Cardigan, Aiayu // Skjorte, Rent tøj 280 kr.
Jeg måtte lige gnide øjnene og læse en ekstra gang, da jeg faldt over årsberetningen for dette firma. På en enkelt side havde de formået at gøre det som jeg ikke har set et eneste firma gøre; nemlig ligge næsten alle oplysninger om firmaet, dets værdier OG leverandører åbent frem. I et sprog som alle kunne forstå. Jeg spærrede øjnene ekstra op, efter jeg så hvordan de skrev om at sige afsked til nogle leverandører fordi de ikke var økologiske nok, og hvordan de fortsat arbejde med andre der levede op til deres strenge krav. Et firma som kunne skrive så klart og åbent om deres værdier og hvad de konkret gør, måtte helt klart være nogle som dagligt spurgte sig selv spørgsmålet “Er det her bæredygtigt nok?” – og kunne finde på at udelukke produkter hvor svaret var nej.
Det er er ikke en tilgang jeg har set andre steder; Jeg har hidtil mest vist mærker som gør meget ud af at designet skal komme først, og derefter må man sørge for at lave et så bæredygtigt et produkt som muligt. De kommer helt sikkert også rigtig langt, men mange mærker underspiller formidlingen af dette. Jeg har før efterspurgt at mærker skriver omkring hvad de gør, på et sprog som almindelige mennesker forstår. Derfor kunne jeg ikke modstå at vise netop Rent tøj, som et eksempel.
Jeg havde besluttet mig for at ville lave et indlæg om Rent tøj allerede inden jeg havde kigget grundigt på deres produkter. De fleste er lavet af økologisk bomuld, hør eller hamp. Udelukkende naturlige materialer, og under fair-trade eller bedre forhold. Med alt respekt for deres forretningsmodel (kæmpe respekt faktisk) må jeg sige at det meste var lidt kedeligt. Og bestemt ikke moderne. Ikke på den der slow-fashion-ikke-moderne-men-über-klassisk måde, men mere på den lidt outdatede måde. Og jeg kunne ikke se mig selv i ret meget af tøjet. Altså ud over basis t-shirts i de fleste farver. Alle kan vel bruge en hvid t-shirt? Denne skjorte er det tætteste vi kommer. Den er lavet i Kina, af en leverandør der hedder Ecodesign. På hjemmesiden kan jeg læse mere om netop den leverandør; fx at de betaler 20 % mere end mindstelønnen og lever op til internationale arbejdsmiljøkrav. Nårh ja, så er den også lavet i 100% økologisk Hamp, som er en plante der vokser meget hurtigere end bomuld, optager mere CO2 og bruger mindre vand når den dyrkes.
Det eneste andet firma jeg er stødt på, der har samme system med åbenhed omkring leverandører er People Tree, hvor man også under hvert produkt kan læse mere om leverandørerne.
Det er en fin skjorte, og jeg fik også set nogle af deres sweatshirts i hamp/bomulds blanding, som var gode basis pieces. Skjorten ville jeg dog mest bruge under noget, stylet som her – eller selvfølgelig til sommer hvor man kan smøge ærmerne op. Hamp er nemlig lidt som hør, i og med at det er fantastisk at have på når det er varmt. Men det er ikke et design der er to-die-for.
Med en cardigan fra Aiayu og et stort tørklæde er det, hvad jeg ville kalde et hverdags lækkers outfit.
Rent tøj har super gode værdier og man er slet ikke i tvivl om at man sidder med et produkt der er lavet med størst hensyn til miljø og de mennesker der har lavet det. Desværre indgyder hverken webshop eller produkter en følelse af “Uhh det her har jeg virkelig lyst til at have NU!”. Det er mere fornuften der fortæller mig at jeg skal huske det, når mine basis t-shirts skal udskiftes. (De har nu nogle rigtig fine Herre-skjorter også, som ikke føles som kompromis mellem design og bæredygtighed)
Ville du gå lidt på kompromis med design for at få et produkt som var 100 % dokumenteret bæredygtigt og ansvarligt? Eller hvad er vigtigst for dig?
Jeg har det nok ligesom dig – på den ene side synes jeg det er fantastisk med så høj gennemsigtighed, og det vil jeg gerne støtte. På den anden side tiltaler det mig ikke rigtigt rent æstetisk, og selvom jeg føler mig rigtig overfladisk ved at have det på sådan, så betyder det altså alligevel noget.
Jeg vil dog helt klart huske dem næste gang jeg skal bruge en basis t-shirt eller skal have nye håndklæder.