, især når man følger mig på instagram for jeg tit forenkler tingene. Hvis princip nr 1 og princip nr 2 går op i en højere enhed og der kommer et smukt og holdbart produkt ud af det, så kalder jeg det bæredygtigt. Fx mit yogatøj fra re-sources som jeg er utrolig glad for, og som er perfekt til formålet. Eller min denim skjorte fra Kuyichi – et mærke som desuden er noget af det mest transparante jeg kender.

Hvis du vælger at shoppe efter min regel, så er det ikke svært at købe bæredygtigt mode. Jeg føler nogle gange at jeg “snyder” når jeg køber en lyocell kjole fra H&M Conscious (opfylder princip 1, men ikke princip 2), men det er også det som gør at det stadig er sjovt. Det kræver selvfølgelig stadig en masse forarbejde, og research – og tilbageholdenhed. Det bedste jeg har gjort for mig selv er at undgå strøget.

Gråzonen: Mit hjemmelavede tøj er en grå-zone, for ud over at jeg har lavet det selv, ved jeg ikke meget om det. Jeg har nemlig hidtil ikke købt miljøvenlige materialer. Derfor har jeg heller ikke købt stof i snart 7 måneder**, og planlægger ikke at gøre det den næste lange stykke tid, med mindre det er bedre.

Hvad synes du om min shopping regel – og kunne du finde på at tage den til dig?

* Selvfølgelig findes der snyd, men der findes endnu flere mærker som intet fortæller, og derfor vælger jeg tillidens vej.
** Dét og så fordi mit stofskab bugner.

ENG: But that leaves one question. When do I call a garment sustainable? When principle 1 and 2 come together to make a durable and beautiful product, I consider it Sustainable.