Brændt tøj og andre WTF tanker omkring modebranchen

Brændt tøj og andre WTF tanker omkring modebranchen

Brændt tøj og andre WTF tanker omkring modebranchen 900 1200 BedreMode.nu

afbrændt tøj 2

Har du set nyheder i dag eller igår? Så ved du nok godt hvilken sag “brændt tøj” refererer til. Hvis ikke, så må du hellere se Operation X i aften på TV2.

Mode gør mig gal og håbløs!

Lige så meget som jeg elsker tøj, håndværk, materialer osv, så kan fast fashion gøre mig gal og håbløs. Trends der skifter så hurtigt, at vi ikke kan følge med og får mindreværd over egen garderobe. Butikker der skal skifte så hurtigt at overskuddet ikke er værd at holde fast i.

Jeg er efterhånden godt træt af netop denne del af moden; Den hurtige! For jeg er selv påvirket af det, i højere grad end jeg kan lide at indrømme.

Men at nogle virksomhedder kan finde på at brænde flere tons tøj af hvert år, er alligevel mere end jeg havde forestillet mig. Ligesom lektor Else Skjold i denne artikel siger, vidste jeg måske godt at der skete ting og sager. At “gamle” varer nogle gange bliver destrueret, fordi der ikke er plads til dem på lageret.

»Det er den der forventning om, at det skal være nyt, nyt, nyt. Den er virkelig grundlæggende inkarneret i hele den måde, branchen opererer på«, siger Else Skjold.

Alligevel er jeg chokeret over de mængder det drejer sig om. Og jeg kan kun gisne om hvad de har gemt til selve programmet – så jeg sidder klar i aften.

afbrændt tøj 1

Tøj er ikke noget værd – men koster stadig miljøet

Jeg tror en af problemerne er vores udsalgskultur og modvilje mod at betale for ordentligt tøj. Jeg var til debat torsdag aften, og der kom et spørgsmål fra salen: “Hvordan shopper jeg bæredygtigt på et SU-budget, da jeg synes 1000 kr for et par jeans er for dyrt”. Samme indvendinger er blevet rejst her på bloggen, da jeg fornylig viste min nye røde sweater frem.

Bæredygtig mode har en pris. Især hvis det skal være lavet ordentligt hele vejen igennem! Og selvom jeg godt forstår hvorfor, skal jeg også nogle gange synke, når jeg ser et prismærke. Men hvis man som firma gerne vil lave en ordentlig kvalitet; i en lille kvantitet – altså ikke overproducere, så koster det.

Alternativet er genbrug eller DIY. Men garn er ikke billigt, og det er økologisk stof heller ikke. Ikke hvis det skal opfylde samme krav som man ville sætte til et helt igennem bæredygtigt mærke.

Alligvel forstår jeg godt hvordan man shopper sådanne steder; selv hvis man gerne vil miljøet det godt. For bæredygtigt tøj er ikke tilgængeligt i høj nok grad til at det er let. Især hvis man bor udenfor København.

Derfor; bæredygtigt mode må starte med bæredygtigt forbrug

Vi kan ikke længere gå rundt om den varme grød. Bæredygtig mode handler først og fremmest om bæredygtigt forbrug. Vi kan ikke shoppe os til en bæredygtig garderobe; fordi levetiden i garderoben, hvordan vi vasker tøjet og passer på det har en kæmpe indflydelse på dets impact.

Dette er et meget snørklet indlæg, og hvis du er kommet her ned, så er du for sej! Jeg skal finde en ny måde at snakke om mode på. En måde der i høj grad tager højde for ALLE DE LIV som godt tøj gerne skal have. Undskyld hvis jeg ikke er den mest up-beat modeblogger i dag. Jeg prøver at samle nogle solstråle historier til senere på ugen.

Update efter at have set programmet:

Til jer der ikke kan se programmet, så vil jeg bare sige at der ikke er meget I er gået glip af. De store hovedpointer er præcis hvad der er kommet frem i medierne op til. Mode giganter som Bestseller og H&M har haft en vane med at brænde lidt tøj der ikke kunne sælges.

Selv siger det at det kun handler om sundhedsskadeligt eller beskadiget tøj. TV2 finder noget af tøjet og kan ikke finde bevis for de påstande.

Faktisk var programmet lidt tamt, og det store drama udeblev. Jeg troede der ville være flere, større og mere fældende beviser – de vigtigste kilder var ansatte fra forbrændingsanlæg som havde “sladret”.

Jeg er dog stadig ked af at det foregår, men som det bliver sagt i programmet “hvad havde man forestillet sig”. H&M fik væsentlig mere hug end bestseller – og jeg tror at det er grundet deres kæmpe genanvendelsesprogram. Det er da også grotesk at de på den ene hånd siger et, og derefter gør noget andet.

Ps: Læs hele interviewet med Else Skjold. Bare fordi hun er klog.

Afbrænding af resourcer er ikke isoleret til modebranchen

Faktisk fik udsendelsen mig til at tænke lidt mere på det generelle problem; At det i Danmark kan betale sig at brænde gode resourcer af. At det er lovligt og let. Det sker også for mange andre virksomheder – både nye ting men også gamle ting fx møbler som sagtens kunne bruges igen – med lidt dyr og kærlig arbejdskraft dog.

Derfor sidder jeg tilbage med en lille bøn – at vi begynder at kigge på vores affalds-kultur i Danmark. Når brands med rette kan kalde afaldsafbrænding for “energiomdannelse” og forbrændingsanlæg stadig ses som en del af Danmarks grønne affaldshåndtering, så har vi et problem. I hvert fald hvis vi gerne vil nå hen til et mere cirkulært samfund. Det er sjældent jeg siger det, men netop her håber jeg f**** lovgiverne stepper op og gør det sværre for firmaer at brænde gode resourcer af!

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
23 kommentarer
  • Tak for et godt indlæg! Jeg er lige dele chokeret over afsløringerne og irriteret på mig selv over at være chokeret – for hvad havde jeg egentlig regnet med at de gjorde af tøjet?! Jeg tror der er behov for et opgør med den der hurtige, automatiske måde meget forbrug foregår. Hvad enten det er en pæn bluse fra HogM som man godt ved kun holder to vaske eller en plastikbold fra Tiger der punkterer efter en weekend eller for den sags skyld de halvvisne sommerblomster uden for Netto, der dør med det samme fordi de ikke er blevet vandet. De opfylder kun ens behov et øjeblik og er billige nok til at man bare gentager købet næste uge … Og nu er delvist mig der er downbeat. God mandag 🙂

    • Glad for at du synes om det. Og ja den ambivalente følelse du beskriver er også en jeg sidder med. At tage et skridt tilbage og overveje alle køb, burde være normen.

  • Super godt skrevet!
    Jeg er glad for at de danske medier endeligt begynder at fokusere på fast fashion. Skal helt klart se operation X i dag.

    Og jeg synes slet ikke det har været et tungt indlæg, jeg har læst den fra start til slut helt uden problemer.

    • Hvor er du sød. 1000 tak for den feedback. Og ja altid godt når medierne tager de her emner op 🙂

  • Hvis man skulle finde bare en lille smule silver lining i den her sag, så ser jeg det som at alt inden for bæredygtig livsstil er en del af større learning curve. Gu’ er det da rædselsfuldt, at det foregår sådan på nuværende tidspunkt, men takket være programmet kommer der fokus på det, og vi kan sammen tage ved lære af det og forbedre os. Det er svært at gøre noget ved et problem, før man ved, det eksisterer!

    Hermed slut for ukarakteristisk mandagsoptimisme, haha 😉

    • Det er da dejligt med optimisme. Tak for det Lisbeth, det tror jeg vi er flere der har brug for idag.
      Jeg læste faktisk også et citat i morges:
      “Gør det så godt, som du ved hvordan du kan – når du bliver klogere, så gør det bedste du kan med den nye viden” eller sådan noget (sikkert klogere formuleret)
      Jeg håber dog også det kan være en “learning” curve for nogle bevidste forbrugere om at man skal støtte andre mærker. Har desværre ringe tillid til at de omtalte firmaer ændrer sig…

  • Dit indlæg er lidt mere konstruktivt end en del af de opslag jeg ser på Facebook lige nu. Du lægger dig på samme spor, som min ven Laura, der taler for at skabe opmærksomhed på problemet, tak for det.

    De opslag, der er til at blive irriteret over, er dem fra alle de, der mener, at vi (læs: de) bare klarer ærterne ved at holde sig til genbrug, men allerhelst til at arve gratis tøj fra os andre. Hvor tror de, at tøj, der kan holde til at gå i arv kommer fra (indsæt gerne Face palm).

    For mig er den sidste model den yderste form for at stikke hovedet i busken.

    Har ikke mulighed for at se programmet, så skriv lige lidt om, hvad du tænker efter det …

  • Jeg ved altså ikke helt, om jeg køber, at problemet er de lave priser. Jeg er enig langt hen ad vejen, både i at det er helt fair, at mindre virksomheder med høje standarder for bæredygtighed tager en tilsvarende pris for deres produkter og også, at verden ville være bedre, hvis flere var lidt mere villige til at betale mere for deres tøj. Hvad angår det sidste tænker jeg dog, at det ikke så meget er et “mode-spørgsmål” som det er et kulturelt livsstilsspørgsmål, hvor lavere tøjpriser kan være med til at finansiere, at man personligt får lidt bedre råd til en højstatus-livsstil i øvrigt, og at i prestigen i dét skal sænkes, før man kan begynde at se fremskridt på folks villighed til at betale for tøjet. Men ærligt talt, H&M har et årligt overskud på ca 15 mia svenske kroner! Det er altså mange penge! Jeg kan simpelthen ikke se, at de skulle rode sig ud i uoverstigelige økonomiske problemer, hvis de gav deres syersker et par kroner mere i timen og bestilte lidt mindre mængder, men stadig solgte deres tøj til ca samme pris som nu?

    • Det er en god pointe, Hazel. Den med, at det ville være fint, hvis det i videre omfang blev ansat for helt fint, at man mere eller mindre har det samme på hele tiden. Jeg stønner nærmest over, at folk går ud og køber “anledningstøj” for formuer eller har mærkelige systemer, hvor tøj flytter ind og ud af garderober kombineret med rituelle skemaer over, hvad der SKAL indkøbes for at livet går videre de næste tre måneder. Tænk, hvis tøj bare var pæne ting, der havde både en funktion og en æstetisk værdi på linie med møbler, som meget få af os skifter rituelt ud flere gange om året, eller køber et nyt spisebord, fordi der er rund fødselsdag eller bryllup i familen eller vennekredsen …

      • Anledningstøj er det værste 😉 Ideen om at man ikke kan have noget på flere gange, må dræbes – jeg ved bare ikke hvordan.
        Og ja kunne være godt hvis man tænkte tøj som spiseborde, men jeg tror at mange af os læser mere identitet ind i vores tøj end vores spisebord. Jeg gør i hvert fald.

        • Liselotte Willer 21/10/2017 at 00:57

          Ha, ha, har et meget personligt forhold til møbler p.g.a. min interesse for arkitektur, herunder møbelarkitekter. Men måske er det bare noget andet med et Ikea-møbel 🙂

    • Tak for dine altid tænksomme kommentarer søde Hazel.
      Du har helt ret i at H&M sagtens kunne betale mere i løn hvis de ville – men det vil de ikke hvis de er de eneste.
      Grunden til at jeg siger at prisen er problemet, er ikke den pris firmaer sætter, men den pris jeg oplever at vi, forbrugerne, er villige til at give. Og uden for vores lille ansvarlige bobbel er den desværre virkelig lav.

  • Marianne Luna 17/10/2017 at 14:13

    Rigtig godt indlæg, Johanne! Og slet ikke tungt (men nu skriver jeg også selv lange indlæg).
    Det er så vigtigt, at det er kommet frem.

    Ang. at købe bæredygtigt tøj udenfor Kbh, så er der heldigvis webshops. Jeg kan rigtig godt lide at prøve tøjet først, men vil stadig hellere alternativet: Webshops med bæredygtigt tøj fremfor butikker uden. Håber dog meget, at udvalget stiger i Aarhus.

    • Det er skønt at du hellere vil købe godt tøj på nettet.
      Jeg er dog selv rigtig glad for butikker fordi jeg har brug for at røre ved tingene.

  • Det er desværre ikke nogen nyhed at dette foregår, Hvis du savner brands som laver bæredygtigt tøj så tjek dette ud http://www.sandermann.net det er the real deal 😉

    • Hej Lone. Jeg ved ikke om du lige er kommet til, men bæredygtige brands er netop grundstenen i denne blog 🙂
      Tjek fx min shoppingguide: http://bedremode.nu/sustainable-shopping-links/
      Sandermann er et spændende brand som jeg også har et halvt øje på for tiden.

      • Jo du har ret, jeg er lige kommet til og har ikke set din blog før 😉 og jeg vil da helt klart kigge forbi, og se spændende nyt. Dejligt at du tager emnet op og er med til at skabe opmærksomhed og støtte til brands som prøver at gøre det rigtige for mennesker og miljø.

  • Tak fordi du tager emnet op, Johanne. Og det er fint at du ikke altid er up-beat, det skal du virkelig ikke tænke på 🙂 Men det er velskrevet og ikke tungt.
    Jeg har længe haft et ret anstrengt forhold til H&M og følt at deres grønne tiltag langt hen af vejen er green-washing (og hvis der er noget jeg ikke kan udstå, så er det folk der siger ét, men gør noget andet). Jeg opfatter helt ærligt deres indsamlings-program mere som et forsøg på at overbevise deres kunder om at det er godt at købe – mere – nyt tøj, da de jo nok skal tage ansvaret for det gamle. De gør det i hvert nemmere at legitimere…

    Personligt, så gør jeg meget ud af at have så lille en garderobe som muligt. Det synes jeg personligt, der er noget af det vigtigste man kan gøre. Nogle gange er det bæredygtigt, nogle gange ikke. Men det er altid af super kvalitet og det er altid yndlingstøj. Jeg gør også en dyd ud af at passe på tøjet og vaske så lidt som muligt. Dét synes jeg alt i alt er mest respektfuldt overfor naturen og de mennesker, der har lavet mit tøj. Mine veninder korser sig dog når de ser mit tøjskab – der er ikke meget 😉

    • Det er sjovt at du nævner den skepsis, for jeg har ikke haft den i lige så høj grad. Jeg synes meget peger på at det de rent faktisk gør med recycling-programmet er rigtig godt – og de er med til at investere meget i genanvendelses teknologi, hvilket er super godt.
      Men der går nok lidt tid før jeg giver H&M taletid her på bloggen igen.

      Og ja, en lille velvalgt garderobe er helt sikkert et godt fundament. Fedt at det virker for dig – og kan godt være dine veninder korser sig, men måske de kommer til dig for råd en dag 😉

  • godt indlæg 🙂 jeg er gal over det over forbrug der har været i mange år i mode branchen og jeg går så meget ind for genbrug 🙂

  • Virkeligt godt og nuanceret indlæg, det er SÅ vigtigt at vi som forbrugere griber i egen barn og handler derefter.

    De firmaer der er omtalt her har kun interesse i at tjene flest penge hurtigst muligt. Vi må selv skrue ned forbruget og øve os i at vide, at det ikke er de ting vi ejer, der definere hvem vi er. Det er den måde vi handler og de værdier vi agerer udfra.

    Jeg selv er ikke god nok til det, men øver mig hver dag og hvor ville jeg ønske at jeg som provinsborger havde bedre muligheder for at shoppe bæredygtigt.