#18 Capsule Wardrobe og tøjdiæter

#18 Capsule Wardrobe og tøjdiæter 900 1200 BedreMode.nu

Hvordan kan du udfordre dig selv og hvordan kan du organisere din garderobe? Svaret er en ”Capsule Wardrobe”. Måske kender du begrebet, måske ikke. Men lyt med og bliv klogere på hvordan du kan få en garderobe der vil gøre dig selv gladere og spare dig for impulskøb. Mød Signe Hansen, en af Danmarks førende inden for Capsule Wardrobe, og Tina Werborg, som har skabt udfordringen ”Et outfit, én uge”. Når du har lyttet med, vil du meget bedre forstå, hvad du har i skabet, og hvad du egentlig har brug for.

Normalt er vi ikke særlig glade for regler i denne podcast. Men det er faktisk rigtig godt at have nogle ”garderoberegler” eller nogle ”tøj-diæt-regler”, og dem deler vi rundhåndet ud af i denne uges episode. Hvis du aldrig har skabt en Capsule Wardrobe giver vi dig en trin-for-trin guide til, hvordan du kan starte en. Udover Signe Hansen og Tina Werborg har vi også besøg af Heidi Bugge fra vores sponsor Miljømærkning Danmark, som blandt andet fortæller sin egen historie om tøjforbrug og giver et godt råd om strik.

Du kan høre om:

  • Signes egen inspiration til Capsule Wardrobe
  • Hendes fem skridt til at skabe en Capsule Wardrobe:
    • Tøm dit skab for ALT
    • Sortér dit tøj – fx i ”pænt tøj, sommertøj, det du elsker, måske-bunken, nej-bunken etc”
    • Vælg det tøj, du vil gå i de næste par måneder og pak resten væk i kasser – som regel 30-40 stykker tøj (inklusiv sko og jakker men eksklusiv strømper og undertøj)
    • Lav en ”shopping list” over de ”huller” du har i garderoben – så kan du købe præcis det du har brug for og ikke kaste dig ud i impulsshopping
  • Tina Werborgs udfordring ”Et outfit en uge” og hvad det går ud på
  • ”Low-buy” eller ”no-buy”udfordringer og andre købsdogmer
  • At være en ”Outfit Repeater”
  • At det tøj, du pakker væk, vil føles som nyt, når du tager det i brug igen

Nævnt i episoden:

FØLG MED & GIV LYD

Du kan abonnere på Bedre Mode Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser.

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find Bedre Mode på Facebook eller Instagram eller kontakt mig her.

Jeg vil blive virkelig glad, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver den stjerner. Det hjælper mig til at nå endnu længere ud med det bæredygtige tøjbudskab.

OM BEDRE MODE

Bedre Mode er produceret af mig, Johanne Stenstrup for Sustain Daily. Forsker i design og bæredygtighed på KADK Else Skjold er medtilrettelægger og sammen har vi udgivet bogen “Klæd dig bedre” på Gyldendal. Podcasten er klippet af Anette Hallstrøm.

Har du prøvet en Capsule Wardrobe? Hvis ja, hvordan gik det – hvis nej, kunne du overveje det?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
2 kommentarer
  • Tack för en bra podcast! Jag är svensk men lyssnar så gott jag kan 😀 Jag vill helt sluta med fast fashion och det här är god inspiration. Hoppas många kvinnor blir inspirerade att vara mer mindful med sina köp!

    • Hej Rebecca
      Tak fordi du læser med. Tusind tak for de fine ord. Om du slår helt op med fast fashion eller bare får et langt mere bæredygtigt tøjforbrug, så er rejsen fed.