9 måder at tænke bæredygtigt tøj på

9 måder at tænke bæredygtigt tøj på

9 måder at tænke bæredygtigt tøj på 700 517 BedreMode.nu

Der er mange produktions måder der gør at et brand kalder deres produkter bæredygtige. Helt ærligt, så er det en jungle. Jeg prøver så godt jeg kan at give jer et mere nuanceret blik, og kalder sjældent noget tøj for direkte bæredygtigt. Fordi for mig skal der være mere end en parameter overholdt, og produktet skal helst tage hensyn til både mennesker og miljø, samt opfylde et egentlig behov (æstetisk eller praktisk) hos brugeren. Her vil jeg prøve at komme med et overblik over alle de tilgange jeg har stødt på genenm bloggens levetid. Det er også et lille tilbage blik på nogle af de mange outfits jeg har vist.* Klik på billederne for at komme til det oprindelige indlæg med det outfit.

What makes a piece of clothing sustainable?  Here I will try to give an overview of all the approaches I have encountered over the last two years. I also show some of the many outfits I have featured. Click on the photos to go to the post of the outfit.

Mere miljøvenlige materialer

environmentaly friendly materials

Miljøvenlige materialer er materialer der bruger færre resourcer, er dyrket uden pesticider og som i deres fremstilling ikke forurener hverken jorden, vandet eller luften.

Jeg skriver utroligt meget omkring Økologisk bomuld, og det er også det mest almindelige miljøvenlige materiale der ude. Men der er mange flere, og generelt er de i samme kategori. Materialer er klart det som der er mest fokus på i branchen, men også fordi det er det mest synlige for forbrugeren; det er nemlig her du kan få kendte certifikater, skrive hvad der købes og evt indlægge en mer-værdi.

Mange brands arbejder BÅDE med bedre materialer, bedre forarbejdninger og bedre arbejdsforhold, men når du køber et bedre materiale hos en high-street kæde er det som regel kun rå-materialet der er mere miljøvenligt. Dvs at du heller ikke kan være sikker på at de farvestoffer mm der er brugt er miljøvenlige.

De mest almindelige typer er helt klart 1) Økologiske materialer og 2) Lyocell/Tencel/modal. Når det kommer til økologiske materialer vil jeg altid prøve at gå efter et certificeret materiale, fx GOTS certificeret. Og når det  kommer til Tencel/Modal, så kan man som regel godt stole på at det kommer fra den samme fabrik, nemlig Østriske Lenzing, hvor der er styr på det.

Eco-friendly materials are materials that use fewer resources, are grown without pesticides and that their production does not pollute either ground, water or air.

 

 

Ordentlige arbejdsforhold og fairtrade

decent working conditions

Ordentlige arbejdsforhold er et udtryk for at alle involverede er blevet behandlet ordentligt, har fået en løn der er til at leve af (ofte højere end mindstelønnen) og arbejder under sikre forhold.

Der er ofte mest fokus på miljø-mæssige forhold når vi snakker bæredygtighed, men jeg synes at de sociale er mindst lige så vigtige. Her kommer det nemlig til udtryk hvordan vi behandler de folk som har været med til at lave vores tøj. I sommers skrev jeg et indlæg om hvor mange mennesker der er involveret i at lave et stykke tøj, og det er ikke så få.

Der findes forskellige certifikater som tjekker at forholdene er i orden. Det er blandt andet SA8000, Fairtrade og GOTS. Generelt lige som med lokal produceret har jeg også som en tommelfinger regel at hvis brandet tilbyder meget information, har de sjældent noget at skjule. Personligt er jeg meget imponeret over People Tree, som på hvert stykke tøj giver et link til hvilken fabrik det er lavet, og Rent tøj som lægger al information om deres sy-stuer frem.

Decent working conditions is an indication that all involved are properly addressed, has received a salary which is to live by (often higher than the minimum wage) and work under safe conditions. Companies who work this way are often happy to supply you with information about all of their factories; a sign that they have nothing to hide.

Genbrug og genbrugsmaterialer

second hand and recycled materials

Genbrug bliver ofte kaldt bæredygtigt, og det kan jeg egentlig godt støtte op om. I det omfang at man køber genbrug i stedet for ny-produceret tøj.** Hvis man bare køber ekstra af det hele, har man ikke sparet i miljø regnskabet.

Flere brands bruger også genbrugs materialer til at skabe nye produkter ved at sy gammelt tøj om. Det er fx danske Sissel Edelbo som laver kimonoer af indiske sarier. Der bruges stadig resourcer på at sy det om, men man har sparet en masse ved ikke at producere nyt materiale. Det kalder man ofte upcycling, fordi gammelt materiale opnår en højere værdi.

Andre brands igen, fx H&M, bruger genbrugs fibre. Dvs at de nedbryder fx cowboybukser total til fiber niveau, og blandet det i nye fibre. Det kaldes recycling, fordi det nedbrydes total og bruges i nye produkter.

Recycling is often called sustainable, and I usually support this notion.. To the extent that you buy recycled rather than new-produced clothing. ** If you are just buying extra of it all, you have not spared the environment at all.

Lokal Produktion

local production

Der er mange måder at definere lokal produceret. Fx kan noget være syet i Danmark, men da vi har meget lidt metervare produktion i Danmark, vil stoffet altid være importeret. Jeg har i dette indlæg prøvet at opsumere de forskellige definitioner som brands bruger. Personligt synes jeg kun det giver mening hvis størstedelen er produceret det samme sted. Det er fx muligt i USA, hvor de også har tekstil produktion. Derfor er varemærket Made in USA også meget større. Mange vil gerne støtte lokal produktion fordi det holder/flytter arbejdspladser hjem, og der er en forventning om at der er mere styr på arbejdsforholdene. Det tror jeg til en vis grad også er rigtigt, men det er også kommet frem at der fx i Italien findes sy-stuer hvor kinesiske syersker, arbejder under samme dårlige vilkår som i Kina.

Der findes ikke rigtig nogle certifikater inden for dette, så hvis oprindelses land er vigtigt for dig, så vælg et brand med stor gennemsigtighed. Hvis de har en masse info på deres hjemmeside (og det let at finde) så er det som regel et tegn på at de ikke har noget at skjule.

Local production can be different things depending on where you life, but usually it means that as many processes as possible are carried out close together, and close to where the product is being sold. Made in the USA implies that everything is made in America.

Æstetisk bæredygtighed og Holdbarhed

Aesthetic sustainability and durability

Nogle brands mener at deres tøj er bæredygtigt fordi det aldrig går af mode, og holder længe. Det kan man kalde æstetisk bæredygtighed. For nogle er dette område det vigtigste, fordi det gør at man beholder tøjet længere i sit skab og i sit liv.

Hvis et brand kun skriver at deres design er bæredygtige fordi de er tidsløse, så er jeg som regel lidt afvisende. Men hvis man mixer denne æstetiske holdbarhed med nogle af de andre parametre, så er man godt på vej. Mine yndlings eksempler inden for dette er de to danske brands Armoire d’Officiele og Skall Studio.

Some brands believe that their clothes are sustainable because it never goes out of fashion, and is long lasting. This is called aesthetically sustainability. For some, this area is the most important because it makes you keep your clothes longer in his closet and in his life.

Materialer uden kemikalier

fabrics without harmfull chemicals

Der findes et certifikat som sikrer dette, hvilket er hvorfor jeg har taget kategorien med. Det certifikat hedder Oeko-Tex-100. Nogle gange forkortes det til Øko-tex og så bliver det virkelig forvirrende. Dette certifikat betyder ikke økologi, blot at materialet er fri for skadelige kemikalier. Hvis sundhed er din største motivation for at kigge efter bæredygtig tøj, så er dette certifikat klart værd at gå efter, men hvis det ikke er kombineret med andre ting; fx ordentlige produktion osv – så er det i mine øjne, ikke et tegn på at produktet er bæredygtigt…

The certificate Oeko-Tex-100 is very widely used. Sometimes it is shortened to Øko-tex and therefor it gets really confusing. This certificate does not mean organic, only that the material is free of harmful chemicals.

Sociale projekter og velgørenhed

Social projects

Denne katagori er brad og også meget forskellig artet, men ofte støtter man mere end bare produktionen af produkterne. Det kan fx være sko hvor man ved at købe et par sko, giver et par sko til et barn i Afrika. Eller det kan være at produktet er lavet af en gruppe marginaliserede kvinder som gennem et projekt også får støtte til fx undervisning, medicin m.m.

Disse projekter bærer også nogle gange præg af velgørenhed, og det er en meget tydelig del af markedsføringen, hvad ens køb også støtter.

In this catagory you usually support more than just the production of the products. This could be shoes where, by buying a pair of shoes, they give a pair of shoes to a child in Africa. Or it may be that the product is made by a group of marginalized women through a project may also receive support for eg teaching, medicine, etc.

Dead-stock material

dead stock material

Her er der også tale om miljø-mæssig bæredygtighed. Men det fortjener et afsnit for sig selv.

Nogle brand, fx Amerikanske Reformation har slået sig op på at bruge det som hedder dead-stock materiale. Det betyder at de opkøber materialer som andre brands har fået produceret men af en eller anden grund ikke har brugt. Jeg har ikke set det med mine egne øjne, men det siges at der findes uhyggeligt store mængder stof rundt om i verden som allerede er produceret men som bare ligger. Nogen fortalte mig at vi ikke behøver producere stof i 3 år, og vi ville stadig ikke løbe tør.

Derfor er det rigtig fedt at flere og flere brands får øjnene op for denne kæmpe resource. Men selvfølgelig betyder det at designet til en vis grad afhænger af hvilket stof man kan få fat i, og når det er udgået så kan der ikke laves mere.

This means that a brand collects materials that other brands have produced, but for some reason have not used. I have not seen it with my own eyes, but it is said that there are uncannily large amounts of material around the world already produced but just lying “dead”.

Hjemmelavet

homemade

Der er lidt op til debat om hjemmelavet tøj er bæredygtigt. Ofte kan man i stor-produktion opnå et mindre materiale spild end når man selv syer/strikker. Men samtidig er der et argument for at det du selv laver, det passer du bedre på og beholder længere.

There is a bit of debate about homemade clothes are sustainable. Often you in large production you can achieve a less material waste than when you yourself are sewing / knitting. But there is an argument that if you make it, it suits you better and you keep it longer.

Hvad tænker I selv når I hører ordet bæredygtigt tøj? Ordet har efter min overbevisning mistet mening, eller også er definitionen blot blevet bredere. Jeg ved det ikke, men vil gerne prøve at bidrage til at billedet bliver mere nuanceret, uden at sige at det ene eller andet er forket.***

Mit bedste rå er: At gøre op med dig selv hvad der er vigtist – du stemmer med dine penge, så stem på det du gerne vil se mere af.

* Og jeg savner totalt mit lange hår når jeg kigger disse billeder igennem. Aldrig mere en spontan klipning!

**Jeg fik et spørgsmål om hvad der var bedst; genbrug eller nyt bæredygtigt tøj. Personligt vælger jeg at mixe begge, men igen handler det om hvad du gerne vil støtte. Genbrugstøj scorer højest hvis man udelukkende tænker miljømæssigt og at minimere resourcer. Men hvis man tænker det sociale regnskab ind i, så kan det godt være at nyt bæredygtigt tøj er lige så godt. Men for pengepungens skyld så har jeg brug for begge.

*** Jeg er total imponeret hvis nogen er nået her ned 🙂 High-five til dig!

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
15 kommentarer
  • Hahahaha, jeg nåede hele vejen ned 😉 Fantastisk indlæg, der faktisk fuldstændigt opsummerer mine tanker og overvejelser (der dog fremstod noget mere rodede for 5 minutter siden).

    Jeg forsøger også med “lidt af det hele”. Jeg køber især genbrug til min søn, fordi børnetøj ofte bliver for småt inden det er slidt – og det er sgu for ærgerligt. Jeg er i øvrigt en af dem, der er kæmpe fortaler for hjemmelavet tøj. Man elsker bare sit tøj så meget mere og kan lave de fineste ting. Forleden fortalte jeg min kollega at min yndlingscardigan var hjemmelavet og selvom han ved at jeg strikker, så havde han slet ikke lavet koblingen – så fin er den 😉 Og ja, så findes der jo mange muligheder for at købe gode materialer eller lave nyt af genbrug. Win, win, win, synes jeg!

    • High five Mette!
      Godt at vi kunne få ryddet lidt op i dine tanker, men også at jeg ikke er helt afsporet 😉
      Det er en virkelig dejlig historie med din cardigan 🙂 Sådan en gad jeg også godt kunne strikke.
      Når man har sådan et forhold til hjemmelavet tøj synes jeg klart også det er bæredygtigt! Jeg er lidt af en sjusker nogle gange, især når jeg skal sy til mig selv. Og jeg ved bare hvor mange prøver der bliver lavet på et stykke tøj før det rammer butikken, og den process gider jeg nærmest ikke. Men det bærer mine resultater også præg af. Det er den dumme tilstand hvor jeg ved præcis hvor meget arbejde der skal til før det bliver perfekt, men jeg får det aldrig gjort 🙁

      • Åh ja, man skal virkelig gøre en indsats for at tøjet bliver pænt (og passer!!) Jeg er ikke selv god til tilretninger, men hvad angår strik, så har jeg fundet den ultimative løsning. Jeg køber mine opskrifter hos makewearlove.customfit.com hvor man indtaster sine egne mål og striklefastheder og får unikt tilpassede mønstre. Dét er fandme smart!!

  • Jeg har også læst det hele + nogle af de indlæg du linker til 😀
    Faktisk synes jeg indlægget om produktionsprocessen fra re-sources, er et rigtig fedt indlæg (det havde jeg ikke fået læst tidligere) – det er lige præcis den viden om et produkt, som jeg efterspørger. Den viden om oprindelsen og produktionsprocessen ville jeg gerne have om alle de produkter jeg har i mit hus… det er nok derfor jeg synes det er lidt uoverskueligt indimellem, haha 😀 Jeg blev glad over at læse at re-sorources også har en ordentlig sy stue, for det står faktisk ikke på deres hjemmeside. Jeg knus-elsker mine re-sources yoga bukser og bruger dem både til daglig og til yoga.

    Det overblik du her præsenterer, synes jeg er rigtig godt at få. Der er ikke de store overraskelser for mig, men det havde der nok været for et halvt år siden, før jeg begyndte at interessere mig for bæredygtigt tøj. Der var det hele lidt forvirrende.. 🙂

    Jeg mixer genbrugstøj, køber nyt tøj af økologisk bomuld/tencell/uld, hjemmesyet tøj af økologisk stof, hvor det er muligt (er indimellem svært at finde), og hjemmestrik. Og jeg elsker at hvert stykke tøj i mit skab, har en historie.

    • Også en high-five til dig!
      Og godt at du gen-fandt et andet virkelig langt indlæg. Det er netop de her emner jeg elsker at skrive om, så det er dejligt at det er noget der kan bruges til noget 😀
      Jeg har en ide om at du er rigtig god til netop at mixe alle kategorier efter hvad dit behov er. 🙂
      Mere og mere taler for at jeg skal lære at strikke 😉
      Vi må snart lave en guide til at købe økologisk stof.

  • Tak for et virkelig gennemarbejdet indlæg 🙂

    Det er sjovt med diskussionen om genbrug og bæredygtighed. Vi har den ofte herhjemme. Jeg mener jo, at genbrug må være noget af det allermest bæredygtige (set fra et miljøperspektiv, som primært er der jeg står qua min beskæftigelse) idet der ikke skal bruges nogen nye ressourcer – og det vil jeg trods alt mene, at der skal til nyproduktion, også selvom det er oeko-tex mærket eller i bæredygtige materialer. Jeg tænker genbrugstøjet må være tættest på at være co2-neutralt.

    På samme tid pointerer min kommende mand, at genbrug eller ej, så er det jo stadig med til at holde gang i en forbrugskultur, og det synes jeg egentlig han har ret i. Og uagtet hvor “grønne” vores produkter bliver, så forbrug jo bare ikke holdbart – i hvert fald ikke i den skala vi ser pt. Han snakker om mentalitet, men jeg tænker også, at når jeg sælger noget via Trendsales f.eks., så går pengene typisk direkte til et nyt køb – og på den måde er købet måske i virkeligheden ikke så bæredygtig for køber, fordi det støtter op om mit (fortsatte) forbrug. Det er ikke en særlig akademisk argumentation, og jeg anser ikke nødvendigvis som værende mig selv for repræsentativ for en bredere skare, men jeg synes det er en tendens man ser mere og mere.

    • Præcis de samme overvejelser går jeg med! Bæredygtigt nyt, som belaster miljøet, eller konventionelt genbrug, som finansierer flere køb? Og begge dele viderefører en forbrugsmentalitet og -kultur, som ikke holder i det lange løb.

      Det er altså noget kedeligt noget at tumle med, når man elsker pænt tøj… 🙂 Det ender jo snart med, at jeg må gå på seriøs afvænning 🙁

      • High five til både dig Betina og Cecilie. Sejt at I nåede igennem indlæget 🙂

        Det er en meget spændende diskusion mht genbrugstøj og forbrug. Som udgangspunkt tror jeg at du har ret Betina, ja genbrugs tøj må være noget nærd CO2 neutralt. Det pejer min research i hvert fald også hen imod. Lad os få så meget ud af hvert eneste stykke tøj som vi kan!

        Men er forbrug overhovedet bæredygtigt? For mig findes der forbrug, og der findes overforbrug. For når noget er det ene eller det andet tror jeg kun at den enkelte kan bedømme, for der findes ikke nogen optimal garderobe størrelse.
        Vi skal stadig “have lov til” at elske pænt tøj og gå op i det. Der er mange måder at gøre dette, også det synes jeg ingen skal skamme sig over.

        Er det en balance? OH yeah og jeg kommer til at være line danser hele mit liv (Uhh brede jeans? De ville da få alle mine gamle trøjer til at se godt ud… eller ik?)

        • @Cecilie: Ja, det er jo ikke ligefrem opløftende tanker. Jeg tænker dog, at genbrug fra klassiske genbrugsbutikker må være bedre i den henseende, fordi overskuddet går til gode formål, mens “overskuddet” fra trendsales køb eller luksusgenbrug nok formentlig går til yderligere forbrug. Men derfor understøtter køb fra genbrugsbutikker som Frelsens hær og Røde Kors jo alligevel en kultur, hvor vi forbruger – og måske mere end vi ellers ville, fordi priserne ofte er meget lave. Og køber man nyproduceret bæredygtigt tøj støtter man jo også forbrugssamfundet – og vækst. Og jeg tror vi skal væk fra idéen om et vækstsamfund, hvis vi skal have gjort op med vores (over)forbrug.

          @Johanne: Altså umiddelbart vil jeg jo ikke kalde forbrug bæredygtigt. Og det er ikke fordi jeg synes vi skal gøre os til dommere over hinandens forbrug (af tøj såvel som andre varer), men udtrykket “have lov til” stritter altså lidt på mig i den sammenhæng – det er måske også derfor du har sat det i gåseøjne 🙂 Det er ikke fordi jeg synes vi skal skamme os, for det tror jeg ikke der kommer noget konstruktivt ud af. Men selvom teknologiudviklingen til dels skal løse klimaproblematikkerne fo os, så tror jeg vi får svært ved at vende skuden, hvis vi alle vil holde på vores lov eller ret til lige præcis vores foretrukne miljø”synd” (i mangel af bedre).

          Det er ikke fordi jeg er nogen engel – der er klart masser af rum for forbedring på min egen banehalvdel, men jeg tror det er vigtigt vi forholder os kritisk til vores egne vaner, hvadenten det drejer sig om kødforbrug, tøjforbrug eller benzinslugeren ude i indkørslen.

          • Jeg er enig med dig i, at når jeg tænker “genbrug”, så tænker jeg også traditionelle genbrugsbutikker (eller eventuelt arvet tøj). At købe noget fra andre holder os fast i en forbrugerfest, der blot støtter mere og mere forbrug af “dårlige varer”. Der køber jeg udelukkende noget, jeg ellers ville have købt fra ny (fx øko-bomuld og/eller Fairtrade-mærker), for så tror jeg da på at sælgeren og jeg holder fast i nogle virksomheder, som jeg gerne vil se i fremtiden.

          • @Betina
            Jeg kan godt se at mine ord på skrift kan blive lidt firkantede 🙂

            Som jeg ser det, bliver det aldrig et tidspunkt hvor jeg aldrig har brug for at købe mere tøj. Der vil helt klart være perioder hvor det vil være helt muligt at holde lange (måske endda flerårige) pauser. Er det ikke også en form for forbrug selvom det er minimalt.
            Det er dog ikke der jeg er endnu, så derfor er der også virkelig meget brug for forbedring her.

            I stedet for at tænke over hvad den optimelle løsning er, så vil jeg hellere tænke over hvad der er bedre end det jeg gjorde sidst; altså hele tiden blive lidt bedre. Hvis vi alle sammen bestræber os på det, så tror jeg at man kan rykke verden langt 🙂
            Men der er bare min egen lille forbrugs-filosofi.

            Jeg vil også sige at jeg elsker når der er (omend små, men stadig synlige) uenigheder her i kommentar feltet! Det er så fedt at have et forum at diskutere de ting man sjældent lige vender med sine veninder! 🙂 Så tusind tak for jeres tanker – alle sammen!

  • Jeg er glad for at du ikke tager det ilde op 🙂 det er kun fordi jeg synes det er sådan en interessant diskussion, og fordi jeg virkelig nyder at debattere med dig (og dine andre læsere).

    Jeg er helt enig i dig i, at det tager tid at omlægge sine vaner, og jeg synes også det er mere konstruktivt at fokusere på de gode ting, end at punke sig selv for det man gør forkert. Derfor tror jeg dog stadig der kan være noget konstruktivt i at kigge kritisk på sine egne vaner.