Jeg tænkte at jeg ville tjekke lidt ind og fortælle om hvordan mit liv ser ud lige nu. Jeg ved ikke om det er vigtigt for dig, og hvis ikke kan du hoppe direkte til de næste outfits.
Lige nu synes jeg hverdagen er for vild, overvældene, og en smule stressende. Jeg drikker meget kaffe med seje mennesker, og skrive en hel del mails. Siden jeg blev færdig med studiet 4. januar har jeg ikke haft en plan – ud over et ønske om at kunne tjene penge på nogle af de ting jeg holder af.
Jeg har valgt ikke at melde mig ledig, fordi jeg tror på at jeg kan finde på en løsning. Lige i starten består den løsning af små-jobs og freelance grafisk arbejde. Det er vigtigt for mig lige nu, at have meget tid til Sustain Daily, fordi jeg tror der er et kæmpe potentiale for os i 2017. Derfor er jeg heller ikke igang med at søge fuldtidsjobs der vil låse alle mine timer.
Jeg tror på at nye muligheder skal opstå. Jeg er ikke så overtroisk eller sådan en der sætter min lid til universet, men lige nu føles det som om jeg bare skal være i “det” – livet, processen og det som sker. Hvor overvældende det så er. Er der nogen af jer som har stået i samme situation?
Dag 7:
Så kan vi komme igang med at snakke tøj og outfits igen. Jeg vil gerne indrømme at det begynder at kede mig lidt, men jeg synes faktisk at denne omgang outfits er rigtig gode.
Jeps, det er fjerde gang at jeg har juna sweateren på. Hvad kan jeg sige – den er bare skøn! Denne gang i kombi med skjorte og nederdel. Jeg elsker skjorte og sweater kombinationen, men synes måske det bliver lidt for “sødt” med en nederdel. Uden for udfordringen havde jeg tilsat et par jeans i stedet.
Jeg føler mig smart i tøjet og det er vigtigt. Som sagt ville jeg normalt vælge jeans til den her overdels kombi for at føle mig helt tilpas.
Dag 8:
Her er et af mine yndlings outfits fra udfordringen. Striber + lange lag + cool bukser og så kører vi. Generelt synes jeg ofte at et outfit som består af tre dele er mest vellykkede. Som om man bare har gjort sig lidt ekstra umage.
Jeg føler mig super smart i det her outfits, og egentlig også ganske tilpas. Faktisk endnu mere tilpas end jeg gjorde da jeg tog disse billeder. Jeps – de er alle sammen skudt på forhånd (undskyld hvis det er snyd). Jeg har nemlig valgt at lægge bukserne op, så de kan bruges med mine flade støvler.
Da jeg fik bukserne (gave fra Agency V) syntes jeg at det var fedt at de var så lange, fordi det ser mega godt ud med de høje støvler. Men det er en stopklods for at bruge dem, og jeg kan mærke at jeg faktisk stresser lidt over at skulle have de støvler på… Så hellere lidt mindre flare og et par sko hvor jeg føler jeg kan erobre verden.
De næste 3 dage er jeg i Aarhus, og her er det jo super smart at være en del af den her udfordring. For så ved jeg ligesom hvad jeg skal pakke og have på. Sidst jeg lavede udfordringen konkluderede jeg også at den ville passe virkelig godt til en ferie, fordi lige nu ligger de andre fine ting i mit skab bare og kigger forurettet på mig. Og ser pludselig meget mere spændende ud.
Jeg er faktisk helt vild med outfittet på dag 7! Og synes overdelen passer mega godt til nederdelen, da jeg synes det skaber en lidt rå kontrast. Haha 🙂 Jeg ville selv have svært ved udfordringen da jeg sjældent går i det samme tøj, men mixer på kryds og tværs. Måske ville det faktisk være en god udfordring for mig 🙂