Jeg blev afsløret som modeblogger, og her kommer så endnu en afsløring. Jeg kan være en mærke-snob !? Jeg lagde mærke til det forrige weekend, da jeg gik rundt i mellem stativerne på et loppemarked. Jeg kigger med begejstring på en Stine Goya kjole og rynker på næsen af en lignende sag fra Vila. Også selvom begge kan være lavet af det pureste polyester, og syningerne er de samme.
Selvfølgelig er der en kvalitetsforskel, men når tøjet endelig når til dette stadie, og de hænger side om side på et loppemarked for at få en chance til – så burde de få en lige chance.
Der er rigtig meget tøj fra fast fashion mærker som har en rigtig fin kvalitet. Det har jeg jo oplevet gentagende gange i mit eget klædeskab. Og selvom jeg aldrig ville shoppe hos dem fra ny – pga deres manglende initiativer inden for bæredygtighed og arbejdsforhold – så burde det ikke betyde noget når det er genbrug.
Derfor hankede jeg op i mig selv den lørdag og købte en kjole, som vil passe perfekt ind i mit skab – og som kæresten desuden syntes om (sjælden kombi). Den var fra Moss Copenhagen; et mærke jeg ALDRIG ville kunne støtte pga deres dokumenterede dårlige arbejdsforhold i butikkerne, og sikkert også resten af værdikæden, og deres gentagne beskyldninger for direkte kopier. Havde kjolen været mærkeløs, havde jeg ikke tøvet, og jeg vælger at den fine genbrugssag ikke skal lide under dens mærke i nakken. Ikke i dens genbrugsliv. Så nu får den et nyt liv hjemme hos mig – mærket ryger dog direkte i skraldespanden, bare for en god ordens skyld.
Er du også mærkesnob på loppemarked?
Det er sjovt – jeg er helt modsat! Når jeg køber genbrug, er det som om tøjet får en ny chance. Det gælder også tøj jeg ikke ville købe nyt, fordi jeg som dig ikke vil bakke op om en række butikkers produktionsmetoder osv. Omvendt går jeg også efter god kvalitet for det meste, så garderoben ikke bliver fyldt op med tøj, der bliver slidt for hurtigt. Er det mon en anelse dobbeltmoralsk at købe genbrugstøj, man ikke ville købe som nyt?