Der er mange produktions måder der gør at et brand kalder deres produkter bæredygtige. Helt ærligt, så er det en jungle. Jeg prøver så godt jeg kan at give jer et mere nuanceret blik, og kalder sjældent noget tøj for direkte bæredygtigt. Fordi for mig skal der være mere end en parameter overholdt, og produktet skal helst tage hensyn til både mennesker og miljø, samt opfylde et egentlig behov (æstetisk eller praktisk) hos brugeren. Her vil jeg prøve at komme med et overblik over alle de tilgange jeg har stødt på genenm bloggens levetid. Det er også et lille tilbage blik på nogle af de mange outfits jeg har vist.* Klik på billederne for at komme til det oprindelige indlæg med det outfit.
What makes a piece of clothing sustainable? Here I will try to give an overview of all the approaches I have encountered over the last two years. I also show some of the many outfits I have featured. Click on the photos to go to the post of the outfit.
Mere miljøvenlige materialer
Miljøvenlige materialer er materialer der bruger færre resourcer, er dyrket uden pesticider og som i deres fremstilling ikke forurener hverken jorden, vandet eller luften.
Jeg skriver utroligt meget omkring Økologisk bomuld, og det er også det mest almindelige miljøvenlige materiale der ude. Men der er mange flere, og generelt er de i samme kategori. Materialer er klart det som der er mest fokus på i branchen, men også fordi det er det mest synlige for forbrugeren; det er nemlig her du kan få kendte certifikater, skrive hvad der købes og evt indlægge en mer-værdi.
Mange brands arbejder BÅDE med bedre materialer, bedre forarbejdninger og bedre arbejdsforhold, men når du køber et bedre materiale hos en high-street kæde er det som regel kun rå-materialet der er mere miljøvenligt. Dvs at du heller ikke kan være sikker på at de farvestoffer mm der er brugt er miljøvenlige.
De mest almindelige typer er helt klart 1) Økologiske materialer og 2) Lyocell/Tencel/modal. Når det kommer til økologiske materialer vil jeg altid prøve at gå efter et certificeret materiale, fx GOTS certificeret. Og når det kommer til Tencel/Modal, så kan man som regel godt stole på at det kommer fra den samme fabrik, nemlig Østriske Lenzing, hvor der er styr på det.
Eco-friendly materials are materials that use fewer resources, are grown without pesticides and that their production does not pollute either ground, water or air.
Ordentlige arbejdsforhold og fairtrade
Ordentlige arbejdsforhold er et udtryk for at alle involverede er blevet behandlet ordentligt, har fået en løn der er til at leve af (ofte højere end mindstelønnen) og arbejder under sikre forhold.
Der er ofte mest fokus på miljø-mæssige forhold når vi snakker bæredygtighed, men jeg synes at de sociale er mindst lige så vigtige. Her kommer det nemlig til udtryk hvordan vi behandler de folk som har været med til at lave vores tøj. I sommers skrev jeg et indlæg om hvor mange mennesker der er involveret i at lave et stykke tøj, og det er ikke så få.
Der findes forskellige certifikater som tjekker at forholdene er i orden. Det er blandt andet SA8000, Fairtrade og GOTS. Generelt lige som med lokal produceret har jeg også som en tommelfinger regel at hvis brandet tilbyder meget information, har de sjældent noget at skjule. Personligt er jeg meget imponeret over People Tree, som på hvert stykke tøj giver et link til hvilken fabrik det er lavet, og Rent tøj som lægger al information om deres sy-stuer frem.
Decent working conditions is an indication that all involved are properly addressed, has received a salary which is to live by (often higher than the minimum wage) and work under safe conditions. Companies who work this way are often happy to supply you with information about all of their factories; a sign that they have nothing to hide.
Genbrug og genbrugsmaterialer
Genbrug bliver ofte kaldt bæredygtigt, og det kan jeg egentlig godt støtte op om. I det omfang at man køber genbrug i stedet for ny-produceret tøj.** Hvis man bare køber ekstra af det hele, har man ikke sparet i miljø regnskabet.
Flere brands bruger også genbrugs materialer til at skabe nye produkter ved at sy gammelt tøj om. Det er fx danske Sissel Edelbo som laver kimonoer af indiske sarier. Der bruges stadig resourcer på at sy det om, men man har sparet en masse ved ikke at producere nyt materiale. Det kalder man ofte upcycling, fordi gammelt materiale opnår en højere værdi.
Andre brands igen, fx H&M, bruger genbrugs fibre. Dvs at de nedbryder fx cowboybukser total til fiber niveau, og blandet det i nye fibre. Det kaldes recycling, fordi det nedbrydes total og bruges i nye produkter.
Recycling is often called sustainable, and I usually support this notion.. To the extent that you buy recycled rather than new-produced clothing. ** If you are just buying extra of it all, you have not spared the environment at all.
Lokal Produktion
Der er mange måder at definere lokal produceret. Fx kan noget være syet i Danmark, men da vi har meget lidt metervare produktion i Danmark, vil stoffet altid være importeret. Jeg har i dette indlæg prøvet at opsumere de forskellige definitioner som brands bruger. Personligt synes jeg kun det giver mening hvis størstedelen er produceret det samme sted. Det er fx muligt i USA, hvor de også har tekstil produktion. Derfor er varemærket Made in USA også meget større. Mange vil gerne støtte lokal produktion fordi det holder/flytter arbejdspladser hjem, og der er en forventning om at der er mere styr på arbejdsforholdene. Det tror jeg til en vis grad også er rigtigt, men det er også kommet frem at der fx i Italien findes sy-stuer hvor kinesiske syersker, arbejder under samme dårlige vilkår som i Kina.
Der findes ikke rigtig nogle certifikater inden for dette, så hvis oprindelses land er vigtigt for dig, så vælg et brand med stor gennemsigtighed. Hvis de har en masse info på deres hjemmeside (og det let at finde) så er det som regel et tegn på at de ikke har noget at skjule.
Local production can be different things depending on where you life, but usually it means that as many processes as possible are carried out close together, and close to where the product is being sold. Made in the USA implies that everything is made in America.
Æstetisk bæredygtighed og Holdbarhed
Nogle brands mener at deres tøj er bæredygtigt fordi det aldrig går af mode, og holder længe. Det kan man kalde æstetisk bæredygtighed. For nogle er dette område det vigtigste, fordi det gør at man beholder tøjet længere i sit skab og i sit liv.
Hvis et brand kun skriver at deres design er bæredygtige fordi de er tidsløse, så er jeg som regel lidt afvisende. Men hvis man mixer denne æstetiske holdbarhed med nogle af de andre parametre, så er man godt på vej. Mine yndlings eksempler inden for dette er de to danske brands Armoire d’Officiele og Skall Studio.
Some brands believe that their clothes are sustainable because it never goes out of fashion, and is long lasting. This is called aesthetically sustainability. For some, this area is the most important because it makes you keep your clothes longer in his closet and in his life.
Materialer uden kemikalier
Der findes et certifikat som sikrer dette, hvilket er hvorfor jeg har taget kategorien med. Det certifikat hedder Oeko-Tex-100. Nogle gange forkortes det til Øko-tex og så bliver det virkelig forvirrende. Dette certifikat betyder ikke økologi, blot at materialet er fri for skadelige kemikalier. Hvis sundhed er din største motivation for at kigge efter bæredygtig tøj, så er dette certifikat klart værd at gå efter, men hvis det ikke er kombineret med andre ting; fx ordentlige produktion osv – så er det i mine øjne, ikke et tegn på at produktet er bæredygtigt…
The certificate Oeko-Tex-100 is very widely used. Sometimes it is shortened to Øko-tex and therefor it gets really confusing. This certificate does not mean organic, only that the material is free of harmful chemicals.
Sociale projekter og velgørenhed
Denne katagori er brad og også meget forskellig artet, men ofte støtter man mere end bare produktionen af produkterne. Det kan fx være sko hvor man ved at købe et par sko, giver et par sko til et barn i Afrika. Eller det kan være at produktet er lavet af en gruppe marginaliserede kvinder som gennem et projekt også får støtte til fx undervisning, medicin m.m.
Disse projekter bærer også nogle gange præg af velgørenhed, og det er en meget tydelig del af markedsføringen, hvad ens køb også støtter.
In this catagory you usually support more than just the production of the products. This could be shoes where, by buying a pair of shoes, they give a pair of shoes to a child in Africa. Or it may be that the product is made by a group of marginalized women through a project may also receive support for eg teaching, medicine, etc.
Dead-stock material
Her er der også tale om miljø-mæssig bæredygtighed. Men det fortjener et afsnit for sig selv.
Nogle brand, fx Amerikanske Reformation har slået sig op på at bruge det som hedder dead-stock materiale. Det betyder at de opkøber materialer som andre brands har fået produceret men af en eller anden grund ikke har brugt. Jeg har ikke set det med mine egne øjne, men det siges at der findes uhyggeligt store mængder stof rundt om i verden som allerede er produceret men som bare ligger. Nogen fortalte mig at vi ikke behøver producere stof i 3 år, og vi ville stadig ikke løbe tør.
Derfor er det rigtig fedt at flere og flere brands får øjnene op for denne kæmpe resource. Men selvfølgelig betyder det at designet til en vis grad afhænger af hvilket stof man kan få fat i, og når det er udgået så kan der ikke laves mere.
This means that a brand collects materials that other brands have produced, but for some reason have not used. I have not seen it with my own eyes, but it is said that there are uncannily large amounts of material around the world already produced but just lying “dead”.
Hjemmelavet
Der er lidt op til debat om hjemmelavet tøj er bæredygtigt. Ofte kan man i stor-produktion opnå et mindre materiale spild end når man selv syer/strikker. Men samtidig er der et argument for at det du selv laver, det passer du bedre på og beholder længere.
There is a bit of debate about homemade clothes are sustainable. Often you in large production you can achieve a less material waste than when you yourself are sewing / knitting. But there is an argument that if you make it, it suits you better and you keep it longer.
Hvad tænker I selv når I hører ordet bæredygtigt tøj? Ordet har efter min overbevisning mistet mening, eller også er definitionen blot blevet bredere. Jeg ved det ikke, men vil gerne prøve at bidrage til at billedet bliver mere nuanceret, uden at sige at det ene eller andet er forket.***
Mit bedste rå er: At gøre op med dig selv hvad der er vigtist – du stemmer med dine penge, så stem på det du gerne vil se mere af.
* Og jeg savner totalt mit lange hår når jeg kigger disse billeder igennem. Aldrig mere en spontan klipning!
**Jeg fik et spørgsmål om hvad der var bedst; genbrug eller nyt bæredygtigt tøj. Personligt vælger jeg at mixe begge, men igen handler det om hvad du gerne vil støtte. Genbrugstøj scorer højest hvis man udelukkende tænker miljømæssigt og at minimere resourcer. Men hvis man tænker det sociale regnskab ind i, så kan det godt være at nyt bæredygtigt tøj er lige så godt. Men for pengepungens skyld så har jeg brug for begge.
*** Jeg er total imponeret hvis nogen er nået her ned 🙂 High-five til dig!
Hahahaha, jeg nåede hele vejen ned 😉 Fantastisk indlæg, der faktisk fuldstændigt opsummerer mine tanker og overvejelser (der dog fremstod noget mere rodede for 5 minutter siden).
Jeg forsøger også med “lidt af det hele”. Jeg køber især genbrug til min søn, fordi børnetøj ofte bliver for småt inden det er slidt – og det er sgu for ærgerligt. Jeg er i øvrigt en af dem, der er kæmpe fortaler for hjemmelavet tøj. Man elsker bare sit tøj så meget mere og kan lave de fineste ting. Forleden fortalte jeg min kollega at min yndlingscardigan var hjemmelavet og selvom han ved at jeg strikker, så havde han slet ikke lavet koblingen – så fin er den 😉 Og ja, så findes der jo mange muligheder for at købe gode materialer eller lave nyt af genbrug. Win, win, win, synes jeg!