Månedens certifikat: SA8000 for ordentlige arbejdsforhold

I dag tager jeg fat i et certifikat som ikke er super kendt, men et som, når jeg ser det rundt omkring, gør mig super glad.

Det er nemlig et af verdens skrappeste certifikater for ordentlige arbejdshold i tekstil og modeindustrien. Så hvis du går op i, at dem som har lavet dit tøj, har gode forhold, så skal du kigge efter dette certifikat.

Det er den mest anderkendte certificering for social ansvarlighed; noget der ofte er overset i bæredygtighedsdebatten, men som jeg ved at I går meget op i her på bloggen. Certificeringen bygger på en lang række internationale konventioner, og der udføres ekstern kontrol af alle certificerede virksomheder. Netop denne kontrol er noget af det som adskiller de skrappe certifikater fra de bløde. 

Hvilket tøj kan du finde SA8000 på?

Indtil videre kender jeg kun få danske brands som bruger det, nemlig seje Aiayu, Claire, og Serendipity Organics og Mascot arbejdstøj. Hvilket er lidt skuffende når nu certificeringen er så streng og god. Men selvom jeg ikke har kunne finde prisen på certificeringen (sådan noget er sjældent offentligt) kunne det tyde på at den er dyr og krævende. 

På verdensplan dækker det over 3500 virksomheder og op mod 2 milioner arbejdere. En lille dråbe i det samlede arbejdsmarked. 

Hvad dækker det, og hvad dækker det ikke?

SA8000 bygger på 8 kriterier:

• Børnearbejde, som ikke må forekomme
• Tvangsarbejde som heller ikke må forekomme
• Sundhed og Sikkerhed
• Organisationsfrihed, altså retten til at være medlem af en fagforening. 
• Diskrimination
• Disciplinære metoder
• Arbejdstid, som højst må udgøre 48 timer. Det kan lyde af meget for os, men mindre end de fleste asiatiske tekstilarbejdere. 
• Aflønning skal svare minimum til mindsteløn men også være til at leve af, hvilket mindstelønnen sjældent er. 

Som med de fleste ander certificeringer er det vigtigt at der løbende sker forbedringer på disse områder, især sikkerhed og sundhed. 

Kritik af SA8000

Man kan desværre altid finde kritik af certificeringer, og noget af kritikken af SA8000 bygger på at der måske slækkes på kravene nogle steder. I 2012 brændte en fabrik ned, kun måneder efter den havde opnået certificeringen, hvilket tyder på at den langt fra var sikker nok til at leve op til kravene. Det skal dog siges, at den kritik jeg har fundet er fremført af en anden certificerings ordning, og den slags er altid i konkurrence. 

Generelt kan man altid finde kritik i form af at certifikaterne skal tjene penge. Denne kritik findes også omkring GOTS og Svanemærket. Om certificeringer burde være Non-profit er jeg ikke ekspert nok til at kunne sige noget klogt om. 

Aiayu bruger SA8000 fordi det er det skrappeste

Da jeg var i praktik hos Aiayu, var en af de ting jeg var mest stolt af, at de havde så mange certifikater. Det viste mig og omverdenen, at de mener det de siger. Men derfor ville jeg alligevel gerne dykke lidt ned i det, så jeg har stillet Maria Heilman, stifter og direktør, et par spørgsmål om, hvorfor de bruger SA8000 certifikatet. 

Hvorfor valgte I at bruge en SA8000 certificeret leverandør?

For at sikre os at alle medarbejdere der laver vores produkter går på arbejde hver dag i et sikkert miljø. At de har kontrakt på deres arbejde og bliver betalt en fair løn. Samtidig sikrer SA8000 også at der tages forsvarlig hånd om miljøet omkring fabrikken, som oftes er medarbejderernes lokal miljø.

Hvilken forskel tror du at certifikatet gør overfor jeres kunder?

I lande som Indien kan man ikke tage for givet at folk behandler hinanden ordentligt, og selvom vi har tillid til vores leverandør er vi for langt væk fra deres hverdag til at garanterer alle har trygge forhold. Derfor vælger vi en fabrik der er certificeret. Vi betaler gerne ekstra for det. Vi vil gerne vise at det betyder noget at vi behandler både hinanden og vores miljø ordentligt. Det er i vores øjne med til at gøre vores produkt et godt produkt. Jeg håber at vores kunder ser på det på samme måde.

Hvilket certifikat vil du gerne høre om næste gang?