Og ja, dette er også et af mine Vinter 10×10 outfits, jeg er lidt bagud… Tror vi er ved nr 7 og 8.
Kan man se Boss og Business agtig ud når man går i strik?
Det spørgsmål har jeg stillet mig selv længe, og jeg er kommet frem til at ja det kan man. I hvert fald den slags Boss jeg identificerer mig som, og ønsker at fremstå som.
Jeg har i mange år tænkt at skjorter, og især de hvide og lyseblå, var det mest “ordentlige” man kunne tage på. Hver gang der kom et vigtigt møde op, sprang jeg i en blå skjorte. Og jeg følte mig hjemme der. Følte at jeg kunne overtage verden. Sådan har jeg det stadig i en blå skjorte, men nu også i en god strik.
Hvordan definerer jeg at være Boss: Jeg er meget forelsket i det ord lige nu. Måske fordi jeg prøver at starte noget op, og måske fordi det er hele tidsånden. Men jeg ser det som en der tager sit liv i egne hænder, skaber sine egne rammer og tjener sine egne penge. Og en person som tager ansvar: for dig selv, verden og dem hun møder på sin vej.
Boss outfit med sweater og røde læber
Først til mit mest Boss outfit – Nok det mest enkle i hele udfordringen, men også det jeg holder allermest af. Denne sweater har så meget struktur at jeg faktisk synes den er et outfit i sig selv. Den gør et godt indtryk.
Røde læber, spidse støvler og habitbukser er nok rimelig standart på mange kontorer. Jeg ser det i hvert fald dagligt på mit deltidsjob. Men tilsat en strik synes jeg at det udstråler varme og kreativitet oveni. Og jeg er fan.
Sweater fra Aiayu
Bukser fra genbrug
Støvler fra Ecco
Læbestift fra Nilens Jord
Hverdags outfit på kontoret
Det andet outfit med strik og habitbukserne har jeg stylet mere afslappet. Det er perfekt til en lang dag på kontoret, hvor man aldrig ved hvad der kommer til at ske, men ikke har vigtige møder planlagt. Jeg kan godt lide grå toner sammen, og elsker derfor hvordan bukser og tørklæde spiller sammen.
Strik fra genbrug
Bukser fra genbrug
Sko fra Baabuk (modtaget i gave)
Tørklæde gave fra min søster
To der også inspirerer mig med deres Boss-strik-outfits
Jeg tror generelt at business uniformen for kvinder er ved at bløde op. Flere og flere går efter “creative coorporate” og nye farver og materialer bliver normale. Jeg ved selvfølgelig godt at der stadig er steder med striks dress-code og meget få valg, så tror jeg de fleste kvinder har indset at vi sagtens kan blive taget seriøst uden at ligne en mand.
Det var også noget jeg snakkede med seje Laura Storm om, da jeg interviewede hende til Sustain Yearly. Hun er holdt helt op med at gå i Suits, og giver istedet store key-note taler iført farver og prints!
Men tilbage til strik. Jeg har fundet to virkelig fede outfits frem fra instagram. Begge meget business, begge kreative og begge fra kvinder jeg beundrer.
Nemesis babe – Farverig og seriøs
Marie fra Nemesis babe har en skøn farverig stil, og hun viser ofte hvordan strik kan være stjernen i et outfit. Jeg tror faktisk endda mange af hendes mest vilde sweatre er fra genbrug.
Signe i minimalistisk strik look
Signe fra bloggen Use-Less har en meget mere minimalistisk og stram stil. Men hun bruger ligeledes tit strik i stedet for skjorter. Og jeg er tosset med det.
Today’s colourmix 🍂 http://liketk.it/2uqkp #liketkit @liketoknow.it
Et opslag delt af Signe Hansen (@useless_dk) den
Mine favoritsteder at købe bæredygtig strik
Jeg ved at nogle vil spørge – so here goes. Direkte kopieret fra min shoppeguide, men hvorfor ændre noget der fungerer?
Aiayu – Sustainable soft knitwear
Care by Me – Cashmere slowfashion
Maska – Made in Europe knitwear
Muse knitwear – Sustainable wool
Serendipity Organics – Organic Wool
Dilling – Organic Wool underwear (M/F)
Stinne Gorell – Fairtrade, Sustainable or made in Denmark
Farmers Market Iceland – Responsible made knits from Iceland and beyond (M/F)
Den er så lækker den cognacfarvede strik fra Aiayu (og dyr!). Hvordan er den i størrelsen – har du den i M eller L? Lurer lidt på den i sort og har et lille håb om, at den måske bliver sat lidt ned på et tidspunkt. Bare 20 % rabat ville gøre en væsentlig forskel (men de bruger ikke rigtigt det med udsalg og rabatter, vel?). KH