Hvordan selvkærlighed hjælper til en bæredygtig garderobe

Hvordan selvkærlighed hjælper til en bæredygtig garderobe

Hvordan selvkærlighed hjælper til en bæredygtig garderobe 1500 1000 BedreMode.nu

Jeg har tænkt på noget.

Faktisk er det hedebølgen der har fået mig til at tænke på noget.

Det handler om hvordan mine egne (dumme, indsnævrende og ikke særligt kærlige) tanker om min krop, afholder mig fra at se min garderobe klart. Og når jeg tænker dumt om min krop, så kommer jeg let til at skylde skylden på tøjet, og derved opfinde nye tøjbehov.

Jeg vil lige indskyde en ting her – nogle gange ER DET tøjets skyld! Det er aldrig din krops skyld hvis du føler dig forkert – så er det med at finde noget andet tøj, og I ved at jeg er stor tilhænger af at rydde ud i garderoben.

Men et par gange på det sidste har tilfældet været et andet for mig; Det er hverken min krops ELLER tøjets skyld – det er mine tanker om mig i tøjet.

Lad mig forklare lidt mere:

Jeg gik og tænkte at jeg ikke havde noget tøj til når det blev virkelig varmt – jeg manglede et par flotte shorts samt et par lette culottes. Som minimum – men nok også en løs kjole og ja listen fortsatte.

Men da den første dag af denne hedebølge oprandt, havde jeg stadig ikke fundet de rigtige ting. Svedende og lidt fortravlet kiggede jeg ind i skabet og hev min blå skjortekjole frem. Normalt har jeg en idé om at jeg ikke kan have den på uden bukser under, fordi jeg så viser for meget ben – og især mine knæ og lår.

Men varmen trumfede, og jeg tog den på. Og guess what – jeg følte mig både godt tilpas og smart hele dagen.

Sagen er nemlig at den slags sommer outfits er præcis den slags jeg altid drømmer om – og gemmer på pinterest; jeg tænkte bare ikke at jeg kunne gå i det, pga min krop… Hvilket er totalt dumt, for som vi ser på instagram hver sommer, så er alle kroppe bikinikroppe – hvis de ønsker at have en på.

Så med min nyfundne kropsaccept, gik jeg hjem og så mig om efter shorts potentiale. Jeg havde i skabet et par lyse bukser, som jeg egentlig synes er ok som bukser, men de er langt fra yndlingsbukser. Men kunne være skønne shorts. Bare et problem; lyse shorts på lyse ben. Det “må man ikke”… Siger hvem tænkte jeg, og 20 minutter senere havde jeg det par shorts jeg har ledt efter.

Fordi jeg tror dybest set at grunden til at jeg ikke har kunne finde shorts er, at jeg ikke har accepteret hvordan mine ben ser ud i dem.

Men det er som om hedebølgen skaber undtagelsestilstand i min garderobe, og jeg bliver nødt til at sige “her er jeg” – og i stedet for at være ked af det, så vil jeg hellere arbejde på at elske det hele – som jeg er.

Men hvad har det med bæredygtighed at gøre?

Jeg har længe været inspireret af den kropspositive bevægelse, men egentlig tænkt lidt “det er meget fint at vi skal elske os selv, men hvad med planeten og andre mennesker!?”. Jeg ved godt at det aldrig har været en modsætning, men det er først denne sommer at forbindelsen virkelig har klikket på plads.

For det mest bæredygtige, når det kommer til vores garderober, er at bruge det vi har – frem for at købe nyt. Og jeg tror at tilfredshed er den største fjende for brug og smid væk kulturen. Og jeg tror at jo mere tilfreds jeg er med min krop, jo mere tilfreds – og i længere tid – er jeg også med det tøj som jeg har valgt at købe til den.

Lige så meget som jeg elsker trends, udskiftning og at lege med garderoben, lige så lidt ønsker jeg at lade mig begrænse af hvordan jeg tænker om min krop – og især ikke til en grad hvor det potentielt kunne have ført til fejlkøb og mer-forbrug.

Sommeren er kort, og om et par uger forsvinder min lyst til at gå i shorts og korte ting. Og hvis ikke, så finder jeg nok et par shorts jeg virkelig elsker. Men indtil nu er jeg glad for at jeg ikke har købt noget bare fordi.

Kan du følge min tanker, eller ser du ingen eller flere sammenhænge mellem selvkærlighed og bæredygtig garderobe?

GemGem

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
7 kommentarer
  • Hvor har du bare ret! Heden skaber virkelig undtagelsestilstand, men det giver også en exceptionel mulighed for at få syn for sagen: ingen er bygget ens, ingen er perfekte, og ingen melder dig til politiet for at gå i sommertøj! I går havde jeg udtænkt både smarte og praktiske outfits til en dag på Grøn Koncert, men måtte overgive mig og hoppe i en kort skjortekjole, hvorfor halvdelen af Odense nok så mine trusser i går – men jeg havde det rart! Jeg kunne ånde, jeg blev ikke solskoldet, og kjolen var én jeg havde hængende i forvejen. Faktisk endte jeg med at føle mig ret lækker, og så må både kropskritik, shoppetrang og modepoliti komme bag i køen 🙂

    Knus

    • Dejligt at du følte dig godt tilpas. Det er sgu det vigtigste.
      Og ja denne hede er svær ved garderoben, selvbilledet og koncentrationen.

  • Kære Johanne
    Du har så ret! efter at have læst dit indlæg sprang jeg ud, og hæv et bar hukser op af min smid “ud” pose, jeg har aldrig rigtig gået i dem, da de var for stramme ved læggedene, men after at have læse dette vil jeg sy dem om til shorts, jeg MANGLER shorts.
    Men til dit spørgsmål, for mig handler bægerdygtighed om kærlighed, kærlighed til planeten og de mennesker der er her, kærlighed til dig selv, og en respekt om at gøre hvad der er bedst for jorden, dig og mig 🙂
    Min indgangs vinkel/inspiration til bæredygtighed er naturlige skønheds produkter, både af kærlighed til naturen og til mig.
    Tak for en fantastisk blog og fællesskab
    Knus Julie

    • Dejligt!! Det er selvf ok at kassere tøj, men varmen kan inspirere til at se lidt anderledes på det.

      Og dejligt også at du altid har set en sammenhæng mellem de forskellige kærlige bevægelser!! 👏🏼

  • For det første har du ikke hvide ben, for det andet er den kjole VILDT fin, og for det tredje tror jeg du har helt ret 🙂 Hvis man hele tiden ser sig selv som ‘et håndværkertilbud’ der skal laves om, er man hele tiden på jagt efter noget nyt og anderledes og ender med at købe for meget og forkert.

    • Hej Kirstine.
      Du har helt ret, det er kun i mit hoved.
      Og ja kjolen er skøn.

      Ville være skønt hvis vi altid så på os selv som andre gjorde

  • Marianne Luna 30/07/2018 at 16:41

    Du ser – også – så skøn ud i skjortekjolen!
    Jeg kender det så godt fra mig selv. I mange år havde et jeg stort issue med mine lår, der var ‘for store’, for fulde af appelsinhud og strækmærker tilbage fra puberteten, blodsprængninger og andet godt. Men for nogle år siden valgte jeg at se stort på det og begyndte at gå i shorts og kjoler til over knæet. Begyndte at fokusere på det skønne i kroppens små ‘særheder’, og det får mig til at se mere kærligt både på min egen krop og på andres.

    Jeg tror, du har helt ret i, at der er en sammenhæng, og faktisk en væsentlig en af slagsen.
    Da jeg som måske 18-20-årig halsede i H&M inden en fest for at finde en ny kjole (man skulle jo have nyt på, ikke? – og nej, det skal man jo ikke) inden en fest, en kjole, der måske aldrig blev en yndlings, fordi det var et hastekøb i stedet for at sove på det, så handlede det også om usikkerhed.
    Usikkerhed om at være god nok, sej nok, smuk nok, lækkert nok klædt på.

    Jo mere jeg hviler i mig selv, min person og i min krop, jo mere ligeglad bliver jeg også med, om man kan se mine lår med striber, min topmave eller at tøjet ikke er nyt. Det vigtigste for mig er, at mit tøj er pænt, rent (altså uden pletter og ikke lugter, det behøver ikke være nyvasket) og at jeg føler mig godt tilpas i det. 🙂