About Transparency – I borrowed a dress

About Transparency – I borrowed a dress

About Transparency – I borrowed a dress 700 517 BedreMode.nu

14.09.26 birkholm kjole 5

I skulle egentlig have haft fredagens indlæg om en skøn aftenkjole, men så blev mit hoved fyldt med så mange tanker at jeg gik helt i stå. Jeg havde skudt nogle skønne billeder, og skrevet om et lækkert mærke – alt sammen skal I nok få se. Et lille sneak-peak er dog her over.

Men der er lige nogle ting jeg gerne vil prøve at afklare først; kjolen har jeg lånt, og der er faktisk en del af de ting jeg viser her på bloggen som er lånte fjer.

Jeg havde, før jeg startede bedremode.nu, en vision om at ville vise bredden i, hvad der findes der ude, af det jeg kalder “bedre” mode. Mode som er lidt mere bæredygtigt, på den ene eller andet måde. Om jeg er den bedste til at formidle en bred vifte af bæredygtige muligheder, ved jeg ikke. Måske er jeg bare dum nok til at prøve, at give nogle råd og noget inspiration, som jeg ikke 100 % syntes jeg kunne finde. Jeg havde dog ikke selv en kæmpe bæredygtig garderobe, at vælge fra. Men samtidig var jeg sikker på, at jeg i høj grad ville bygge en blog op omkring store lækre billeder – taget specielt til bloggen. For det er den slags blogs jeg selv holder allermest af at læse og bliver inspireret af.

Så derfor har jeg fra dag et lånt en masse tøj for at skyde billeder og blogge om det. Men jeg vil med det samme sige at jeg aldrig er blevet kompenseret eller bedt om at vise nogle produkter. Alle de ting jeg har vist er ting hvor jeg selv har kontaktet firmaet, og pænt spurgt, om jeg måtte låne et bestemt stykke tøj, som jeg syntes om og gerne ville vise. Det er der vildt meget arbejde i, men samtidig synes jeg det er super sjovt og spændende, og giver mig selv en unik mulighed for, at undersøge hvad der findes der ude, og samtidig få det i hænderne og undersøge kvaliteter og pasform.

Derved har jeg også haft mulighed for at skabe det billedmateriale, jeg gerne ville have skulle bære bloggen. Og samtidig synes jeg, det giver noget at have haft tøjet i hænderne og prøvet det. Men tidligere har jeg ikke været helt tydelig omkring hvad der er lånt, og hvad der er selv-anskaffet – og fast inventar i garderoben. Det kan skabe to misforståelser: 1 – jeg har personligt en kæmpe og meget alsidig garderobe fyldt med bæredygtigt tøj og 2 – jeg har gennemtestet alle produkter og gået med dem i længere tid og ved hvordan de holder over tid. Det er ikke helt rigtigt.

Bedremode.nu er stadig under udvikling, og jeg er stadig ved at finde min stemme. Efterhånden deler jeg også indlæg som tager udgangspunkt i min egen garderobe, eller ønsker til den. Men samtidig skal der være plads til indlæg om nye mærker som har til formål (forhåbentlig) at inspirere. Jeg vil gerne være bedre til, at finde en måde at gøre det klart, hvad der er hvad, for her skal være plads til begge dele. Det er ikke alle de lånte ting der er direkte på vej ind i min garderobe, og jeg vil gerne være åben over for at vise stor forskellighed i bæredygtige alternativer. Derfor bliver bedremode.nu nok heller aldrig en blog med en stram kurateret stil, men forhåbentlig et lille (lækkert visuelt) indblik i hvad der findes der ude af muligheder. Skrevet af en person som også prøver, at nå hen i mod en mere bæredygtig garderobe.

Jeg vil hele tiden bare gerne vide mere, og dele det jeg finder ud af. Jeg har ikke sandheden, men det der driver mig er, at dele hvad jeg finder ud af på vejen der hen. Det her var nogle tanker som jeg havde brug for at få ud – i gennemsigtighedens navn. Hvis det en dag kommer der til hvor jeg faktisk bliver kontaktet af virksomheder, så tar jeg den der fra (så skal vi nok være lidt flere der læser med her inde). Men so far kommer alle initiativer om at vise et mærke fra mig. 

I skal nok få den flotte kjole at se i morgen, og høre meget mere om firmaet bag. Den er fra Birkholm som laver lækkert strik og venligt udlånt af deres PR-bureau Fairstyles. Og den er båret af Liv. Herunder et lille udsnit af nogle af de billed-serier der er kommet til i løbet af under et halvt år.

14.09.26 noget om gennemsigtighed

 

ENGLISH: I wanted to raise some thoughts about transparency. Very shortly it is that I do not own, nor have I owned all of the clothes that I show on this blog. Some of it is borrowed. I always wanted to create a blog with a strong visual side, and big bright pictures. That also showed a big variety of sustainable clothing. But I didn’t have a big sustainable wardrobe to choose from so from the beginning I have borrowed a few stuff to show you guys. But I also sometimes write about things that I actually own. I have not always made clear what is what, but I will try to do this in the future. I am still just developing this blog and my voice, and I will still try and find a great balance. Everything that I post is on my own initiative, and I have approached all brands that I write about, and asked to borrow a certain style. This is a lot of work, but so far I still feel it is a privilege, and I love doing it. To create pictures that I am proud of, and get the opportunity to explore so many great brands. I do not hold the truth about anything, but I love discovering new things and brands in sustainable fashion – and telling about it.

johanne

Jeg blogger om mode og bæredygtighed.

All stories by : johanne
2 kommentarer
  • PIXELS OG POESI 27/09/2014 at 08:38

    Jeg synes ikke du skal holde op med at låne tøj, men for mig er der en stor force i at du ejer det tøj du skriver om – mestendels fordi jeg er ret skeptisk omkring holdbarheden på en del bæredygtige mærker – f.eks. People Tree, som mestendels bruger (ren) bomuld, også til deres jersey ting, og min erfaring er at den slags begynder at fnuldre hurtigt. Som læser ville det derfor betyde meget at en blogger, der skriver om bæredygtig mode, kan sige noget omkring kvaliteten på de mærker hun skriver om.

    • @Betia – jeg vil heller ikke holde op 🙂 Men gerne gøre det mere tydeligt hvad jeg faktisk ejer, fordi netop som du siger, så kan man sige noget mere kvalificeret om holdbarheden.
      Jeg har aldrig beholdt noget af det jeg har vist fra People Tree, hvorfor jeg også tøvede med at kommentere da du skrev om det. Fik faktisk helt lyst til at dedikere et indlæg til at bitche over bomuld – på den kærligste måde selvf.
      Derfor tror jeg fremover at det vil handle mere om at skeldne mellem den umiddelbare kvalitet (det kan man fornemme bare ved at prøve det) og den længerevarende (som man kun kan udtale sig om ved at eje det)
      Jeg er som altid super glad for dine kommentarer og fordi du læser ved! Betyder virkelig meget.