Outfits

Reformation – Perfect marketing, average product

14.08.25 reformation sæt

Når jeg siger noget om nogle produkter vil jeg gerne være ærlig, men samtidig har jeg det ikke godt med at sige noget dårligt om nogen. Og bare fordi jeg har haft en mindre perfekt oplevelse, betyder det jo ikke at det ikke kan være et fantastisk produkt for nogen.

Nårh men som forklaring får I her min historie om Reformation; et amerikansk celebrity mærke der gør noget “bedre”
Jeg har længe fulgt mærket på instagram og facebook, og er total forelsket i styling, snit og hele universet omkring det. Det er et af de mærker der oftere bliver nævnt for deres stil en for deres “bæredygtighed”. Nårh ja og så har de en mega lækker hjemmeside.

Så jeg besluttede at jeg ville prøve at bestille et par ting hjem. Dem af jer der har prøvet at bestille fra USA (eller bare har lidt mere mellem ørene end jeg havde i det øjeblik) ved sikkert godt at der er noget med told. Det kommer vi til.
Priserne på siden er fornuftige, selvfølgelig i den højere ende men det er fedt design og det var 100% lavet i USA. Så jeg klikker to ting hjem; det ene er det her sæt. Sæt er jo super populære, og jeg har ikke fundet nogle gode hos andre “bedre” mærker. Jeg glemmer bare at tænke at modellen på billedet er en slank, solbrun og lav californisk model. Anyways.
Da det er dagen hvor pakken skal komme ringer min kæreste til mig på arbejdet, hvilket han ikke ville gøre med mindre der var et problem; Uden for vores dør står en venlig fragtmand, som gerne vil have 950 kroner i told. Det er det samme som dette sæt kostede.

Jeg skulle selvfølgelig have tænkt på at der skulle told oven i, men jeg lod mig forblænde af den gratis fragt og tænkte, “det går nok igennem”. At jeg skulle betale told er jo ikke deres skyld, men det fik mig til at se liiidt mere kritisk på produkterne.
Da de blev pakket op; dette sæt og et par bukser; var det første jeg lagde mærke til kvaliteten. Jeg synes ikke den var så fed som jeg havde regnet med, og især ikke afslutningerne inden i, samt at allerede efter at have nedenviste top på én gang, faldt mærket ud. Stoffet var en smule stift, men det burde jeg måske have forudset. Deres koncept går ud på at de bruger gamle metervarer som andre firmaer har bestilt men aldrig brugt. Dvs det føles lidt gammelt, men det er kun fordi der er forskel på, hvilket stof vi er vandt til at se i dag, og for 30-40 år siden.

Det der dog virkelig var problemet med sættet var at nederdelen var for kort, og farven slet slet ikke passede min sommerblege hud. Nogen jeg burde have forudset. Altså røg sættet tilbage, men jeg nåede lige at tage de her billeder. Faktisk kan jeg bedst lide delene hver for sig.

Jeg synes stadig det er et fedt koncept: “we make killer fashion, without killing the enviroment” og et dejligt univers at blive suget ind i. Jeg lod mig rive med af det, selvom det overhovedet ikke passede til mig. Men på det område vil jeg så også give et kæmpe thumbs up til firmaet for at have skabt et firma der bygger på gode værdier, og et brand der bygger på lækre billeder og cool fashionabel stil. Det er det man ville ønske meget flere af de “bæredygtige” firmaer i Europa kunne. Et mærke jeg lidt sammenligner det med (dog slet ikke i visuel stil” er A Question Of, som i dag også er mere kendt for street wear end økologisk bomuld.

Okay det var en lang smøre, jeg håber I kan bruge den til noget. Måske forelsker I jer også i reformation? For de har altså helt klart ting som jeg ikke har set på den “bæredygtige” modescene her hjemme. Jeg glæder mig til at vise jer bukserne der fra. Hvis ikke kan I grine lidt af mig der bliver fristet og glemmer at der er noget der hedder told.

 

ENGLISH:: This is a long story about how i was seduced by a brand and their cool girl style, but forgot two important things; customs from ordering outside of Europe, and that the clothes might now really fit my figure or size. The brand in question is the American Reformation, and they use leftover fabric stock to make great clothes. They are very on trend and have an amazing website with great pictures. And an instagram full of great styled pieces.

Though this was not a good fit for me, I admire them for creating such a great universe that I get seduced by. That is rare in sustainable fashion, where more often than not, you have to look PAST the boring website and pictures to find potential in the pieces. But when I got the pieces home I was not too happy about quality and they didn’t really suit me, so back they went. But not before snapping these photos of the two-piece separate and together. 

14.08.25 reformation overdel

Trøjen alene. Det er nok sådan det fungerer bedst

 

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

7 kommentarer

  • Besvar
    Amalie Brohus
    27/08/2014 at 19:19

    Jeg synes faktisk sættet er super fedt også når det er sammen 🙂

    Kig gerne forbi min blog, hvor du lige nu kan vinde en rygsæk fra pinqponq til en værdi af 887 kr! Jeg trækker vinderen imorgen, så det er sidste chance: http://www.voresboble.dk/pinqponq/ 🙂
    /Amalie.

    • Besvar
      johanne
      28/08/2014 at 14:37

      Tak 😉 Man kan meget med sort hvid billeder.
      Fed konkurrence du har, tjekker den ud.

  • Besvar
    Elizabeth
    28/12/2014 at 01:44

    Tusind tak for dette indlæg – og bloggen generelt! Jeg har selv lige tilbragt juleferien på at sætte mig ind i bæredygtigt tøj, og er også flere gange faldet over The Reformation… primært deres virkelig fede kjoler og har tænkt, hmmm…. gad vide om det kan betale sig at købe det hjem? Jeg tror, jeg vil vælge andre alternativer efter at have læst dette indlæg… men jeg er da helt klart blevet klogere – takket være dig og bloggen 🙂 Håber, du skriver i lang tid endnu!

    • Besvar
      johanne
      28/12/2014 at 16:55

      @Elizabeth – tak for de fine ord. Jeg forstår 100% at du føler dig fristet, og er glad for at indlægget har hjulpet. Det er svært, for de har et look det er svært at finde blandt andre bæredygtige brands, men jeg brændte virkelig fingrene på det.
      Hvis du kan finde et brand i Europa som kan opfylde dine behov/ønsker er det nok lidt mere sikkert.
      Jeg håber du bliver ved med at følge med. Der kommer endnu flere brand anbefalinger i det nye år.

      • Besvar
        Elizabeth
        29/12/2014 at 16:40

        Det lyder skønt 🙂 Jeg er selv ved at have dannet mig et lille kartotek på omkring 50 brands, nogle mere spændende end andre, men som jeg ‘bladrer’ i mens jeg prøver at finde ting, der skal være en dem i min garderobe de næste måneder. Men jeg synes stadigvæk at jeg mangler et yndlingsbrand, så jeg glæder mig rigtig meget til dine kommende anbefalinger 🙂

        Rigtig godt nytår!

        • Besvar
          johanne
          31/12/2014 at 08:55

          @Elizabeth – det er svært at finde et yndlingsbrand til det hele synes jeg, fordi mange er specialiserede. Mit yndlings til strik er fx Aiayu, til t-shirts og sweatshirts er A Question Of osv. Mangler selv et bukserbrand og et super kjolebrand. Godt nytår til dig også 🙂

  • Besvar
    Blogger Envy – eller bare seje indlæg som jeg er fan af | BedreMode.nu
    06/03/2015 at 11:58

    […] Reformation is doing some not cute things I like – Fra Ecocult – Fordi jeg selv ikke kan lave være med at elske brandet Reformation, selvom det ikke var rigtigt for mig.  […]

  • Skriv en kommentar