Hvis der er en ting der altid fungerer for mig garderobe mæssigt er det hvide langærmede trøjer med striber. Lige nu har jeg to, og de når sjældent at være rene lang tid, før de ryger på. For mig er det en life-saver i forhold til tøjkriser. Hver gang jeg skal på tur og pakke en taske ryger mine stribede trøje med. En rigtig klassiker.
Men af en eller anden grund har jeg aldrig investeret i en ordentlig udgave, men altid slået mig til tåls med udsalgsudgaven fra H&M eller den forvaskede fra genbrugsen. Og det er egentlig dumt, når det nu er et af de stykker tøj jeg sætter mest pris på. Samtidig har det vist sig, at være en ting jeg ikke bliver træt af. Derfor har jeg besluttet at næste gang en af dem skal skiftes ud, skal den skiftes ud med en trøje af god kvalitet, bedre materialer og lavet fra et firma der tænker på arbejdsforhold. Optimalt set! God kvalitet kommer først og gerne en der holder flere år. For det er ikke nogen hemmelighed at når man altid går efter den billigste løsning, så holder de sjældent særlig godt. Jeg har ikke tal på hvor mange stribede trøjer der har boet i mit skab i løbet af mit forholdsvis korte liv, men på den gode side af 10. Og det er ikke særlig bæredygtigt.
I enhver “sådan shopper du til den perfekte garderobe” guide kan du finde råd ala “invester i tøj der er klassisk og som du altid vil have i garderoben”. Det råd er faktisk ganske godt, også når det kommer til at gøre din garderobe mere bæredygtig. Det råd der dog som regel altid følger efter er “pift din garderobe op fra sæson til sæson med billige trend items fra highstreet butikkerne, som du kan skille dig af med når trenden er ovre”. Det råd kan jeg ikke gå ind for, men det er et personligt valg.
Der er to side i mig der konkurrerer. Den ene der siger at jeg jo har en, og derfor skal vente til den skal udskiftes til at købe en ny. Den anden er den der drømmer om at have en dejlig høj stak stribede trøjer liggende i skabet. Hvis jeg skulle ud og anskaffe en lige nu ville det blive denne fra people tree eller denne fra Amour Lux. Jeg vil ikke have noget imod at den anden side vinder (den med stakken af stribede trøjer) hvis det fremover kun er kvalitets trøjer med en “bedre” side til dem der ryger ind.
En ting der dog holder længe i min garderobe er ting af læder. Og jeg blir nødt til igen at nævne de yderst seje overall fra Pele Che Coco. Læder er virkelig et af de materialer, som holder en livstid, og derfor er det så smart, at selv hvis det første stykke tøj læderet var lavet til, er total umoderne, kan materialet stadig bruges. De er nu på webshoppen, sammen med de fine lædershorts jeg tidligere har vist.
Hvilke ting er klassikere i din garderobe? og er du klar til at skifte dem ud med høj kvalitet der holder, og mere bæredygtige alternativer?
ENGLISH: A classic item for me is a striped tee with long sleeves, but for some reason I’ve never invested in a quality specimen. I wow to change that. In any cliche “how to shop for the perfect wardrobe” guide you find the advice “Invest in quality items of classics that you know you’ll love for long”. This is actually quite good advice also in a sustainable sense, if quality also includes sustainable features (and even if not).
Jeg er vel nærmest dronningen af stribede bluser – jeg går også i dem konstant og skal minimum have én i garderoben altid, og sådan har været det været siden jeg købte den første for 6 år siden. Stribet bluse og sort underdel (nederdel) har været mit go-to outfit nærmest lige så længe.
Pt. har jeg to favoritter, den ene er en tætsiddende jersey sag fra Filippa K i økobomuld med en smule elastan i, og den har holder rigtig godt selvom jeg har brugt den meget de halvandet år jeg har haft den.
Min nyeste model er fra Sibin Linnebjerg og er i tynd merinould, og den er også genial. Den er ikke øko eller fairtrade, men hendes ting bliver altid produceret indenfor Europa (ikke at det i sig selv er en garanti for noget, men det har jeg det altså alligevel bedre med end Made in Bangladesh f.eks.).
Den stribede bluse er altså helt sikkert en klassiker i min garderobe, sammen med den sorte nederdel (særligt som full-skirt, men også i læder) og sorte ankelstøvler. Jeg har en del forskellige udgaver af alle tre ting, men det er også ting jeg bruger flere gange ugentligt.