Så er vi klar med endnu en omgang fredagsekspert, og denne gang skal det handle om overtøj. Vi tænkte det var det perfekte emne her til det kolde forår… Oh well, knap så koldt lige nu, men det kommer nok igen.

For mig er det også ekstra relevant lige nu, for jeg er tilfældigvis på pressetur med Fjällräven, som faktisk arbejder rigtig meget med netop de forstyrrende stoffer i deres outdoor tøj.

Anyways, jeg håber at du som altid vil tage godt imod Tina, og suge til dig af hendes viden: 

Overtøj uden forstyrrende stoffer

Tina Allerup:

Vinteren i år har mildest talt været våd, lang og kold. Derfor har mange nok sat ekstra pris på deres vinterjakker når de på fornemste vis har kunnet holde dem tørre i selv den værste regn- eller snebyge. Desværre er der som ved meget andet en bagside af medaljen, for lad mig hurtigt afsløre – det er er ikke det bomulds- eller polyestermateriale jakken er fremstillet i, der har holdt dig tør.

“PFC-hvad-for-en-størrelse?”

Hvis man kender lidt til materialeteknologi, ved man at bomuld elsker at suge vand til sig. Ligeledes at en simpel polyestervævning sjældent vil kunne holde vand ude. Derfor er man blevet nødt til at gøre noget andet, for at øge det færdige overtøjs egenskaber.

Det har ført til at de fleste metervarer der bliver brugt til overtøj, nu er overfladebehandlet (eller “coated” som det hedder i fagsprog). Det betyder at man efter at have vævet og indfarvet metervaren, også har lagt et lag af en eller anden kemisk forbindelse på overfladen af metervaren. Det kan bevirke at metervaren både bliver vand- og skidtafvisende og det er jo super fede egenskaber på overtøj, ikke sandt?

Påvirkning af miljø og mennesker

Desværre hører denne kemiske forbindelse tit inde under den gruppe af kemikalier som hedder PFC’er, som også kaldes fluorcarboner, der desværre er kendt for at lave ravage både for miljø og mennesker.

I forhold til miljøet har PFC’er den uheldige bivirkning at de er utroligt langsomme om at nedbrydes, hvilket vil sige at de i stedet ofte hober sig op i naturen når de. f.eks. er blevet udledt fra farveriet – eller vi f.eks. vasker jakkerne derhjemme.

Problemet med ophobningen i naturen hænger også sammen med den effekt PFC’er har på mennesker, da de desværre har vist sig at være både kræftfremkaldende, og have en negativ effekt på både vores forplantningsevne og immunforsvar. I naturen har PFC’erne ligeledes denne kedelige effekt på dyrelivet, og da de ikke bare sådan lige forsvinder, kan man hurtigt forestille sig hvordan de hurtigt kan blive ophobet ved dyrenes livscyklus hvor mindre dyr bliver spist af de større.

PFC’erne så første gang dagens lys i 1950’erne og jeg tør derfor slet ikke begynde at gætte på hvor meget der kan være ophobet i vores omgivelser i dag… Med andre ord – det er mere end på tide at gøre noget andet!

Læs også: Tænk’s guide til at undgå PFC

PFC egenskaber uden PFC

Heldigvis er andre kloge hoveder begyndt at gøre noget ved problemet og der begynder at at komme nye og bedre alternativer til overfladebehandlinger end PFC’er. Faktisk er man som i mange andre tilfælde gået “back to nature” og har undersøgt hvordan man på ikke skadelige måder kan fremstille f.eks. vandskyende overfladebehandlinger ved at efterligne naturen.

Et eksempel er ecorepel® fra det schweiziske firma Schoeller, der har studeret ænder for at udvikle deres produkt. Det bruges f.eks. nu af Ilse Jacobsen i deres Rain Softshell jakker. 

Derudover er man begyndt at bruge parrafin coatings, “ventile cotton” (som er ekstremt tætvævet bomuld som f.eks. bruges i hæren) polyutehane (PU) eller silicone. Det er det materiale du ser hos fx det danske start up Dedenroth.

Hvad kan jeg gøre som forbruger?

Som altid er svaret at kigge efter mærkningen. Er overtøjet ikke mærket med en tekst hvor det tydeligt fremgår at der ikke er anvendt PFC’er eller har nogen form for kemi-mærkning såsom Oeko-Tex, så må man desværre stadig antage at den anvendte coating ikke er fri for PFC’er – “better safe than sorry” som man siger – desværre.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at understrege at man som forbruger altid har ret til at spørge ind til produktet, så spørg endelig hvis du er det mindste i tvivl. Bare husk at spørge meget specifikt – så er det nemmere for brandet at give et svar.

Prøver du aktivt at undgå skadelige kemikalier i dit tøj?