Produktet er modtaget gratis til test af firmaet Portugal Trends og Pelcor
At have en rejsepung føles meget voksent, og det er jo egentlig ret overflødigt. Den er for stor til at bruge som normal pung, men så snart man får sit boarding pas stukket i hånden, så er den genial. Også resten af rejsen til billetter og papirer og pas, så vi altid havde det vigtigste med os. Jeg har rejst i mange år uden en rejsepung, men jeg vil indrømme at dette er et step up.
I forhold til at vurdere materialets holdbarhed, er det dog nok ikke det mest optimale produkt. I forhold til at indholdet er så vigtig, er det ikke en ting man lige smider rundt med. Derfor ved jeg heller ikke hvordan det opfører sig i regn, slud eller efter flere gange på gulvet.
Det jeg kan sige, er dog at jeg elsker hvordan det føles. Det er på ingen måde lige som læder, eller plastik, eller træ eller stof. Det føles helt sit eget materiale, hvilket det jo også er.
Rejsepungen er smuk og lækker – men til min smag måtte den godt være mere rummelig. Jeg synes nemlig den blev lidt for proppet når min mobil også var deri, og det havde jeg håbet den kunne klare. Optimalt ville jeg først give min mening til kende efter 3 år fulde af rejser, men det er min umiddelbare holdning. Firmaet som har lavet den, Pelcor, har også lavet en paraply, som jeg ville ønske jeg havde testet. Bare for at vide hvor vandtæt det er. Jeg har også mærket nogle af deres tasker, og det der slog mig allermest er at de ikke vejer noget. Kork kan jo flyde, dvs at det er et meget let materiale, så en taske der i læder måske ville veje 1-1,5 kg vejer det halve hvis lavet i kork. For mine svage skuldre, lyder det meget tiltalende.
Jeg har lavet en lille collage* så I kan se hvad kork også kan bruges til. Indtil videre er det mest tilbehør. Jeg synes Nike’s sko er mega fede, og de måtte gerne flytte ind hos mig. De sorte kork produkter er også ret smukke, og jeg forstår ikke, at man ikke gør mere i at farve materialet.
Umbrella – pelcor // Travel Mugs – Keep Cup // Shoes – Nike // Jacket – Bleed Clothing // Tote-bag – Portugal Trends
* Det er ikke alle produkter på kollagen som stadig er i handlen, da mange designere tit leger med kork en sæson, og så glemmer det igen.
Hvad synes I om kork, og kunne I finde på at bruge det?
Nøj, hovedkulds forelskelse i tasken i kork..!! Den er jeg vild med. Jeg kan heller ikke så godt med en tung lædertaske, efter flere års rygproblemer. Nå – så opstod der lige et behov… hmmm… det må jeg tænke lidt over… 😀