Hvad jeg havde på i uge 43

Hvad jeg havde på i uge 43

Hvad jeg havde på i uge 43 900 1200 BedreMode.nu

Jeg er gået igang med et nyt projekt. Nemlig at prøve at forevige mit outfit hver eneste dag i en måned. Det vil jeg gøre af to grunde.

  1. Jeg gør mig mere umage når jeg ved at jeg skal tage billeder. Og jeg vil gerne gøre mig umage med mit tøj hver dag.
  2. Jeg glemmer tit hvad jeg egentlig bruger, og vil gerne være bedre til faktisk at huske det. Især for at se hvad der virker og ikke virker.

Det kan også give jer en fornemmelse af hvad jeg faktisk går i, og hvordan jeg egentlig bruger min bæredygtige garderobe.

outfits-uge-43-mandag

MANDAG

Mandagen stod på praktiske gøremål og møder ude i byen. Blusen her er en gammel favorit, og faktisk en af de første dyre køb jeg gjorde mig efter jeg begyndte bloggen. Jeg kunne sagtens se mig selv i outfittet igen, måske bare med et større tørklæde, fordi det jo bliver koldere.

Tørklæde fra Veras / Strik lavet under ansvarlige forhold / Jakke fra genbrug / Jeans lavet med mindre vandforbrug / Støvler af vegetabilsk garvet læder

outfits-uge-43-tirsdag

TIRSDAG

Denne dag stod på studie og det første interview i forbindelse med bacheloren. Jeg følte derfor at jeg havde brug for at se lidt mere “fashion” agtig ud, og havde selvfølgelig tøjkrise. Men det var kun lige indtil jeg fandt denne vest frem, og så spillede det hele. Vesten og nederdelen fandt jeg weekenden inden i Veras Copenhagen, og de kan helt klart noget. En anden gang vil jeg dog huske uldundertøjet.

T-shirt i økologisk bomuld fra Aiayu / Vest fra Veras / Nederdel fra Veras / Strømpebukser i bedre materiale fra Swedish Stockings / Støvler af vegetabilsk garvet læder

outfits-uge-43-onsdag

ONSDAG

Jeg var så glad for kombien med vest og striber, at den måtte afprøves igen onsdag. Her stod den på Sustain Daily arbejdsdag i vores nye “hjem” think.dk. Da jeg ikke var sammen med de samme mennesker som tirsdag, havde jeg ikke noget imod at gentage ideen fra outfittet.

Jeg glæder mig til at bruge denne vest endnu mere – men kan se at mine sorte jeans skal gen-farves inden de kommer på igen. Kunne I tænke jer en guide til det?

Strik i økologisk uld fra Önling (gave) / Vest fra Veras / Sorte jeans fra Cheap Monday (gamle) / Støvler af vegetabilsk garvet læder

outfits-uge-43-torsdag

TORSDAG

Torsdag var jeg også kort forbi think.dk for at skyde billeder med søde Christina. Her havde jeg et af mine “efterårs uniformer” på – nemlig strik og skjorte. Jeg elsker at denne skjorte er lidt længere end normalt, fordi så kan man virkelig se den under.

Outfittet holdt mig varm og glad hele dagen, og jeg ved det virker, for jeg brugte det også gentagende gange sidste år.

Strik fra genbrug / Skjorte i Lyocell / Jeans lavet med mindre vandforbrug / Støvler af vegetabilsk garvet læder

outfits-uge-43-fredag

FREDAG

Arbejde og hygge med min mormor som var i byen – og jeg havde bare lyst til at være super simpelt klædt. Denne rullekrave fra H&M er snart et år gammel, og man kan godt mærke at den er ved at have tjent sin tid. Det er et af de få stykker tøj jeg ejer, som kun indeholder meget lidt uld, og derfor er den heller ikke det varmeste. Men mon ikke jeg hopper i den et par gange mere hen over vinteren.

Sweater fra H&M conscious / Jeans lavet med mindre vandforbrug / Smykker fra Pilgrim (gamle)

outfits-uge-43-loerdag

LØRDAG

Lørdag stod på brunch med Mormor og kæresten, og derfor synes jeg at der skulle lidt mere til. Silke og cashmere kombinationen som jeg skrev om i sidste uge, er stadig god. Med et tørklæde kan jeg endda skjule at jeg tog en t-shirt på under, for at holde mere på varmen.

Cardigan og tørklæde fra care by me (gave) / Silke/bambus top fra Önling (gave) / Jeans i økologisk bomuld fra Nudie / Støvler af vegetabilsk garvet læder

outfits-uge-43

Hvad er dit favorit outfit fra ugen?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
11 kommentarer
  • Hej Johanne! Jeg synes det kunne være rigtig fedt med en guide til, hvordan du genfarver dine jeans 🙂 Det er super ærgerligt, når grunden til, at man må købe nye jeans, er, at de er blevet grå – ikke fordi der er huller i.

    • Ja det er det nemlig – og det er slet ikke nødvenligt. Jeg har købt farven nu, så jeg sørger lige for at tage nogle billeder i processen, så I kan få en guide – eller måske som video? 🙂

  • LIVING WITH LESS 01/11/2016 at 12:17

    Nr. 2 og 4 <3

    Johanne, fik du nogensinde prøvet strømpebukserne fra Swedish Stockings – og hvordan er de i så fald i kvaliteten?

    • Sejt 🙂 Nr 4 er klart også en gammel favorit.
      Jeps jeg fik dem prøvet – og kan varmt varmt anbefale dem.
      Der skete det at jeg skrev til dem om at få et gratis par til anmeldelse. Og det fik jeg så, men de sendte et par grå. Og jeg går slet ikke i grå strømper, så dem fik jeg faktisk aldrig anmeldt. Men så købte jeg selv et par, og er nu på mit andet selv-købte par, og er rigtig glad for dem. Disse er 100 DEN, og det er en dejlig tykkelse, men 60 er også fine.

      • LIVING WITH LESS 02/11/2016 at 07:54

        Det er lige præcis 100 denier jeg lurer på, så perfekt at det netop er dem du har. Er de almindelige i størrelsen?

        • Ja det synes jeg at de er – men som med andre gode strømpebukse brands, så er der et lille skema bag på, hvor du kan se din højde og vægt, og vælge størrelse ud fra det. Den findes vist også på hjemmesiden. Jeg valgte str M, og den er god.

  • Tirsdag!! Nederdelen klæder dig rigtig godt 🙂

  • Tirsdag er rigtig fin, og klæder dig godt
    men fredag er også bare hyglig

    Det altid godt med guides til at forlænge tøj leve tid, eller genbruge det.
    selv har jeg et par støvler hvis for er slidt i stykker…. men jeg kan desværre ikke finde en skomager nær mig der kan lave det….. trist at skulle købe nyt når det kunne laves.

    • Ærgeligt at der ikke er en tæt på – så må du ind til en større by. En god skomager er virkelig guld værd 😉
      Der kommer en guide til at farve sort tøj i denne uge.

      • Ja det bliver nok også planen, spørg lige lidt rundt om nogen kender en… og så ringer jeg på forhånd… for kan støvlerne ordnes så de kan en vinter til vil det være dejligt.