Guide til en bæredygtig basis garderobe – Vol 3: Klassiske underdele

Guide til en bæredygtig basis garderobe – Vol 3: Klassiske underdele

Guide til en bæredygtig basis garderobe – Vol 3: Klassiske underdele 900 1200 BedreMode.nu

bæredygtig basis garderobe_klassiske underdele

Ofte får bæredygtig mode kritik for at være meget basic. Der er uendelig mange økologiske t-shirts på markedet, og når et nyt mærke lancerer med netop dét, tænker vi “ikke igen”… Men er det ikke også bæredygtig modes styrke?

I dag skal det handle om klassiske underdele. De sorte bukser og nederdele som altid gør et outfit mere cool, klassisk og “put-together”. Jeg ved godt det selvfølgelig ikke er for alle, men en god klassisk underdel har ofte reddet mig fra en tøjkrise eller to.

Jo ældre jeg bliver, jo mere indser jeg at jeg ikke vil spare på bukser eller sko. Sko kommer vi til en anden dag, men lad os lige snakke lidt mere om gode bukser. De duer til en simpel t-shirt, en gammel sweater eller en stribet t-shirt.

Det samme gælder for nederdele, og her er jeg virkelig i underskud på “en god sort nederdel” kontoen. Pencil skirts var i mange år min favorit, men nu synes jeg de ser for business agtige ud. Moden har skiftet, og den kan jeg ikke undgå at blive influeret af. Derfor leder jeg efter en nederdel med lidt mere vidde og gerne en enkel slå-om detalje.

sorte bukser bedremode

Materialer du skal gå efter:

Her er det lidt mere svært at råde dig til de rigtige materialer. Øko bomuld og tencel er gode valg, men jeg vil anbefale at du kigger mere mod et firma, som har gode produktions forhold og som står for godt design og holdbarhed. Hvis du ligesom mig går efter sort, så vil jeg ikke anbefale 100% bomuld, da det falmer med tiden.

Hvis man gerne vil have et stof som falder blødt, er tencel eller modal værd at gå efter. Hvis det skal være mere stift, er en bomulds-blanding mere noget for dig.

Klassiske bukser & nederdele

8 bedre klassiske underdele

1: Tencel nederdel fra Signal* // 2: Cupro nederdel fra Önling – fair produceret // 3: Tencel nederdel fra Won Hundred // 4: Økologisk og håndvævet bomulds nederdel fra People Tree – fair produceret // 5: Økologiske bomuldsbukser fra People Tree – fair produceret // 6: Viscose bukser fra Skall Studio – fair produceret // 7: Triacetate bukser fra Filippa K // 8: Bukser i Lyocell blanding fra Whyred

Bonus: Bæredygtige strømpebukser

Nu vi snakker nederdele, så er vi jo mange som bruger strømpebukser under det meste af året. Her har jeg indtil nu kun fundet et enkelt mærke som producerer bæredygtige(re) strømpebukser. Det er swedish stockings, som laver strømpebukser der holder virkelig godt, og samtidigt er produceret godt. Deres strømper er lavet af genanvendte materialer, og på fabrikker som bruger ren energi og har mindre spild.

SS-0516-Product-Images-Joona-Anna03_1024x1024

Find sweedish stockings her

Indlægget indeholder reklame links, også kaldet affiliate links. Hvis I skulle have lyst til at shoppe gennem mine links får jeg nogle få procenter af købet. Det er en stor støtte for bloggen og prisen for jer forbliver den samme.

Hvad er klassiske underdele for dig?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
4 kommentarer
  • Arh, det er godt. Jeg er på jagt efter en god nederdel, der ikke er sort. Pencil, a-line, anything goes. Den skal bare ikke være for afslappet i sit udtryk, og så skal den gå omkring til knæet (lidt over eller lidt under er ligemeget). Og være i ok materialer osv. Så dit indlæg er godt timet. Jeg kan godt lide 4’eren (og 3’eren, men den har jeg prøvet og den klæder mig kun når jeg står helt stille. Så snart jeg sidder eller går, ser slidsen helt åndssvag ud).
    Tak fordi du gør så fint et stykke arbejde og hjælper os stakkels læsere på vej!

    • @Louise
      Det er virkelig så lidt – det er jo min glæde.
      Jeg er glad for at du synes om en af nederdelene – generelt er people tree et godt sted at kigge for pæne nederdele.
      Ellers ville jeg kigge hos high-street butikkerne og søge efter tencel. Jeg var tæt på at inkludere denne: http://woo.ph/1tthm3 i guiden 😉