Økologisk yoga tøj fra re:sources

Økologisk yoga tøj fra re:sources

Økologisk yoga tøj fra re:sources 700 958 BedreMode.nu

15.02.06 resoruces yoga3

15.02.06 resoruces yoga1Sorte Leggings, Re:sources 349,- // Mønstret top, Re:sources 329 ,– // Sort sweatshirt, Rent tøj 330 ,

Tilbage i efteråret kiggede jeg lidt på sports tøj og især leggings. Nu har endnu et bæredygtigt sports mærke meldt sig under radaren, nemlig det lille firma Re:sources. De har en lille kollektion af økologisk yoga tøj. Hvilket passer virkelig godt på mig, da det er den eneste sportsgren jeg lige pt. overhovedet begiver mig ud i.

Jeg tog disse billeder af Silje i Nørrebro hallen. De sorte leggings er helt basic med en lille hæl-strop. Toppen har støtte til barmen så man ikke behøver en sports BH. Begge dele er lavet i GOTS certificeret økologisk bomuld (med lidt elestan i)

Yoga er en meget holistisk bevægelses form, med fokus på hele mennesket, ikke kun kroppen. Derfor passede det godt da folkene bag ville lave en lille bæredygtig linje. Deres tilgang er nemlig også at bæredygtighed handler om at tænke hele vejen rundt om produktet. På deres hjemmeside skriver de selv: “re-sources produceres med respekt for naturen og det enkelte menneske. Det er med hjertet på rette sted, at vi ønsker at skabe en god balance mellem natur og produkt.” Den slags ord kan man læse mange steder, men her er der handling bag ordene, hvilket man fx kan se ved at de bruger GOTS certificeringen. Der ligger meget arbejde bag at have et certifikat (noget jeg selv stadig kun er ved at fatte), men det giver os som forbrugere en sikkerhed.

15.02.06 resoruces yoga2

15.02.06 resoruces yoga4

Ikke nok med at være et godt brand, fint design, så var folkene bag også bare super søde. Som så ofte kom jeg for at låne et outfit, og blev taget super godt imod. Og da jeg ville aflevere det igen, blev jeg tilbudt at beholde det. Betyder det at dette indlæg er sponsoreret? Om, eller ej, så er jeg i hvert fald blevet glad for sættet, som også holder sig rigtig pænt i vask – so far.

Fordi jeg ikke er særlig sports-agtig, så kan jeg godt lide at tøjet også kan bruges normalt. Med en lang sweater kan disse leggings sagtens bruges en hel dag. (hvilket er sket – mere end én gang)

Hvor køber I normalt sports tøj, og kunne I finde på at overveje re:sources?

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
6 kommentarer
  • Det lyder virkelig godt med det mærke – dem skal jeg helt sikkert tjekke ud. Mangler nemlig et par nye leggings inden længe 🙂

  • PIXELS OG POESI 07/02/2015 at 15:06

    Dejligt at se, at det også er til at opstøve bæredygtigt træningstøj. Bare ærgerligt, at det, som med så meget andet, ikke er i et særligt bredt udvalg af størrelser. Jeg er i forvejen nødt til at købe træningstights med snørre i livet for at kunne holde dem oppe, og når de ikke engang går ned i str. xs tror jeg at jeg vil få problemer med dem her. Det synes jeg egentlig er et generelt problem med bæredygtigt tøj – også den anden vej. Der må være en del mennesker der ikke lige passer ned i str. small, medium eller large, men det er nok en beslutning taget fra et økonomisk synspunkt.

    • @Betina – jeg kan det godt se at det bliver et problem, og nok et jeg ikke selv lægger så meget mærke til da jeg er en stabil str M.
      Jeg synes dog det er noget man ser ved alle små mærker der starter op, ikke kun bæredygtige, nemlig at de starter med kun at have 3 størrelser. Det er selvfølgelig ikke fedt, men det er de størrelser der sælger mest. Jeg har ikke tænkt over det ift XS, men jeg har haft familie som spørger, om jeg ikke kan prøve at finde bæredygtigt tøj i store størrelser, og det er endnu ikke sket.

      • PIXELS OG POESI 12/02/2015 at 06:47

        Jeg ved det godt – det var også det jeg mente ift. det økonomiske 🙂 Det er selvfølgelig et vilkår, og sådan er det – jeg synes bare det er smadderærgerligt alligevel 🙂

  • Det kan købes hos os, Astanga Yoga Studio, Blegdamsvej 32 1sal
    http://Www.astangastudio.dk