Så er vi næsten igennem den første uge med garderobeudfordringen 30×30. So far ingen forhindringer – ud over det med at få taget fotos. Så derfor får I lige første uge på en lidt anderledes måde end planlagt, og så må jeg jo forbedre mig i næste uge.
Intil nu har det været ret let at finde noget passende at tage på hver dag. Min uge bød på mange forskellige ting, og det kan det lille udvalg sagtens klare. Jeg vil prøve at sætte ord på hvad jeg gik efter hver morgen, om det passede til mine aktiviteter, og hvordan jeg havde det i tøjet. Det er de tre parametre jeg scorer mine outfits efter.
Mandag
Udfordringen startede på en dejlig fridag, og min eneste plan stod på en tur i fakta. Derfor var det heller ikke den store kreativitet der plagede mig, og jeg hoppede derfor i sort med sort. Yaii Johanne – god måde at starte en garderobeudfordring hvor du skriver at du gerne vil udfordre din stil i en farverig retning…
Men det fungerede, jeg følte mig godt tilpas i fakta og på sofaen resten af dagen.
Outfit karakter: 5 – Plain, behageligt men også kedeligt.
Tirsdag
Tirsdag stod den på podcast optagning hjemme hos Emma. Har i forresten set at vi har udgivet hele 3 episoder af Sustain Daily podcast? Jeg gik efter afslappet og kreativt, men dette outfit fejlede totalt. Den grønne bluse duede ikke under skjorten – som jeg havde åben for at skabe en løs jakke effekt. Derfor rettede jeg hele dagen på mit tøj, hvilket er et no-go.
Outfit karakter: 2
Onsdag
Eneste ønske onsdag var at forblive varm og komfortabel på en regnfuld dag. Og til det er min brigida sweater perfekt. Jeg er faktisk i tvivl om jeg får brug for den anden sweater i denne sommer udfordring.
Outfit karakter: 7 – hvad kan jeg sige? Det er et totalt Johanne outfit
Torsdag
Torsdag består af to outfits – et til dagen som bare var en arbejde + hjemmearbejdsdag og derefter en aften med mine boss-damer. Til dagen valgte jeg blot to stykker blødt tøj som alligevel ser ret fine ud sammen, og det fungerede fint, dog vil jeg sige at lyocell + lyocell gør at mit outfit så MEGET casual ud. Godt der ikke var nogle møder.
Outfit karakter: 5 – Fin, men gentages ikke
Om aftenen ville jeg godt være lidt mere fin, og derfor tog jeg mønster, trench og høje sko på. Outfittet fungerede rigtig godt, og jeg passede lige ind på Nørrebros kreative ølbarer. Kreativ og glad var præcis det jeg gik efter.
Outfit karakter: 7
Fredag
Fredag stod på mange møder, og den lyseblå skjorte hoppede nærmest ud af skabet. Sammen med sorte bukser og fine bæredygtige blomstersneakers følte jeg mig meget tilpas hele dagen. At cykle gennem københavn i løs skjorte, på vej til endnu et godt møde, det er en sej følelse. Og tøjet passede perfekt til dagen hvor jeg skulle møde nye mennesker, og ikke gad tænke over hvad jeg havde på.
Outfit karakter: 8
Lørdag
Weekenden startede med en tur til remisen hvor Greenspeak holdt et event for alle som interesserer sig for bæredygtighed. De har samlet ca 30 bæredygtige virksomheder på remisen på Østerbro, og du kan nå forbi i dag søndag.
Sådanne steder kan jeg godt lide at udstråle cool bæredygtighedsblogger, og klæder mig derfor altid lidt mere larmende. Pink på pink blev det til, og fordi vejret ikke røg over de 20 grader, så blev jakken på og fuldendte outfittet.
Outfit karakter: 9 – Bare det at kigge ned af mig selv, gjorde mig glad!
Det var den første uge. Næste uge byder på endnu mere forskellige aktiviteter med en tur til folkemøde og hele to debatter. Jeg skal nok prøve at blive bedre til at tage billeder! Jeg forudsiger at det ikke bliver en udfordring at klæde mig på, men måske begynder jeg at føle begrænsningerne i uge 3.
Ps. hvis der er nogle items I gerne vil have at jeg linker til eller finder lignende af, så sig endelig til.
Ej, hvor er det bare ærgerligt, at du ikke følte dig tilpas i tirsdags-outfittet, for det ser altså helt vildt cool ud til dig. Men komfort er og bliver det vigtigste, når man klæder sig på. Så kan man se nok så cool ud i det, men hvis man ikke føler sig tilpas, er det et no go 🙂
Knus
// http://www.moonlitmadness.dk