Sweatshirt – Jackpot / Bag – Naked Society / Boots – Old but re-dyed / The rest, personal and conventional
Et sidste outfit med strømpebukser – håber jeg. Faktisk er strømpebukserne et godt eksempel på hvordan jeg har prøvet at leve med det jeg har. Dvs at i starten af sæsonen (altså da jeg gik fra uld til nylon) mente jeg at jeg manglede en masse strømpebukser. I den tid gik jeg også en del i kjole fordi jeg blev syg, og intet måtte stramme på maven. Før i tiden ville jeg bare være smuttet i H&M og have købt en bunke. Men jeg har både fået øjnene op for at det godt kan betale sig at købe lidt mere OG jeg ville gerne købe nogen jeg vidste lidt mere om.
Foråret gik og jeg fik ikke købt nye tights. Overvejede lidt et par fra my-fair-shop, men fik dem aldrig købt. Og ved I hvad? Jeg klarede mig faktisk rigtig fint.
Denne Sommer vil jeg endnu mere forsøge at bruge det jeg har, men helt ærlig så flytter der nok stadig ting ind i garderoben. Fx sandalerne. Den grå bluse på disse billeder var en af forårets tilføjelser og er i øko-bomuld fra Jackpot. Jeg elsker den ret meget, og er glad for at have en grå sommer-sweatshirt. Kunne jeg have klaret mig med den ene jeg har? Ja det kunne jeg nok. På den måde er det svært at balancere mellem at være nøjsom og have lyst til nyt.
Apropros økologisk bomuld, så havde jeg i dag en diskusion med en studie-kammerat, om hvorvidt det var bæredygtigt. Faktisk vil jeg ikke sætte det label på rigtig meget, fordi det dækker over så meget. Men jeg synes stadig det gør en forskel, for jorden, for de mennesker der arbejder med planten og for at skabe en større efterspørgsel så det kan betale sig for endnu flere at omlægge til økologi. Men jeg er enig i at vi skal kalde det hvad det er; hvis du laver en økologisk bluse, så kald den det, og ikke bæredygtigt. Det label synes jeg først du fortjener når hele dit firma tager 100% højde for både planet og mennesker.
Din sweatshirt fra Jackpot, er det den, der koster ca. 250 kr. og som også fås i en mørkere farve?
Jeg har et meget svagt punkt for sweatshirts og har alligevel “kun” 2 langærmede og to med kortere ærmer:-)
Men tilbage til Jackpot, så er der faktisk ret mange fine ting imellem på deres hjemmeside.