Outfit udlånt af firma
Coat: Second Hand / Cardigan: Another View / Pants: Another View / T-shirt: enkel /
Super kilen er et af mine yndlingssteder på Ydre Nørrebro. Der er altid liv, og ikke mindst pga de mange fine installationer. Alle bænke, springvand, klatrestativer, skraldespande osv er kopier af lignende genstande fra andre steder i verden. Det er en virkelig fin hyldest til mangfoldighed og den multikulturelle stemning der er netop i det område.
Men det er ikke byrum på Nørrebro som dagens indlæg skal handle om; men istedet et nyt mærke som jeg gerne vil introducere. Det er Dansk og egentlig ikke helt nyt, men det er første gang jeg skriver om det på bloggen. Det hedder Another View, og bag det står Mette og Dorte som egentlig har en lang karriere i tøjbranchen men som gerne ville prøve at gøre tingene anderledes; ikke bare lave tøj for tøjets skyld, men også for at skubbe verden og forbrugerne i en mere grøn retning.
De startede ud med kun at ville bruge 2 materialer; lyocell og genanvendt uld. Det var et godt princip, men når man gerne vil lave en del forskelligt tøj, så kan det være ret svært at overholde. Derfor har de også introduceret fx viscose som de sorte bukser på billedet er lavet i. Alle materialer der ikke er lyocell eller genanvendt uld er såkaldt “dead-stock” – dvs at de opkøber stofruller som ellers bare var til overs. Der findes uhyggeligt store mængder stof tilovers ude i verden, som man kan lave uendeligt meget fedt tøj af hvis bare man udnytter rigtigt.
Another View er bygget på tre kerneværdier som også beskriver hvordan de ser bæredygtighed: Clean, Fair og Recycled. Materialerne skal helst være rene, og ikke belaste miljøet. Alt skal være lavet under fair og ordentlige forhold. Lige nu får de produceret alt i Italien. Recycled handler om at bruge de resourcer som allerede findes.
Lige præcis genanvendt uld er en sjov ting. Det begynder at gå op for mig, jo mere jeg snakker med folk fra branchen at næsten alt uld fra Italien er genanvendt; det er bare ikke noget de skilter med. Men hvis du har en uldtrøje fra Italien og der ikke står Virgin Wool, så er den højst sandsynligt lavet af genanvendt uld. Det tror jeg er noget vi kommer til at se meget mere reklame for i fremtiden, men det er da ret sjovt at vide; nogle ting der er bæredygtige, er også bare den måde man har gjort det altid.
Jeg kan på det varmeste anbefale både cardigan og bukser. Cardiganen er blød og lækker og bukserne er de perfekte hverdags bukser – med strech og elastik i taljen, men alligevel pæne. De kunne godt være på min ønskeseddel. Men jeg lånte faktisk 3 ting fra dem, og den sidste blev jeg nødt til at købe. Den glæder jeg mig meget til at vise jer.
Her er Dothe og Mette med deres kæmpe vase med eukalyptus. De har den stående både fordi den dufter rigtig godt, men også fordi Lyocell er lavet af eukalyptus træer. De har åbent i deres showroom på Østerbro hver onsdag hvor du også kan se denne fine galleri væg, samt møde de dejlige damer.
ENG: Today I want to introduce a new brand. They are called Another View, and behind are the two lovely ladies above holding a bucket of eucalyptus leaves. They have three key words for their brand, and outlook on sustainability; Every material must be clean and not be a burden for the environment; Working conditions must always be Fair and Recycling of materials is better than producing new. They use a lot of recycled wool and lyocell, but also dead stock viscose. I borrowed this outfit, because I think it describes their style very well, and it might as well have been my own. At least it is high on my wish list now.
Both items look very comfortable as well as beautiful! The cardigan especially, it looks like a handknitted piece, wich I love. Definitely going to check out the brand.