Outfit: Modeuge og lidt om den ikke eksisterende hverdag

Outfit: Modeuge og lidt om den ikke eksisterende hverdag

Outfit: Modeuge og lidt om den ikke eksisterende hverdag 3456 5184 BedreMode.nu

Johanne bedremodenu 2

Johanne bedremodenu 1

I dag starter modugen. Det er ikke noget der berører de fleste almindelige mennesker – heller ikke selvom de egentlig går op i hvad de har på. Det er helt okay, men jeg kan ikke holde mig væk fra sådan et spændende brancheevent.

Jeg starter ud i aften med en lille slow fashion gathering sammen med Christina og forhåbentlig også andre seje personer. Arrangementet er faktisk åbent, så du kan også komme forbi!

Torsdag morgen står den så på reception hos den franske ambassade, hvor Eva Kruse får overrakt en pris. Det er ikke fordi jeg normalt tager afsted når random mennesker jeg ikke kender personligt får en pris, men jeg synes Eva Kruses arbejde med Fashion Summit er spændende at følge – og så er det lidt glamour over at starte dagen på en ambassade…

Videre på messe, hvor jeg altid opdager nye seje brands – som jeg selvfølgelig nok skal fortælle jer om. Torsdag aften og fredag aften står også på sociale arrangementer, så der skal nok være nok at tage fat i. Og masser af anledning til tøjkriser.

Hvis I selv vil have et skud modeuge, er det værd at tjekke Copenhagen Fashion Festival, hvor alle de åbne events er beskrevet. Og tænd gerne for DR K hvis du bare vil se flot tøj, da de ofte streamer de bedste shows.

Modeugens sjoveste indslag står Altivisten for. Se med her

Johanne bedremodenu 3

Jeg har ikke rigtig nogen vaner i min hverdag endnu. Men fra denne uge har jeg et kontor og arbejde på. Det tror jeg bliver rigtig godt for mig. Samtidig prøver jeg at gøre mandag til min møde-dag hvor man kan se mig cykle byen tyndt for at møde søde og seje mennesker. Forhåbentlig også nogle kunder.

De andre dage bliver et stort mix af kontor arbejde, billedopgaver, planlægning, events og 1000 andre ting. Det kræver noget af en garderobe, og derfor er jeg begyndt at leje med tanken om en slankere garderobe. Hvorfor spilde tid på alt det der ikke er favoritter, når hver dag kræver at man er super skarp?

Johanne bedremodenu 4

Outfit detaljer

Jeg prøver at bruge de her bukser mere – de er især gode til kolde dage hvor jeg skal meget forskelligt, fordi de skjuler uld underbukser perfekt. Jeg syntes egentlig at de gjorde sig bedst til en mere fittet jakke, men i dette outfit elsker jeg løst på løst looket.

Da Emma skød billederne sagde hun “jeg ved ikke om de er gode, der sker ikke så meget” – og det er helt rigtigt, et outfit hvor der ikke sker så meget, men jeg følte mig samtidig virkelig smart.

Hat, frakke og tørklæde er fundet i genbrug
Strikbluse fra H&M Conscious – lavet i genbrugsuld og genanvendt polyester
Bukser fra fillippa K – tencel/bomulds blanding
Støvler fra Ellos – vegetabilsk garvet læder

Er du typen der lægger mærke til modeugen?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
1 kommentar