Black friday – shop mindfully eller stå udenfor?

Black friday – shop mindfully eller stå udenfor?

Black friday – shop mindfully eller stå udenfor? 900 900 BedreMode.nu

black-friday-1

I dag er store shoppe-dag. Mange vil gerne prøve at omdøbe dagen til Green Friday, hvor vi køber fra grønnere virksomheder. Den er jeg helt med på, men ikke kun i dag – hele året. Men det kan være at det netop er ekstra spiseligt for dig i dag, fordi nogle grønne ting er nedsat.

Jeg tror nemlig på, at det er muligt at bruge dagen på en mindfull måde, som gør at du kan udnytte nogle gode rabatter, men også slippe for at deltage i det værste ræs. Jeg har lavet tre regler for mindfull black-friday shopping, som du måske kan bruge selv?

Mindfull regel nr 1: Accepter hvis noget er udsolgt, eller ikke nedsat. Det er dumt at stresse i dag. Hvis du kan få noget på udsalg så yaii, men hvis ikke, så går det også nok. Det er ikke en menneskeret at få ting til rabat.

Mindfull regel nr 2: Kun at kigge efter, og overveje ting som i forvejen stod på din ønske liste. Det er nemt at blive overvældet over gode tilbud og tænke at man liige har brug for noget. Heldigvis har jeg lavet en god ønskeliste som både indeholder behov og store ønsker, og den bliver min guide.

Mindfull regel nr 3: Forsøg at holde dig væk fra strøget og indkøbscentre. Hvis du overhovedet kan klare ting over nettet, vil det være at foretrække. Her er du også sikret returret. Hvis jeg føler at et besøg i en fysisk butik giver mening, vil jeg kun tage direkte derhen – og lige hjem igen.

black-friday-2

black-friday-3

Black friday – for eller imod

Det er helt klart en dag som splitter branchen, for mange shops kan faktisk næsten ikke tjene penge på de vilde tilbud. Derfor synes jeg også det er dejligt at der langsomt breder sig en modreaktion med white eller green friday. Det er ærgerligt når butikker føler sig presset, og overordnet set, så ved jeg ikke om sådan en dag er særlig god for branchen generelt. Men jeg synes ikke at det er forbrugernes ansvar at boycutte dagen – hvis et godt tilbud kan hjælpe dig til at få et produkt du ellers havde ønsket dig.

Hvis du egentlig ikke har nogle ønsker lige nu, er godt tilfreds, eller bare ikke vil deltage i denne crazy dag – så er det fedt at stille dig udenfor. Post noget anti-forbrugs agtigt på din instagram (du må gerne kopiere mine quotes, eller finde dine egne ved at google fashion revolution) og spis noget godt mad med folk du elsker.

black-friday-4

Hvilket black-friday hold er du på?

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
6 kommentarer
  • Jeg har faktisk lidt et problem med Black Friday. Folk overforbruger SÅ meget og butikkerne tjener ikke på det. Det er en skidt handel for alle… Når jeg køber noget skal alle være glade: producenter, forhandlere, mig…

    Jeg har ikke købt noget i dag. Jeg mangler et sæt yogablokke og nogle bukser, men ja… Det kunne jeg jo også ønske mig til jul – det haster ikke 😉 Ellers mangler jeg ikke noget, og det er afgørende for mig.

    • Jeg synes det er butikkernes eget ansvar at sætte en procent som gør at de tjener på det – og faktisk er det jo netop det de gør i år.
      Folks overforbrug er selvfølgelig ærgerligt, og jeg kunne mærke at jeg også var ved at blive opslugt i det. Men jeg brugte et tilbud, og fik en jakke som jeg havde sukket over længe. Jeg synes ikke vi som forbrugere bevidst skal undgå tilbud.
      Men hvis det ikke haster, så kan omtanke jo aldrig skade 😉

      • Det var faktisk mit indtryk at mange føler sig tvunget til at være med og tvunget til at sætte prisen for lavt? Det er måske bare mig…
        Generelt undgår jeg bestemt heller ikke tilbud! Jeg havde bare ikke brug for noget lige nu…

        • Det tror jeg du har ret i. Det synes jeg også nogle af de artikler jeg har linket til bærer præg af. Det er ærgeligt, men jeg forstår det godt, for man ved hvor mange penge der ligges på dagen, og dem vil man jo som lille forretning ikke gå glip af.
          Heldigvis synes jeg også at jeg så langt flere minus 20% end minus 50%
          Og det er jo altid det bedste at lytte til sine behov.

  • LIVING WITH LESS 26/11/2016 at 13:49

    Jeg råbte faktisk af begejstring, da jeg så at den bluse min mor ønsker sig i julegave var sat ned til halv pris! Ha ha.

    Min plan med Black Friday var at bruge tilbuddene til at få netop julegaver billigere i hus, men jeg giver mest bøger og vinyler, og her var der ikke rigtigt noget at komme efter, hvilket var helt okay.

    Jeg havde håbet, at den trøje min mand ønsker sig var sat ned, men det var heller ikke tilfældet. Den er fra Mads Nørgaard, og da jeg gik ind på deres webshop, viste det sig, de havde valgt at lukke den hele fredagen. De var stået af ræset så at sige og forklarede ret fint hvorfor (måske du så det?).

    Endte du med at købe noget, Johanne?

    • Det giver så god mening med netop julegaver, hvis man er i så god tid – den nåede jeg dog ikke selv at få tænkt ind.
      Jeg så godt at Mads Nørgaard meldte sig ud, og synes det var så fedt. Som jeg sagde hele dagen – al power til de butikker som hopper af ræset, men gør det ikke til forbrugerens ansvar at undgå tilbud.

      Jeg endte med at smutte forbi spejder sport som havde 20% på alt, og her fik jeg en patagonia jakke som jeg kan have indenunder mine uldjakker for ekstra varme. Netop sådan en har jeg ønsket mig længe.