Billederne her er fra i tirsdags hvor min kæreste og jeg gik en aftentur i Nordvest. Det er bare nogle hurtige mobilbilleder, men jeg synes de endte så fint at de godt kunne komme på bloggen. Især på grund af grafitti i baggrunden. Jeg elsker bare farverige byrum.
Sweateren har I set før, og den er fra Museknitwear, og jeg er mega glad for at kunne give en update på den. Som jeg skrev dengang er ribben i ærmerne dejlig stram – og det er den stadig. Det er en trøje jeg nyder at smide over mig til fx en aftentur, fordi jeg stadig elsker formen. Så altså et godt køb, synes jeg.
Det jeg dog gerne vil sige lidt om her fredag er nogle af de nyheder der er kommet på det seneste inden for den lille verden vi kalder bæredygtig mode. Det kunne jo være der var andre end mig der synes det var spændende – men svært at følge med.
– Det er kommet frem at Made in Europe ikke nødvendigvis betyder bedre arbejdsforhold. I hvert fald ikke hvis man snakker om Øst Europa og Tyrkiet. Det viser en rapport fra Clean Clothes Campaign. Den viser at mange tekstilarbejderne arbejder under dårlige forhold både ift sikkerhed og løn. En stor del af problemet ligger i at der i disse lande er en mindsteløn der slet ikke er i nærheden af hvad man behøver for at leve (kaldet fair living wage) Det er så ærgerligt at opdage, men burde måske ikke komme som en kæmpe overraskelse. Lige meget hvor ens tøj kommer fra skal man overveje om prisen kan rumme ordentlige arbejdsforhold.
– Nogle firmaer vil gerne være med til at gøre det lettere at bedømme deres miljø indsats, og et af dem er IC-company. De er nu gået igang med – i kroner og ører – at udregne deres miljø påvirkning (og besparelser). Det er super positivt og omend noget teknisk, men et stort skridt i retning af at vi kan begynde at tale om bæredygtighed på en mere oplyst måde. Det er noget som fx puma allerede gør. Det ender som en “samlet regning til naturen” – og det er ikke de enkelte tal der er vigtige, men at man får et tal der er sammenligneligt virksomheder imellem.
– Og så til de lidt sjovere af slagsen. Sloggi har lanceret (desværre ikke i Danmark) undertøj lavet af kaffegrums. Not a joke here. Der findes åbenbart et firma i Taiwan som har specialiseret sig i at lave strik kvaliteter af kaffe rester. Det er en helt ny verden, hvor alt kan genbruges.
Det var 3 lidt forskelligt fra denne helt vildt komplekse verden. Mine yndlings resourcer fra nettet findes blandt andet bag de 4 links. Og så lidt flere billeder af en tosse glad blogger. Jeg skal bruge min fredag aften på at se denne film om bæredygtig modes fremtid.
Der er ikke langt fra seriøse Johanne til fjolle Johanne. God weekend der ude.
TAK for en god omgang opdateringer på den bæredygtige front! Og STORT øv med Made in Europe – der er virkelig noget at tage fat i, når vi ikke engang inden for EU’s grænser kan finde ud af at betale en ordentlig løn.
Jeg kigger pt. på lædervarer lavet i Portugal – gad vide om tilstanden er noget nær det samme der?