Fremhævet Guides

5 shopping principper

14.10. johanne i pink serendipety4

14.10. johanne i pink serendipety2Nu er det jo lønningsdag og det ved jeg kan få mange ud og shoppe. Jeg undrede mig en gang over hvorfor mange centre m.m. holdt åbent første OG sidste weekend i hver måned, men det er jo netop for at fange lønningsdagen, og sørge for at have åben når folk har penge at bruge. Jeg har nu aldrig været en der farede ud og shoppede så snart lønnen gik ind, men derfor kan jeg stadig godt lide det. Jep jeg indrømmer; jeg kan godt lide at shoppe. Især i butikker. Det med at gå rundt og kigge på alt det nye, og mærke på alle kvaliteterne. Gerne med en god veninde eller familien. Men hvordan kan man forene lysten til at shoppe, med at være en etisk forbruger? Det tænker jeg selvsagt meget over. I november og december vil jeg prøve at give et indblik i forskellige tilgange til forbrug for forhåbentlig kan give stof til eftertanke. (jep teaser) Men i mellem tiden har jeg prøvet at finde frem til 5 shopping principper. Jeg har fået lidt hjælp fra google, for heldigvis findes der en del råd til sådan noget.

1. Shop “bedre” for din egen skyld. Beslutningen om at shoppe etisk er min egen og derfor er nummer 1, at jeg ikke skal dømme andre for deres valg, også selvom vi shopper sammen. Det bedste jeg kan gøre er at oplyse om mine valg og fravalg, men ikke presse nogen. Selvom jeg vælger at udgive 3 artikler ugentlig, om hvordan man får mere bæredygtig mode ind i sit liv, betyder det ikke at jeg skal hverken dømmer eller belære venner og bekendte. (tip lånt fra denne guide)

2. Vælg “bedre” materialer. Jeg prøver at vælge materialer som jeg ved, er en lille smule “bedre”. Dette er det nemme valg, fordi det er lovpligtigt at der skal stå i care-label. Der findes en hel del muligheder her, så det er altid det første jeg tjekker. Dette inkluderer øko-materialer, regenererede materialer samt modal og tencel. Hvis et firma har taget sig den “ulejlighed” at vælge en øko bomuld eller en genbrugsuld (eller uld hvor det er dokumenteret hvor det kommer fra) så viser det at de tænker lidt længere. Det vil jeg gerne støtte.

3. Gå efter Certifikater. Jeg tjekker efter certifikater. Det kan være GOTS for økologi eller Oeko-Tex for kemikalier (Også kaldet confidence in textiles). Det viser mig at firmaet bag har gjort sig den ulejlighed at opnå et certifikat, og at de arbejder seriøst med at blive bedre, samt er villige til at lade andre tjekke deres arbejde. (tip lånt fra denne guide)

4. Overvej at betale lidt mere. Hvis det virker til at være for billigt – så er det nok. Denne er svær, for selvom pris og kvalitet ofte hænger sammen, kan det være svært at gennemskue. Større firmaer kan få bedre priser osv. Men hvis noget er så billigt at det får mig til at tænke over, om der overhovedet har være lavet af ordentlige materialer under ordentlige forhold, så står jeg af. Derfor hellere betale lidt mere for noget jeg ved er i orden. Faktisk har jeg ændret meget syn på hvad en “fair” pris er. (tip modificeret fra denne guide)

5. Køb lokalt – om muligt. Dette tip findes i de fleste guides, men da de fleste guides jeg har fundet også er enten Engelske eller Amerikanske, er de lidt sværre at oversætte. Der findes nemlig – i modsætning til i Danmark – stadig noget tøjproduktion både i England og USA. Den måde jeg bruger tippet på er altid at overveje hvor tøjet er lavet. Hvis der står et vesteuropæisk land føler jeg mig lidt mere sikker (selvom jeg selv har skrevet før at man ikke kan være sikker). Ellers bruger jeg det ift at støtte Danske modevirksomheder, gerne små om mellemstore. Også selvom de lægger deres produktion langt væk; fordi jeg har en ide om at nogle af dem gør mere, for at overvåge deres produktionsforhold.

Når alle regler skal følges kan man godt nogle gange gå tomhændet hjem, og jeg køber også for de fleste ting på nettet – eller ting jeg har undersøgt på nettet og så været ude og finde i butikken. For den altoverskyggende regel eller tip må altid være at undersøge sagerne til bunds og så tage en beslutning om hvad der er vigtigst for dig. Shopping må gerne være sjovt og hyggeligt. Måske vejer økologi højest i dit liv, og så er det værd at følge. Måske synes du det er vigtigt at støtte Europas tøj-produktion? Hvad er vigtigt for dig?

14.10. johanne i pink serendipety3Nej jeg har ikke fået lyserøde striber i håret, det er photoshop der lige gav håret en sjov tone. Men det er da sjovt at se hvordan det ville se ud hvis jeg gav det nogle lyserøde totter… Jeg er ikke afvisende. Trøjen er den fine lyserøde sag fra Serendipity.

ENGLISH: I like shopping – I have to admit it. Going through shops with a good friend is something I do enjoy doing. But since I have ethics, I have tried to come up with some principles that can help med shop. I have asked google for help, because there are other great guides for ethical shopping out there.
1. Shopping ethically is my choice, and I should not be lecturing or judging others, especially my shopping companions.
2. I go for what I call “better” materials, which are organic, recycled or tencel/modal – because it shows med the company cares.
3. I also check for certificates. Again it shows that the company cares and are willing to have their work checked.
4. Consider paying a little more – or at least consider if things seams to cheap – they probably are.
5. Buy as local as possible. If you live in a country with some remaining textiles production, do support it. If not, then consider with yourself what local means to you.
The final reminder is always to educate yourself. But keep shopping fun, and choose what is important for you and go for that. And please tell me what it is when you find out.

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

6 kommentarer

  • Besvar
    Ganske Enkelt
    31/10/2014 at 12:01

    Truth be told – jeg har svært ved at se, hvordan man kan forene “lysten til at shoppe” med bæredygtighed. Så snart det handler om at købe, fordi man har lyst – ikke fordi man har brug for tingene, så går det bæredygtige element vel af det?

    Ingen kritik af indlægget, for det er yderst fint sat op, men i min verden kan de to ting bare ikke rigtigt forenes?! Måske er det bare mig, der har det sådan – du er i hvert fald velkommen til at give mit standpunkt lidt modspil 🙂

  • Besvar
    Liselotte
    31/10/2014 at 16:27

    Her er jeg faktisk også lidt med Thea.

    Forbrug for sjovt og ikke efter behov er ikke bæredygtigt, heller ikke når jeg slæber det ene magasin hjem efter det andet, for det er der jeg har mit ubæredygtige sjov (selv om den finske statsminister nok vil glæde sig over, at der stadig er nogle, der forbruger papir!). Mærkelig nok får jeg styret min lyst til nyt ved at se billeder.

    Bæredygtighed for mig er at købe det nødvendige i en bedst mulig kvalitet, så det ikke lige skal skiftes ud og helt produceret miljømæssigt og socialt så bæredygtigt som muligt.

    Den der vejer tungest hos mig er den med, at det ikke skal skiftes ud lige foreløbigt, så derfor giver det slet ikke mening at kigge efter nyt for sjov.

    • Besvar
      johanne
      31/10/2014 at 17:14

      @Liselotte og Thea. Jeg vil prøve at svare jer begge i en.
      Der er mange der mener at mode og bæredygtighed aldrig bliver 100% forenet grundet modens konstante brug for fornyelse. Det kan jeg til en grad godt være enig i. Når man både arbejder med og studerer mode og bæredygtighed kommer det til at stå lysende klart at verden (og de fleste mennesker i den vestlige verden) ikke har brug for flere nye ting. På den måde bliver næsten alt tøj-forbrug mere eller mindre lyst betonet. Svaret til dette kan hurtigt ses som at man skal stoppe alt forbrug fuldstændigt. Men det svar er jeg ikke klar til at bruge.
      Så ja, jeg synes det er okay at have lystbetonede køb, så længe de støtter en retning som jeg går ind for. Jeg er (Heldigvis eller uheldigvis, alt efter hvordan man ser på det) ikke i en situation hvor det er økonomisk muligt for mig at opfylde alle mine lystbetonede shopping drømme, men samtidig er jeg også i en sådan situation at jeg kan tillade mig at kigge ud over hvad der er behov, og derfor have lyst til ting. Og det reagerer jeg lejlighedsvis på – med glæde.
      Jeg vil også gerne hylde mådehold, samt at købe ting der holder for evigt (hvilket jeg godt kan se ikke kom så tydligt frem netop i dette indlæg)
      Jeg er super glad for jeres kommentarer, for det er altid fedt at skabe debat.

  • Besvar
    PIXELS OG POESI
    03/11/2014 at 21:28

    Jeg synes at I alle tre har nogle rigtig gode pointer. Når det er sagt, så synes jeg dog at “behov” efterhånden er et noget udvandet ord i den her sammenhæng. Jeg tror i hvert fald at de fleste, der lever med samme vilkår som os, køber af lyst og ikke af behov. Jeg kan godt synes det er rart med et ensfarvet tørklæde – det får min garderobe til at hænge sammen, men jeg kommer ikke til at fryse min hals hvis jeg ikke køber ét. Generelt BEHØVER jeg ikke købe tøj de næste mange år, for det vil tage mig noget tid at få slidt det op, som jeg har, og den situation tror jeg egentlig der er mange, der sidder i.

    • Besvar
      johanne
      05/11/2014 at 18:28

      @Betina – tak for dit input 🙂

  • Besvar
    Jeg bliver nødt til at overgive mig til en shoppeliste | BedreMode.nu
    04/02/2015 at 13:11

    […] er min klare intention at disse køb skal opfylde mine egene regler for “bedre” valg (se nogle af dem her), og derfor er jeg ikke sikker på, at jeg vil kunne finde dem alle i løbet af året, inden for […]

  • Skriv en kommentar