Reklame – for egen virksomhed Sustain Daily, men stadig reklame
Aldrig er et stærkt ord, og ét jeg egentlig har lovet mig selv ikke at bruge. Men nu har jeg set filmen RIVER BLUE tre gange, og jeg tror ordet gør sig gældende denne gang.
Filmen viser hvordan det foregår på lædergarverier i både Bangladesh og Indien, og jeg får helt ondt i maven af at se det. Og jeg ved bare, hvis de har fået lov at filme der, så er det ikke de værste steder.
Læderproduktion i Asien er skidt for mennesker og miljø
Normalt bruger jeg ikke bloggen her til at fortælle om de dårlige sider af modeindustrien, men lige dette har gjort stort indtryk på mig. Jeg vil ikke gå i detaljer, men det er ikke rart – og jeg vil fremover være sikker på at mine læderprodukter ikke kommer fra sådanne steder.. Men så vil jeg heller ikke sige mere, for jeg synes du selv skal tage med og se filmen.
Vi har allerede vist den i Aalborg og Aarhus og på onsdag kommer turen til København. Vi har stadigvæk en halv sal at fylde, så kom frisk. Og lad jer ikke afskrække af det jeg lige har skrevet.
Jeg synes det er vigtigt at se ting i øjnene nogle gange. Det er ikke alt man kan tage ind, men dette er noget jeg kan forholde mig til – og handle på. Det samme skete da jeg så filmen True Cost. Her var det historien om bomuldsbønderne, der tog livet af sig selv med samme gift, som de sprøjtede på markerne. Det har gjort at jeg næsten kun har købt økologisk bomuld de sidste tre år.
Når jeg skriver at “læderproduktion i Asien er skidt for mennesker og miljø” så er det en generalisering, og der findes sikkert undtagelser der bekræfter reglen. Men efter at have set de her billeder, så vil jeg hellere have en regel der hedder; ingen læder fra den del af verden.
Kom med og se filmen RIVER BLUE
Jeg lover at filmen også har noget håb og bud på, hvad vi kan gøre anderledes. Samtidig giver vi efter filmen bud på, hvordan du kan støtte folk der laver tøj uden at bidrage til ødelæggelsen af drikkevand. Det gør vi sammen med to seje bæredygtige brands. Og det var den 20. september i København.
Ps. Når jeg tænker på hvad jeg allerhelst vil bruge min tid på, så er det faktisk det her – at snakke om mode og bæredygtighed med andre passionerede mennesker. For det er hvad jeg har mødt i Jylland i de sidste to dage. Kvinder der kommer hen efter filmen og siger TAK. Tak for at vi har arrangeret det, Tak for at de fik muligheden for at se det, og Tak for at vi giver råd til hvad de så skal gøre.
Hvor er det fantastisk at du bruger tiden på det du brænder for. Jeg håber af hele mit hjerte at du kan leve af det også. Både for din skyld men også fordi det er så vigtigt det du laver.
Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke har tænkt så meget over det med læder før. Det jeg har af beklædning er heldigvis mest second hand og tænker at det på den måde er bedre at det bliver brugt mange gange.
Tilgengæld køber jeg altid sko af skind fordi de simpelthen holder længere og så slipper jeg for sure tæer, men næste gang vil jeg helt sikkert stille mere spørgsmålstegn ved hvor og hvordan de er lavet.
Kh. Trine