Efterårs Capsule – hvordan gik det?

Efterårs Capsule – hvordan gik det?

Efterårs Capsule – hvordan gik det? 1000 1500 BedreMode.nu

camel farvet strik 6

Så er jeg næsten igennem min første rigtigte capsule wardrobe, og det er tid til at se tilbage (og frem)

Hvis du ikke er med på hvad jeg taler om, så læs mine tidligere indlæg her:

De tidligere indlæg dækker alt beslutningen, over planlægningen til de egentlige 34 stykker tøj jeg udelukkende har gået med de sidste tre måneder.

Umiddelbare tanker om at have en capsule wardrobe

Det er for fedt! Jeg har følt en kæmpe glæde over det tøj der hænger i mit skab; jeg har haft lettere ved at klæde mig på om morgenen; jeg har brug mit tøj mere, og overordnet set, har jeg ikke savnet noget! Jeg er så klar til at fortsætte med denne metode.

I starten var jeg meget shopping fokuseret, og det er jeg nu igen. Men det var fedt at bare “glemme” den del i hele oktober og november. Jeg har stadig nyt at se på tøj, men tanken om, om det skulle ind i mit skab var helt væk. Så hurra for metoden, og jeg tager en sæson mere.

Outfits og yndlingstøj

Først får I lige en bunke af mine yndlingsoutfits fra de sidste tre måneder:

capsule wrapup

Jeg har gået meget i de samme ting, men været mega glad for det. Denne kollege repræsenterer måske mest strik og bluser, men der var også en del skjorter i høj rotation.

Helt grundlæggende har jeg følt mig mere tilpas i farver end i sort. Det hænger nok sammen med, at jeg har sort på på arbejdet, og derfor har jeg ikke lyst til det når jeg kommer hjem. Jeg har haft stor lyst til at “larme” med mit tøj, og derfor har især min røde sweater og min mønstrede skjorte været favoritter. Af bukser har jeg gået mest i mine skinny jeans, derefter mine grå slacks, og sidst de to sorte varrianter. Selvom jeg godt kan lide god spredning i mine bukser, så var de 8 underdele jeg valgte oprindeligt nok alt for meget.

Snød jeg overhovedet?

Ja det gjorde jeg. Men kun med overtøj. I starten af sæsonnen (den varmere del) gik jeg nogle dage med min læderjakke, og i den anden ende hev jeg nogle dage min grå uldfrakke frem. Jeg har også brugt en del t-shirts inden under min strik, og den vil jeg fremover inkludere som en del af min capsule.

camel farvet strik 7

Læring til næste sæson

En af mine store læringer er, at jeg skal have mere med farve. Jeg kan mærke, at for mig er det vigtigste lige nu at jeg udstråler kreativitet. Jeg vil have tøj jeg kan have det sjovt i, og som efterlader et indtryk. Det tror jeg også sagtens man kan i sort tøj, men jeg kan ikke lige nu. Derfor leder jeg også efter tøj som har flere spændende detaljer, farver og mønstre.

Jeg troede at det var vigtigt for mig at have nok arbejde-hjemme tøj. Men en knald-rød sweater kan sagtens du derhjemme. Her handler det mest om at det er behageligt at have på!

Til sidst er det gået op for mig, hvor vigtigt det er, at det kan vaskes sammen. Grunden til at jeg ikke har brugt min elskede stribede trøje mere, er at den ikke kan vaskes sammen med alle de mørke ting…

camel farvet strik 5

Ting jeg vil forsøge at få ind i min vintercapsule

  • Alle favoritterne fra efteråret. Der er ingen grund til, at de ikke får en tur mere.
  • Mere overtøj at vælge imellem.
  • Et par fede sneakers
  • Flere skjorter i nye farver / snit
  • Flere farver og sjove stykker tøj / tilbehør

Har du også kørt capsule wardrobe? Hvad fik du ud af det, eller ud af at følge min?

Ps – hvis du vil følge en anden Dansk dame som også er sej til Capsules, så kig forbi Use Less.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
5 kommentarer
  • Louise Michelsen 13/12/2017 at 12:31

    Hej Johanne!

    Det er så inspirerende at høre om dine capsule-erfaringer.
    Jeg kan især godt lide, at du har et rimeligt pragmatisk forhold til din garderobe, på den måde at du har genbesøgt den løbende og har fundet det frem som manglede i din capsule. Man lærer jo også undervejs. Personligt kører jeg ikke capsule, men jeg sørger for at rydde ud i mit skab ret ofte, så jeg ikke har fejlkøb mm. liggende. De ting kan lige så godt komme til genbrug.

    Jeg vil også lige nævne for dig, at jeg for nyligt har meldt mig som frivillig hos Frelsens Hær Genbrug. Vi har to genbrugs- og redesign-butikker i hhv. Valby og på Frederiksberg. Butikken på Gl. Kongevej har en systue tilknyttet. Dér bliver alt det læder, som folk afleverer, og som ikke kan videresælges som det er, syet om til nye ting. Fx. ret flotte tasker. Jeg synes, idéen er så sympatisk. (http://redesign.nu/)

    • Hej Louise
      Hvor er det dejligt at du kan bruge det til noget 🙂
      Jeg tror det er godt at være pragmatisk hvis man vil have tøj som holder længe i skabet og undgå fejlkøb.

  • Det er simpelthen sådan et genialt koncept! Og hvor er det bare fedt, at du har elsket det. Det ville være så ærgerligt, at komme igennem sådan en periode, og så ikke have været glad for det…
    Jeg overvejer virkelig, om jeg selv skal give mig i kast med det. Især her i vintermånederne er det alligevel ikke mange flere stykker tøj, jeg har i rotation. Men jeg er virkelig bekymret for, om jeg ville kunne styre trangen til fornyelse! Jeg forsøger primært at shoppe bæredygtigt, men måske jeg skal få styr på shoppetrangen, før jeg kaster mig over en capsule? 🙂

    Knus

    • Jeg kender det godt. Og jeg synes nemlig netop det var capsule eksperimentet der gjorde det af med min shoppetrang.
      Jeg var først interesseret i at prøve det, da jeg følte at fornyelses trangen tog overhånd. I forår og sommer var jeg konstant på jagt efter den ene ting som ville gøre min garderobe “perfekt”
      Men vi opnår aldrig perfektion, og da jeg accepterede at tre måneder ikke er længere tid, så gik det.

      Det gode er jo også, at man må shoppe i starten af hver capsule. Den behøver jo ikke udelukkende bestå af gamle ting. Det gjorde det lettere for mig at vælge de rigtige ting, fordi jeg tænkte “er dette køb godt nok til at jeg i hvert fald vil gå ret meget med det de næste tre måneder” – Så køber man ikke måske ting

  • Mener at kunne huske, at jeg spurgte til manglen på t-shirts til inden under 😉

    Har heller ikke en capsule garderobe, men er nået samme stadie som med møblerne, at det jeg har og har plads til, er så godt, at jeg ikke rigtig har plads til mere.

    Har sneget et par grå bukser mere fra Hope ind i dag, de fylder mindre end den daybed, som der ikke er plads til …