Outfits

Gul sweater på en regnvejrsdag

Reklame: Denne sweater er modtaget i gave

I dag vil jeg snakke lidt om dette skønne outfit. Jakken var skyld i at jeg endelig fik hul på nogle tanker omkring genbrug – tanker som i forøvrigt også have rigtig meget at sige om, og tak for det. Lad os endelig fortsætte debatten her.

Men jeg ville hellere snakke om selve outfittet i et seperat indlæg. Det er nemlig igen hvad jeg kalder et opturs-outfit. Både i den måde det ser ud, føles på kroppen, og føles indeni pga hvad jeg ved om det.

Genbrug føles godt, især når man har ledt efter det længe

Selvom jeg gerne skaber debat om genbrug, så synes jeg stadig det er nice. Og det giver mening for mig personligt og for min garderobe. Både bukserne her og jakken er ting jeg havde ledt efter længe. Og endda sendt min mor billeder af, fordi hun er god til at støve de ting op.

Bukserne er da også hendes fortjeneste, og har været en favorit i flere sæsoner. Der er en god del uld i, så derfor holder de sig mega flot, og er dejlige om vinteren.

Jakken fandt jeg selv, og der er ikke den mindste smule uld i. Derfor er den også kun skøn i en kort periode, men det er helt okay for mig. Jeg har andre, varmere jakker til senere.

Jeg plejer at sige, at genbrug er en miljøgevinst, når det forhindrer et nykøb. Jeg ved ikke om disse to ting reelt har forhindret et nykøb (pga mit meget lille tøjbudget lige pt), men de opfylder i hvert fald reelle ønsker i min garderobe… Så må I jo selv dømme 😉

GOTS certificeret sweater

Og så videre til outfittets rigtige stjerne; den flotte gule sweater. Denne er en gave fra det nye brand Lepirol. Jeg havde en lille dialog med designeren bag på instagram, og da de spurgte om jeg ville teste en af deres lækre økologiske GOTS certificerede striktrøjer, sagde jeg straks ja. Sådan nogle ting skal man ikke tænke for længe over.

Lepirol er et nyt dansk mærke, startet af Morten Underberg. Hans historie er meget som mange af de andre jeg har hørt; Uddannet fra en god designskole, får gode jobs i den konventionelle modebranche, tager lidt for mange ture til leverandører i Asien hvor forholdene er for dårlige, og lige for mange samtaler med disse leverandører hvor man selv er med til at presse forholdene; blive træt af det, trække sig og tage en pause; men kommer så tilbage til mode og design og starter sit eget for at kunne gøre det bedre.

Man kan kalde det “same old story” eller man kan kalde det HÅB! For hvis det kan ske for så mange, så er der håb for at det kan ske for endnu flere.

Nåh, men tilbage til Morten og Lepirol. Han opdagede en lækker økologisk merino garn-kvalitet, og begyndte at arbejde på nogle strikdesigns. De bliver så strikket i Danmark, i en lille produktion på et af de eneste tilbageværende strikkerier i landet. De går udenom butikker for at holde prisen nede, og gøre deres lækre designs tilgængelige for flere.

Og netop den ting synes jeg er lykkes, fordi denne lækre sweater koster kun 1150 kr. I 100% dejlig kradsefri økologisk uld. (Og den er vist udsolgt i gul lige nu, men der er også andre fine farver)

Min umiddelbart mening om sweateren

Denne sweater har et stort plus; den er virkelig blød. Det er en af de eneste striktrøjer jeg har, hvor jeg ikke har behov for at have t-shirt under. Normalt er jeg vild med uld over alt, pånær i mine armhuler.

Den er vokset lidt siden jeg har fået den, så det skal man lige være OBS på. Jeg synes ikke det er en her størrelse, og for mig er det faktisk rigtig fint at den er blevet lidt mere løs, men hvis du vil have en stram sweater, så gå en størrelse ned.

Jeg glæder mig til at style den på mange flere måder i løbet af efteråret. Hvad synes du om dette outfit?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar