I dag får I ikke bare Maries smukke ansigt, men også hendes kloge ord. Jeg mødte hende nemlig til Copenhagen Fashion Summit, og tænkte det kunne være sjovt at høre hendes mening om dagen. Hvis I ikke følger med hos Marie på bloggen Nemesis, Babe, så går I glip af noget. Smukke billeder, masser af genbrugs inspiration, og strejf af bæredygtig mode. Hun gør sig også i eftertænksomme essays omkring modebranchen, hvor jeg virkelig sætter pris på at læse hendes perspektiv om fx demokratisering af moden. Jeg har glædet mig til at dele Maries svar med jer – vi er ikke enige i alt, men langt hen ad vejen.
Hvad var din umiddelbare oplevelse efter dagen?
Marie: Jeg var lidt tung i hovedet da jeg tog fra Summit. Både fordi at det havde været en lang dag med mange ting at fordøje(lige udover den sparsomme frokost), men også fordi der var nogle ting jeg var lidt forvirret over. Der var mange super spændnede oplæg med mennesker, jeg havde set frem til at lytte til, og som jeg var helt vild med, f.eks. Vanessa Friendmans oplæg om at gøre bæredygtighed mere sexet og Hannah Jones fra Nikes oplæg om hendes iver for at bæredygtiggøre Nikes produktion. Hun virkede enormt passioneret, hvilket var super inspirerende.
Der var dog også en håndfuld oplæg, som jeg synes skuffede og virkede irrelevante. For eksempel Suzy Menkes'(som var katalysatoren til at jeg købte billetten) interview med Renzo Rosso fra Diesel forvirrede mig – der var en masse snak om Renzos eget liv, hans forældres gård og cirka 2 minutters snak om hvordan han producerede sin denim. Hvor var snakken om hvad han selv gjorde som chef for en masse store brands for at producere mere bæredygtigt?
Diesel er så stor en spiller på mainstream-markedet at de kunne slå et hul gennem besværet med at få almindelige forbrugere til at shoppe bæredygtigt, men desværre blev det ikke talt om og jeg sad egentlig bare og ventede på frokostpausen.
Derudover skuffede oplægget om bæredygtighed i medierne mig. Jeg havde ellers glæder mig til at høre folk fra Vogue India, Vogue Australia og BoF tale om hvordan bæredygtighed kommunikeres, men jeg synes det blev holdt på et irrelevant plan – der taltes udelukkende om hvordan man kommunikerer bæredygtig mode for den allerede modeinteresserede forbruger eller luksusforbrugeren og jeg synes det manglede jordnærhed. Det vigtige er jo at ramme den brede skare, den almindelige forbruger og ikke kun modebranchen selv.
Mit yndlings-indlæg var Vanessa Friedman som mente at vi skal gøre snakken om bæredygtighed og mode mere sexet. Du er jo ret god til at gøre fx genbrugstøj mere sexet og spændende, hvordan tror du vi også kan gøre det med bæredygtighed?
Det var også mit favoritoplæg! Jeg tror rent faktisk at den måde, bæredygtighed skal gøres sexet, er at gøre den almindelig.
At tøjet produceret bæredygtigt skal ikke nødvendigvis være det, tøjet promoveres på. Hvis tøjet produceres bæredygtigt er det superfedt, men ikke det toneangivende label for det tøj – tøjet skal promoveres som alt andet tøj, på stilen, snittet, printet, farvebruget, design-æstetikkken. Og den bæredygtige produktion skal være givet.
Jeg tror først det er der, folk begynder at droppe den kradsende, beigefarvede hør-opfattelse af bæredygtigt tøj. Se f.eks. Agurk, der slår sig fast på en fed design-æstetik med 80’er sportswear og vilde prints, der er deres kendetegn, og det, at de produceret tøjet bæredygtigt er bare en bonus. Det er sexet.
Vanessa Friedman, Fashion director and chief fashion critic, New York Times from Copenhagen Fashion Summit on Vimeo.
Fashion Summit skal helst give os mod på fremtiden, og gøre branchen klar til at tage arbejdshandskerne på. Synes du at der kom nogle nye spændende løsninger på bordet?
For at være ærligt synes jeg ikke der kom særligt mange løsninger på bordet. Det var en smule snak for snakkens skyld og dem der kom, var i princippet kun folk, der i forvejen var interesserede i bæredygtighed i modebranchen. Summit var en super måde for mange at få promoveret deres egne initiativer. Jeg synes Vanessa Friedmans oplæg gav et værktøj for mange til, hvordan de skulle kommunikere bæredygtigheden. Jeg savnede snak om virkeligheden – snak om hvordan vi, der allerede vælger denne branche og dette interessefelt kan udbrede det til alle dem, der er ligeglade eller aldrig har tænkt på bæredygtig mode. Jeg savnede at vi snakkede om hverdagsforbrugeren, dem, der køber tøj fordi det er pænt eller billigt eller passer til festen i aften – hvordan får vi dem til at shoppe bæredygtigt? Og hvordan gør vi det uden at prædike og forsøge at omvende dem til små, grønne bæredygtighedselskere, men bare lader dem være de almindelige forbrugere, de er, men som shopper bæredygtigt fordi det er godt design, pænt, nemt og – når den tid kommer – også billigt?
Jeg håber I fandt Maries tanker lige så spændende som jeg gjorde. I kan følge links til alle de omtalte oplæg og se dem hjemme i sofaen – på den måde missede I slet intet.
Og hvad tænker I? Hvordan får vi hverdags forbrugeren til at shoppe bæredygtigt?
Billeder lånt fra Maries blog. Se outfit detaljer her
Jeg har læst indlægget et par gange nu, og tænkt at jeg skulle huske at kommentere, fordi jeg var så begejstret. Problemet er bare at jeg ikke har så meget at byde ind med selv, så nu må du nøjes med følgende:
Tak for indlægget. Det var velskrevet, og jeg er glad for at I begge beholdt jeres kritiske sans og ikke er bange for at skrive at der var for meget snak og for få konkrete tiltag osv!!