Ti ting fra sommeren 2016

Ti ting fra sommeren 2016

Ti ting fra sommeren 2016 900 1200 BedreMode.nu

ti ting fra sommer 2016

Jeg har officielt givet op på sommeren 2016. Den er ovre, og jeg tror ikke på at den kommer igen. I sidste uge holdt jeg krampagtigt fast i ideen om at det stadig måtte være sommer, fordi kalenderen sagde start august, og det har resulteret i at jeg i weekenden lå med ondt i halsen og snue. Nej så nu siger jeg tak for denne sommer, og gør status.

Fordi min sommer ikke indeholdt nogen ferie, har den været lidt mærkelig, men også dejlig.

  1. Min virkelig smarte COPP grill blev kun brugt to gange, men jeg fik alligevel næsten skabt et komplet grill sæt med genbrugs-service.
  2. Fordi solen ikke hjalp meget, har jeg prøvet at få en gylden glød ved hjælp af gulerødder. Især dem fra min mors have var gode.
  3. Sommeren har især stået på et mylder af smukke vilde buketter, og jeg elsker min nye hobby.
  4. Desværre har den taget lidt over for motion, og selvom jeg har givet mig selv lov til afslapning, så skal efteråret stå på mere fysisk udfoldelse, fordi det er godt for mig.
  5. Jeg har også brug sommeren på at lege lidt med indigo. Det gik lidt blandet, og jeg kommer ikke til at holde flere kurser lige nu, men i stedet har jeg planer for en smuk omgang puder til min stue.
  6. Jeg blev nødt til at skifte sandaler midt på sommeren, men har nu bedt en skomager om at fixe de gamle, så jeg næste år har to par.
  7. Skandinaviske aftener og kold øl er en dejlig blanding. Det skal man bare lige huske 😉
  8. Det blev sommeren med flest aftenture med min kæreste – tak til pokemon GO.
  9. Jeg føler næsten ikke at jeg har shoppet sommertøj, men til gen gæld er der så meget efterårs tøj jeg glæder mig til at vise jer.
  10. Der findes ikke et eneste billede af mig i sommertøj, så jeg husker sommeren sådan her; i sweater og skjorte på en weekendtur.

Tak til sommeren 2016, og hej til efterår 2016 som jeg glæder mig meget til! Hvis jeres sommer har været mere begivenhedsrig så sig endelig til!

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
4 kommentarer
  • Din sommer lyder helt ok. Jeg håber at høre mere om praktikforløbet på et tidspunkt. Det lyder spændende og lærerigt!
    Her får du en (væsentligt kortere) liste fra mit liv denne sommer:
    1) Det fesne sommervejr har betydet at jeg ikke har skullet købe nyt sommertøj i år, hvilket er godt, for jeg har haft svært ved at finde ting jeg kan lide, og som passer til mine behov.
    2) Sommeren er dog endt med tre “nye” bluser, alle fra genbrug: en silke-tshirt med det vildeste broderi, som jeg har haft på ca. 7 gange siden jeg købte den for en måned siden, en t-shirt i ukendt (men tyndt og behageligt) materiale; den er sommeragtig og var desuden gratis, og jeg har planer om at kopiere mønsteret og sy noget gammelt tøj om. Nåja, og en vinterbluse i uld/silke. Den er blød, varm og flot, og kommer til at supplere den uld/silkebluse jeg har i forvejen og som redder mig gang efter gang, vinter efter vinter.
    3) jeg bruger alt for meget tid på reddit! Hvis ikke du kender reddit, vil jeg anbefale dig at lure lidt rundt, og måske endda oprette en bruger. Der er meget lort, men det er også nemt at finde gode subreddits (som er diskussionsfora) inden for stort set alle interesser. Jeg bruger bl.a. https://www.reddit.com/r/femalefashionadvice/ , /r/malefashionadvice , /r/nobuy , /r/simpleliving … Der er mange gode diskussioner, forklaringer og rådgivning. Anonymiteten er også god – sørg for at dit brugernavn hverken er dit eller bloggens navn!

    • @Louise – tusind tak for at dele lidt af din sommer.
      Reddit er jeg ikke på, simpelthen fordi jeg VED hvilken tidsrøver det er.. Tør ikke

  • Der hvor jeg kommer fra, er det stadig sommer, så længe der ikke er høstet endnu😉 Så jeg er optimistisk lidt endnu.
    Jeg har det ligesom dig med sommertøjet. Jeg har stort set ikke købt noget. Men endnu bedre er det, at det kolde vejr har gjort, at jeg ikke har behøvet at havekompekser over, ikke at kunne passe mine prægraviditetsshorts – og det er jo heldigt nok!

    • Hehe sådan er det måske på landet 😉 Men jeg er færdig med sommer. Selvom solen lige nu skinner ned, og jeg har svedt i dag, men nej altså. Jeg kan måske bare ikke klare dette skizofrene danske vejr.