Følelsen af at sætte sig et mål og nå det, er ret fed! Det var det der skete for mig i foråret, hvor jeg ledte efter praktik. Jeg havde skrevet en liste med 3 firmaer, og besluttede at starte fra toppen af listen, og kun arbejde på én ansøgning af gangen. De første jeg ringede til var selvfølgelig Aiayu, fordi de for mig står som nogle af de sejeste inden for dansk bæredygtig mode.
I kan nok godt gætte hvordan resten af historien ender, og i dag tager jeg hul på min 3. uge hos dem. Jeg skal være her indtil 6. september, og føler mig super heldig at få lov til at få et intimt indblik i virksomheden – samt faktisk være med til at hjælpe de søde mennesker som jeg nu har lært at kende.
Mine arbejdsopgaver er meget forskellige, og ikke to dage har hidtil været ens. Sommerferie bliver det ikke noget af for mit vedkommende, fordi jeg hellere vil lære så meget så muligt. Jeg får både indblik i design, indkøb og salg. Især er det spændende at være i en værdi-drevet virksomhed, hvor der samtidig ikke gåes på kompromis med design og kvalitet. Hvis en sweater kommer hjem, og ikke er i den rette kvalitet, så får fabrikken det at vide, og den sendes ikke ud til kunderne. Samtidig bruger de meget tid på at uddanne kunder i historien bag, og det man støtter gennem et Aiayu produkt.
Indblik i min hverdag fra øverst venstre. 1. Flødebolle fra lagkagehuset til en lang dag på kontoret 2. Smukt sengetøj, i et showroom der også skal holdes pænt 3. Man er ikke fashion-praktikant hvis man ikke har pakket goodie bags mindst en gang 4. Farveprøver og et fint kontor 5. Plakater som fortæller historien skal pakkes 6. Denne trappe – smuk men træls at bære kasser op og ned af.
Jeg glæder mig meget til resten af sommeren, og denne smag på arbejdslivet. Hvis I har nogle spørgsmål om livet i en bæredygtig modevirksomhed, vil jeg prøve på at få dem besvaret.
Outfit:
Jakke i Lyocell – H&M Conscious fra 2012
Strik i Lama/silke blanding – Aiayu
Net i øko bomuld – Aiayu
Jeans – Laurie (gave)
Så spændende med din praktik, Johanne. Ved du hvornår den lyseblå skjorte kommer igen?