2015 bliver helt klart et år hvor vi vil høre ordet “bæredygtig” rigtig rigtig mange gange. Det har allerede været et buzz-word i år, men jeg forudser at det bliver vildere næste år.
Men hvad betyder det egentlig? Jeg oplever at de fleste har en eller anden form for definition, der minder om min, men også steder hvor ordet bruges i en hel anden betydning.
I 2014 var der fx en forening som pludselig fik meget omtale, og det var foreningen “bæredygtigt landbrug”, fordi de tiltrak mange nye medlemmer i løbet af året. Fedt, tænkte jeg, nu får vi flere landmænd der gerne vil gå igang med økologi osv. Men det kunne ikke være længere fra sandheden, for de brugte ordet udelukkende om økonomisk bæredygtighed og talte endda åbent for mere sprøjtegift.
Hvis man skal kigge på hvad det officielt betyder, så findes der ikke nogle håndfaste definitioner. FN prøvede i 1987 at komme med én på bæredygtig udvikling; “Udvikling, som opfylder nutidens behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” Jeg synes selv at denne definition er den absolut bredeste formulering man kan finde, men stadig en rette snor.
Wikipedia (nu går jeg ikke på uni, så jeg må vel gerne bruge dette som kilde?) skriver at bæredygtighed er “et udtryk for en teknologis eller en kulturs slid på naturresourcerne” Omend en mærkelig formulering, passer det meget godt på hvad den populære holdning til bæredygtighed er, nemlig noget der har med natur og miljø at gøre.
Den store danske som er et dansk webleksikon har faktisk slet ikke en definition på ordet bæredygtig alene, og derfra kan man udlede at det egentlig kun giver mening sat sammen med noget andet. De foreslår; bæredygtig udvikling -kommunikation og -kemi.
Den definition jeg selv synes er mest passende kan ikke koges ned til en enkelt sætning, men handler om at omfavne tre ting; Økonomisk bæredygtighed, Miljømæssig bæredygtighed og Social bæredygtighed. Det kan også beskrives i form af det man kalder den tredelte bundlinje som beskrives ved People, Planet, Profit, altså at hvis noget skal være bæredygtigt skal det
1- Tage hensyn til alle involverede personer, og give dem de bedste forhold og muligheder.
2- Tage hensyn til naturresourcer og efterlade dem så intakte så muligt.
3- Være økonomisk smart og kunne tjene penge.
Bæredygtighed er kun tilstede hvis alle disse hensyn er tilstede. Denne artikel beskriver det meget godt, netop som et holistisk begreb. Jeg har hørt folk sige at noget var u-bæredygtigt, hvis det fx ikke overholdt alle tre hensyn, men jeg mener ikke som sådan, at der findes en modsætning til bæredygtighed. Her på bloggen bruger jeg dog ordet konventionelt, og det benævner den måde “man plejer at gøre tingene på” – uden at tage forskellige hensyn. Jeg viser heller ikke udelukkende ting som er bæredygtige, helt ind til benet, og bruger derfor min egen definition “bedre” – dvs hvor der enten er taget hensyn til miljø eller mennesker – dog allerhelst begge. Jeg tror der er brug for at debatten omkring bæredygtig mode har brug for at blive mere nuanceret for at vi ikke mister folk, eller troværdighed. Netop fordi det mange brands gør ikke altid er 100% bæredygtigt efter bogen (og forskellige folks opfattelse af ordet) kan en løs brug af ordet skade mere end det gør godt.
Der er nogle andre benævnelser som også er misvisende, men som ikke lover præcis lige så meget; eco-chick eller eco-fashion bruges i udlandet meget, og benævner oftest produkter som er lidt mere miljøvenlige. Dog har det hos nogen jeg møder også en lidt “brun og hampagtig” smag. Nogle påtager selv en label som slow-fashion, og det anses også som være i den bæredygtige familie.
Hvis det stod til mig skulle vi bare kalde ting det der er, for så tror jeg også at flere vil blive bedre til at vide hvad ting er; nemlig hvis noget er økologisk så kalder vi det økologisk, hvis det er fairtrade eller lignende så kald det det, hvis det er genbrugt osv… Jeg er personlig ret mistroisk hvis jeg hører at fx en fødevare bliver beskrevet som “bæredygtigt produceret”, fordi det kan betyde så meget. (Det er fx hvad Knorr gør, har jeg læst i et par blogindlæg om deres nye produkter. Det bliver jeg så ærgerlig over, for i virkeligheden betyder det ikke så meget)
Jeg vil ende med nogle citater.
“Tanken om, at bæredygtighed lover en mindre verden, er sandt i den forstand, at det kræver mindre affald, forurening, skader, ødelæggelser, udpint jord, forgiftede arbejdere, døende vandområder, mm. Men det varsler ikke om en monokromatisk verden af brune kitler og ris. Bæredygtighed er forløberen for større mangfoldighed og valg, ikke mindre” – Paul Hawken i Fashion & Sustainability.
“Bæredygtighed er en ny måde at adressere en ældgammel bekymring: at sikre, at vores børn og børnebørn arver en fremtid der er mindst lige så god som i dag, hvis ikke bedre. Vi ønsker at sikre, at den måde vi lever vores liv er bæredygtigt – at det kan fortsætte og forbedres i lang tid.” fra Guidelines II
Dette har været et indlæg som har været lang tid undervejs, og er stadig ikke komplet. Men jeg synes at det er vigtigt lige at sætte nogle ord på. Det ville være fantastisk at høre hvad du tænker når du hører at noget er bæredygtigt? Og om du synes det ville være sundere med en klar definition af ordet, eller at vi skal være mere nuancerede om hvad vi kalder ting?
Knaldgodt indlæg, Johanne! Man kan virkelig mærke, at du har arbejdet med det 🙂
For mig er en af de helt store problemer ved bæredygtighed, at vi har været nødt til at lave et explicit begreb for noget, der burde være et implicit vilkår ved alting. At vi ikke gik overgevind… Begreber som bæredygtighed og slow-fashion udspringer jo af en kultur, hvor der bliver drevet rovdrift på naturen og hvor design er noget man køber og smide væk igen. Jeg vil virkelig gerne derhen, hvor bæredygtighed – der for mit vedkommende handler om en holistisk balance (shit, et en hippie formulering) der vedrøre alt fra arbejdsliv og familieliv til økonomi og forbrug var noget, der faldt os naturligt. For mig er begrebet bæredygtighed dermed et nødvendig onde – et bredt begreb, der forsøger at spejle det overdrev vi generelt set er ude i som vestlig kultur (siger ikke at andre kulturer ikke også har problemer).
Derfor tror jeg, at hvis man skal løse problemerne, så skal man et spadestik dybere. Det handler ikke om antal og om økologi – jo på overfladen, men helt grundlæggende er der noget galt, når vi som mennesker har glemt, at den her klode er vores livsgrundlag og at vi dermed er underlagt det, den kan tilbyde os. Jeg vil ikke tilbage i jordhulen, tværtimod gad jeg godt, at vi brugte vores hjerne til at tænke mere kreativt og fik løst nogle af de grundlæggende problemer fremfor at bygge videre på et økonomisk, økologisk og socialt system, der kan ikke har evnen til at sikre de kommende generationer.