Launch tour i glade farver – en uges bæredygtige outfits

Launch tour i glade farver – en uges bæredygtige outfits

Launch tour i glade farver – en uges bæredygtige outfits 3456 5184 BedreMode.nu

Reklame: Indeholder produkter der er modtaget i gave

Hvad gør man, når man tager på en uges tourné for at fejre lanceringen af et gult magasin? Man tager selvfølgelig tøj på der matcher.

Jeg var ikke i særlig god tid til at få den helt perfekte garderobe klar, men nåede at række ud til et par brands (Tusind tak til Lepirol og Underprotection) om de ikke ville hjælpe mig, og på den måde fik jeg stykket en ganske fin og farverig mini-capsule sammen.

Hvorfor er farver vigtige når man skal være “på”?

Når vi laver denne slags events; dvs butikspop-ups og casual foredrag, så synes jeg farver inviterer indenfor, og udtråler velkommen. Det udstråler også SE MIG, KOM GERNE OG SNAK. Og det er super vigtigt, fordi jeg elsker at snakke med folk. Og det var derfor vi var på tour. Samtidig har jeg efterhånden oplevet flere gange når jeg er ude at holde foredrag at bagtæppet er enten sort eller hvidt. Og hvem gider gå i ét med bagvæggen? Ikke mig i hvert fald.

Hvorfor er det vigtigt for mig at gå i danske brands?

Der er næsten altid nogle der gerne vil høre hvad jeg har på, og hvor det er fra. Blandt andet fordi jeg i snart 5 år her på bloggen har inviteret til de spørgsmål. Derfor synes jeg det er fedt at have tøj på, fra designere og brands jeg kender – og kan stå inde for. Jeg håber at kunne gøre det til et varemærke, og hvis det gør mig til en omvandrende reklamesøjle for dansk bæredygtigt tøj – så er målet nået.

Ugens outfits – mandag i Aarhus

Jeg startede ugen i den fine gule kjole fra Underprotection (gave). Pga vejret (og dens gennemsigtige stof) satte jeg den over de svanemærkede jeans fra Pieszak, og et par nye genbrugs-støvler fra Ecco. Under havde jeg en rullekrave fra Dilling Underwear på.

I løbet af dagen hvor vi holdt åbent-dør evet i butikken havde jeg også suppleret med en gul sweater fra Lepirol og en jakke fra genbrug.

Ugens outfits – tirsdag i Aalborg

Regnvejr i Aalborg er ikke super charmerende, men vi fik da skudt et par billeder. Blusen her er også fra Lepirol, som jeg har skrevet en del mere om her. Jeans er fra Weekday og skjorten er fra The Organic Club.

Første del af dagen brugte vi i den super charmerende Butik Gejst. Hvis du nogensinde finder dig i Aalborg, så skal du helt klart besøge. Den ligger lidt uden for centrum, men så kan man enten gå langs havnen, eller igennem Carolinelunden.

Ugens outfits – onsdag i Odense

Onsdag tilbragte vi det meste af dagen i et mega skønt yogastudie i Odense. Vi kom tidligt til byen, og havde virkelig bare brug for lidt fokuseret computertid i rolige omgivelser. Jeg er egentlig OK vandt til at være på farten i mange dage, men det er anderledes når man rejser med to andre + allerede har holdt fire events.

Så det blev først et virkelig afslappet outfit i gul og striber. Og til foredraget om aftenen skiftede jeg til den fine skjorte fra Grobund.

Ugens outfits – Torsdag i Roskilde

Jeg beklager på forhånd for billedet – endnu en regnvejrsdag. Og endnu en farverig dag, for det er bare sådan jeg har det bedst efterhånden.

Ugens outfits – Fredag i København

Ugen endte med en fest i København. Og det var virkelig en fest, for jeg nød hvert minut af det. Først et mega godt foredrag – hvis jeg selv og flere deltagere skulle sige det. At holde det samme foredrag hver aften i 5 dage er nok den bedste øvelse man kan få, og til sidst sad det lige i skabet. Faktisk så meget, at vi er igang med at udvikle en video-masterclass med de principper der er i foredraget – samt mega meget mere!

Jeg havde igen den smukke gule kjole fra Underprotection. Jeg glæder mig meget til at style den i lidt varmere vejr.

En uge med farverige outfits – og en uge på farten. Jeg håber det kommer til at afspejle mit liv de næste mange år – fuld fart frem og sammen med masser af ildsjæle der ønsker en mere bæredygtig verden.

Hvilket outfit er din favorit?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
1 kommentar
  • Jeg er vild med den gule kjole sammen med de blå jeans… meget ‘spirende forår’ ☀️
    Og så er det altså en lækker farve de fløjlsbukser har!